Allerede abonnent?

5 tips til at spotte mistrivsel

Psykisk arbejdsmiljø kan være en svær størrelse. Og selvom man som leder eller arbejdsmiljørepræsentant ofte vil have på fornemmelsen, hvis noget er galt, kan der være situationer, hvor det kommer bag på en.

Jo tættere man som leder eller arbejdsmiljørepræsentant er på dagligdagen på arbejdspladsen, og jo mere tillidsfuld relationen til medarbejdere og kollegaer er, jo større er sandsynligheden for at spotte mistrivsel. Men selvom dialogen er tæt, og tilliden fin, kan det stadig være svært. Det forklarer Janne Skakon, der er ekstern lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

– Stressrelateret mistrivsel kan komme snigende, og der kan være en tendens til, at medarbejdere søger at håndtere deres udfordringer selv i for lang tid, inden de involverer andre, siger hun. 

Køb abonnement til Magasinet Arbejdsmiljø

Med et abonnement på Magasinet Arbejdsmiljø får du 11 blade om året samt fuld adgang til mitarbejdsmiljø.dk med indhold, der er tilpasset dig og dine behov.

Køb abonnement

Fem bud på, hvad man skal holde øje med:

  1. Vær opmærksom på resultaterne fra APV’en. Kig på, hvad der er af lavthængende frugter, som kan styrke arbejdsmiljøet nemt og hurtigt. Overvej, om der er vigtige områder, som kræver en ekstra indsats.
  2. Lyt til tillids- og arbejdsmiljø­repræsen­tanterne. De har ofte god indsigt i, hvad der rører sig på arbejdspladsen, da de får direkte henvendelser om arbejdsmiljø­problemer.
  3. Vær opmærksom på kommunika­tionen. Er samtalerne præget af en god tone, in­teresse og respekt – eller det modsatte? Måden, vi taler med hinanden på, kan være en indikator på, hvordan vi har det hver for sig og sammen. For eksempel kan stress ofte ses i dialogen, der bliver mere knap, måske foregår i en hårdere tone og kan være præget af misforståelser og konflikter.
  4. Tal regelmæssigt om trivslen. Forventninger, behov og personlig stil er forskelligt fra menneske til menneske. Derfor er det vigtigt hele tiden at holde dialogen i gang om, hvad der skaber trivsel og arbejds­glæde.
  5. Lær stresssignalerne at kende. Et løft af arbejdspladsens viden om forebyggelse og håndtering af stress er godt. For hvis man kender tegnene på stress, kan det gøre det lettere at gribe ind. For eksempel kan det være et tegn, hvis en kollega trækker sig fra fællesskabet eller ændrer adfærd.
Forfatter: Ida Marie Winge
Magasinet Arbejdsmiljø: 6-7 2019
Find artikler med samme emneord