Allerede abonnent?

Baggrund

Arbejdet skal designes, så vi bliver sundere af at udføre det

Fysisk arbejde kan være hårdt for kroppen, og i dag handler arbejdet med fysisk arbejdsmiljø især om at forebygge, at vi bliver syge af jobbet. Guldlok-princippet er en ny tilgang, der går skridtet videre og beskriver, hvordan vi kan blive sundere og stærkere, samtidig med at vi løser kerneopgaven bedre.

Det er lidt af et paradoks: Vi ved, at fysisk aktivitet er sundt og kan forebygge blandt andet overvægt, overbelastningsskader og en række livsstilssygdomme, og den officielle anbefaling er, at vi er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen. Men samtidig viser en række undersøgelser, at mange af dem, der har et job med meget fysisk aktivitet, har mere sygefravær og øget risiko for at blive ramt af blandt andet hjerte-kar-sygdomme og lidelser i muskler og led.

I en videnskabelig artikel kalder fire forskere ovenstående for The Physical Activity Health Paradox: sundhedsparadokset i fysisk aktivitet. En af forskerne bag artiklen er Andreas Holtermann, der er professor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Han står også bag en videnskabelig artikel om en ny tilgang ved navn Guldlok-princippet, der er opkaldt efter eventyret om Guldlok og de tre bjørne og kan være svaret på paradokset.

Eventyret om Guldlok og de tre bjørne

I eventyret går Guldlok ud i skoven og kommer til bjørnefamiliens hus. Huset er tomt, men Guldlok ser, at der står tre tallerkner med grød på bordet. Hun smager på dem, og den første er for varm, den anden for kold, mens den tredje er lige tilpas, så den spiser hun. Så prøver hun bjørnefamiliens tre stole og derefter deres tre senge. I begge tilfælde er den første for hård, den anden for blød, mens den tredje er lige tilpas til hende, så den vælger hun.

Manglende hvile slider på kroppen

Andreas Holtermann forklarer, at paradokset skyldes, at forskellige typer fysisk aktivitet påvirker kroppen på forskellige måder.

– Fysisk aktivitet er rigtig godt, hvis det indeholder de rette komponenter. Der skal være variation og god balance imellem belastning og hvile, for det er først, når du får hvile, at kroppen kan restituere og genopbygge sig selv. Samtidig skal den fysiske aktivitet udføres ved høj intensitet i kortere perioder efterfulgt af hvile, hvis den skal forbedre kroppens kredsløb og kondition. Den træning og motion, vi laver i fritiden, er ofte tilpasset, så den indeholder de komponenter, der kan forbedre vores sundhed, siger han. 

Aktiviteten i løbet af en arbejdsdag i et fysisk krævende job er ofte sat sammen af andre komponenter. Det er blandt andet tunge løft, monotone bevægelser, belastende arbejdsstillinger og bevægelser ved lav til moderat intensitet, der bliver udført over lange perioder uden tilstrækkelig tid til at hvile og restituere. Det kan virke nedslidende på kroppen i stedet for at gøre den stærkere.

– Hvis belastningen er for høj, variationen for lav, og du ikke får tilstrækkelig hvile, så bliver kroppen brudt ned. Du får flere smerter og et øget inflammationsniveau. Det har vi set hos flere af de jobgrupper med fysisk krævende arbejde, som vi har undersøgt, siger Andreas Holtermann.

– Man kunne godt tænke, at eksempelvis rengøringsassistenter, som går 10-15.000 skridt i løbet af en arbejdsdag, burde være dem, der ville klare sig bedst i et maratonløb, men sådan er det ikke. Det skyldes, at den fysiske aktivitet i arbejdet ikke er tilpasset præcist til at styrke kroppen, forklarer professoren.

Læs mere om at forebygge smerter på jobogkrop.dk

En løsning, der i en række undersøgelser har vist sig at være effektiv, er at sætte medarbejdere med fysisk krævende jobs til at lave sundhedsfremmende træning. Det hjælper dem til at komme i bedre form, så de bedre kan klare belastningen i arbejdet og dermed sænker risikoen for smerter og nedslidning. Imidlertid kræver det enten, at medarbejderne træner i arbejdstiden – og altså skal forlade deres arbejdsopgaver imens – eller at de træner i deres fritid, hvilket kan være svært for nogle.

