Allerede abonnent?

Arbejdsmiljøet har betydning for hjertekarsygdom

Læs om en række undersøgelser af arbejdsmiljøets betydning for udvikling af hjertekarsygdom, samt få bud fra forskere på, hvilke muligheder der er for at forebygge.

Arbejdsmiljøet kan ifølge den nyeste forskning have betydning for risikoen for at udvikle hjertekarsygdom og eventuelt dø af det.

Hjertekarsygdomme hører til blandt de store folkesygdomme i Danmark, og dette tema sætter derfor fokus på risiko­faktorer i arbejdsmiljøet. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har undersøgt risikoen for at udvikle hjertekarsygdom inden for flere forskningsområder. Det er disse ­områder, der fokuseres på i dette tema, som også kommer bag resultater og teorier, der kan forklare baggrunden for en øget eller nedsat risiko. Samtidig giver forskerne et bud på, hvad der kan bidrage til at forebygge hjertekarsygdom.

Køb abonnement til Magasinet Arbejdsmiljø

Med et abonnement på Magasinet Arbejdsmiljø får du 8 blade om året samt fuld adgang til mitarbejdsmiljø.dk med indhold, der er tilpasset dig og dine behov.

Køb abonnement

Forskningen omfatter følgende tre områder:

1. Fysisk aktivitet på arbejdet ser ikke ud til at gavne hjertekarsundheden

Hvad angår fysisk aktivitet på arbejdet og i fritiden er der ifølge den nyeste forskning tale om et decideret paradoks:

– Alle ved formentlig, at fysisk aktivitet er noget af det bedste, man kan gøre for at forebygge hjertekarsygdom, for eksempel at løbe, cykle eller gå. Man får at vide, at man skal bevæge sig noget mere, både for at forebygge og i forhold til at behandle hjertekarsygdom. Men dét, vi har arbejdet med i de sidste 12 år, er at finde ud af, om det samme gælder for fysisk aktivitet på arbejdet. Altså om der er de samme helbredsfordele ved at gå, løfte, bære og så videre på jobbet, som der er ved at dyrke fysisk aktivitet i fritiden. Og det viser sig, at det er der ikke, siger professor Andreas Holtermann fra NFA, som står i spidsen for denne forskning.

Andreas Holtermann og hans kolleger på NFA begyndte derfor at sætte fokus på området. Det første arbejdspladsstudie gik ud på at undersøge hjertekarsundheden for rengøringsansatte, da de er nogle af de ansatte, der går mest på arbejdet, helt op mod 20.000 skridt per dag (afhængigt af typen af rengøring). 

– Til trods for de mange tusind skridt hver dag havde de som gruppe en meget dårlig kondition, forhøjet blodtryk, og deres generelle helbreds­tilstand var dårlig. Spørgsmålet var derfor at finde ud af, hvordan dette paradoks hænger sammen, særligt om det kunne skyldes andre faktorer som for eksempel livsstilsfaktorer. Det har vi derefter undersøgt i en række andre studier, hvor vi tog højde for blandt andet disse livsstilsforhold. Alligevel peger resultaterne i samme retning. De tyder på, at fysisk aktivitet i arbejdet ikke gavner hjertekarsundheden, men derimod kan øge risikoen for at udvikle hjertekarsygdom, siger Andreas Holtermann. 

Hvad der kan være grunden til dette paradoks, kan man læse mere om i artiklen Hjertekarsundhed: Forskel på fysisk aktivitet på jobbet og i fritiden

2. Psykosocialt arbejdsmiljø:  Krav-kontrol-misforholdet (job strain) har sammenhæng med en øget risiko for ­hjertekarsygdom 

På det psykosociale område er det et påtrængende spørgsmål, om personer med et psykosocialt belastende arbejdsmiljø i form af høj ’job strain’ har øget risiko for at udvikle hjertekarsygdom. Job strain vil sige, at man som medarbejder er udsat for et psykosocialt belastende arbejdsmiljø i form af høje kvantitative krav (for eksempel et stort antal opgaver) kombineret med lav indflydelse og ringe mulighed for udvikling. Dette spørgsmål har internationale forskere – herunder forskere på NFA – undersøgt siden 1980’erne, men fået tvetydige resultater.