– Når man er træt efter en lang arbejdsdag, er det en udfordring at skulle være fysisk aktiv i sin fritid også – og det er måske heller ikke så nemt at forstå, hvorfor det skulle være nødvendigt med mere træning, når man kommer hjem efter en arbejdsdag, hvor man har været fysisk i gang i måske syv-otte timer, siger Andreas Holtermann.

Køb abonnement til Magasinet Arbejdsmiljø

Med et abonnement på Magasinet Arbejdsmiljø får du 8 blade om året samt fuld adgang til mitarbejdsmiljø.dk med indhold, der er tilpasset dig og dine behov.

Køb abonnement

Et revolutionerende princip

Det er her, Guldlok-princippet kommer ind i billedet. Et princip, der handler om at designe arbejdet, så mængden af fysisk aktivitet er lige tilpas – hverken for høj eller lav – til at medarbejderne bliver sundere og får større arbejdskapacitet, samtidig med at de udfører kerneopgaven. Guldlok- princippet, som Andreas Holtermann sammen med kolleger fra Sverige og Australien har beskrevet i en videnskabelig artikel, kan ifølge forskerne revolutionere det fysiske arbejdsmiljø, blandt andet ved at indføre det, de kalder ”positiv ergonomi”.

– Inden for det psykosociale arbejdsmiljø taler man om positive faktorer, som handler om ikke blot at reducere risikofaktorer, men også styrke de positive perspektiver i arbejdet, som kan være med til at styrke medarbejdernes trivsel og sundhed, siger Andreas Holtermann og påpeger, at tilgangen til fysisk arbejdsmiljø hidtil har været anderledes:

– Her ligger fokus på at tilrettelægge arbejdet sådan, at man sikrer produktivitet og kvalitet, samtidig med at man reducerer høje arbejdsbelastninger, så medarbejderne ikke bliver syge af at arbejde. Det forebyggende arbejde skal vi selvfølgelig beholde som fundament, men jeg tror, vi kan nå meget længere end det. Med Guldlok-princippet kan vi forsøge at skabe en positiv ergonomi, hvor man udnytter de gode komponenter i fysisk aktivitet ved at designe arbejdet, så medarbejderne ikke bare undgår at blive syge, men rent faktisk bliver sundere og raskere af at løse deres kerneopgave, siger Andreas Holtermann.

Fakta om fysisk aktivitet og helbred

Gælder alle jobgrupper

Idéen om den helt rette mængde fysisk aktivitet i arbejdet gælder ikke kun fysisk krævende jobs. Den kan også hjælpe medarbejdere med stillesiddende jobs, for det er heller ikke sundt at sidde ned i mange timer om dagen, fortæller professoren:

– Australsk forskning har vist, at det er en god idé at stå eller gå lige efter et stort måltid såsom frokost. Efter et stort måltid stiger blodsukkeret for derefter at falde igen, og hvis du sidder ned, falder det hurtigere, end hvis du står eller går, og det gør dig træt og sløv. Derfor kan det give en sundhedseffekt at stå op eller holde et gående møde, når du har spist, fordi det dels er sundt med pauser i det stillesiddende arbejde og dels gør dig mere vågen og produktiv i arbejdet. Pointen i Guldlok-princippet er, at du ikke skal stoppe dit arbejde for at træne eller bevæge dig. Allerhelst skal den fysiske aktivitet give en endnu bedre produktivitet eller kvalitet i arbejdet.

Ifølge de tre forskere bag Guldlok-princippet åbner det op for mulige løsninger på en række af de problemer, arbejdspladser og samfund står over for i dag. Ved at designe arbejdet, så de fysiske krav er lige tilpas for den enkelte medarbejder, er der god chance for at øge produktiviteten, sikre en højere grad af fastholdelse på arbejdsmarkedet, forebygge kroniske sygdomme og reducere omkostningerne i forbindelse med behandling af dem.

– Vi tror, der er et enormt potentiale i princippet, men det er klart, at det kræver stor viden og kompetence hos de mennesker, som skal designe arbejdet, så det både bliver sundhedsfremmende og øger kvaliteten af opgaveløsningen, siger Andreas Holtermann.

Sammen med sine kolleger arbejder han nu på en videnskabelig artikel, der grundigt beskriver baggrunden for Guldlok-princippet og mulighederne for at udvikle og evaluere det på arbejdspladser. Samtidig er der forskningsprojekter under forberedelse, der skal gøre os endnu klogere på, hvordan princippet kan fungere i praksis.

Forfatter: Sarah Kirkemoe Galán
Magasinet Arbejdsmiljø: No. 11 2017