Først i 2012 blev der publiceret et stort banebrydende review (videnskabelig sammenfatning af mange forskningsresultater) i det ansete videnskabelige tidsskrift ’The Lancet’. Her så resultaterne ud til at være mere entydige. 

– Reviewet omfattede resultater for cirka 200.000 personer i en række studier fra forskellige europæiske lande. Resultaterne bekræftede, at der var 23 procent øget risiko for iskæmisk hjertesygdom ved job strain i forhold til ikke at være udsat for job strain. Og det gælder for både mænd og kvinder fra alle socioøkonomiske lag af samfundet, siger professor Reiner Rugulies fra NFA, som er en af forskerne bag det internationale samarbejde.

Da reviewstudiet samtidig var udført af et internationalt konsortium af forskere, kaldet IPD-Work, kom resultaterne ud med en særlig vægt i forskningsverdenen. Alligevel er der fortsat forskere i Danmark og internationalt, der forholder sig skeptiske over for resultaterne.

– I et af vores nyeste studier fra 2020 viser resultaterne, at uanset om man er udsat for job strain over en længere periode, eller det opstår i løbet af arbejdsforløbet eller ændres ved jobskifte, så ser det ud til at hænge sammen med en stigende risiko for iskæmisk hjertesygdom, siger Reiner Rugulies.

– Derudover viste et tidligere studie fra vores gruppe i 2019, at den øgede risiko for hjertekarsygdom blandt kortuddannede muligvis kan forklares delvist af ’job strain’, tilføjer han.

Begge studier kan man læse mere om i artiklen Et psykosocialt belastende arbejdsmiljø kan betyde stigende risiko for iskæmisk hjertesygdom.

3. Bittesmå partikler i arbejdsmiljøet har stor betydning for hjertekarsygdom

Hjertekarsygdom kan også forårsages af partikelforurening i luften og i arbejdsmiljøet. Det kan illustreres ved et nu berømt studie, der bygger på en 30 år gammel hændelse:

– I 1991 forbød man i Dublin i Irland private husholdninger at opvarme med kul. Derved nedsatte man med ét slag den massive luftforurening, da niveauerne af sort kulstøv i luften faldt drastisk. Efterfølgende viste det sig, at dødsraterne faldt, så der var 75 færre døde per 100.000 personer, hvoraf 77 procent af de dødsfald, man forebyggede på den måde, var dødsfald på grund af hjertekarsygdom, siger professor Ulla Vogel fra NFA. 

I dag ved man, at partikler generelt – herunder ikke mindst nanopartikler – påvirker lungerne og kan føre til hjertekarsygdom alt efter partiklernes størrelse. Når man indånder partikler, vil de mindste partikler hovedsageligt deponeres i den nedre del af lungerne, mens de større hovedsageligt deponeres i den øvre del af lungerne:

– I de øvre luftveje har vi små fimrehår, som sørger for at transportere partikler væk fra lungerne og op i svælget, hvorefter vi synker dem. Men da der ikke er fimrehår i den nedre del af lungerne, fjernes de indåndede partikler meget langsomt fra denne del af lungen. Kroppen vil derefter reagere på, at partiklerne befinder sig i lungerne, og vil igangsætte et respons på dette fremmedlegeme – et såkaldt akutfaserespons. Men netop akutfaseresponset øger risikoen for åreforkalkning og hjertekarsygdom, siger Ulla Vogel.

Hvad dette respons præcis går ud på, og hvordan det fører til hjertekarsygdom, kan man læse mere om i artiklen Derfor kan partikler i arbejdsmiljøet medføre hjertekarsygdom.

Læs mere om arbejdsmiljøets ­betydning for hjertekarsygdom 

Få mere viden om sammenhængen mellem arbejdsmiljø og hjertekarsygdom samt om forebyggelse her

Læs mere om hjertekarsygdom

Hvad er hjertekarsygdom – læs mere her.  

Se faktatal om hjertekarsygdom fra Hjerteforeningen her.

Forfatter: Hanna Sigga Madslund
Magasinet Arbejdsmiljø: No. 7 2020