Allerede abonnent?

Forskning

Arbejdsmiljøet påvirket i et coronaramt Kina

Er det stressende at starte arbejde efter nedlukning, og hvordan har det mentale helbred været blandt frontpersonalet på hospitalerne i Wuhan? Disse og andre spørgsmål stilles i en række forskningsartikler fra Kina.

Mens omverdenen så måbende til, kæmpede de kinesiske sundhedsansatte i byen Wuhan en stadig mere desperat kamp mod en hidtil ukendt virus i månederne, hvor 2019 blev til 2020. Samfundet lukkede ned, befolkningen blev beordret inden døre, og hospitalsgangene blev overfyldt med patienter og pårørende.

Arbejdet i frontlinjen på hospitalerne i Wuhan har sat sine mentale spor blandt de ansatte. Det viser en af de første artikler om det mentale helbred blandt sundhedsansatte i Kina under de første måneder af Covid-19-epidemien.

’Factors Associated With Mental Health Outcomes Among Health CareWorkers Ex­posed to Coronavirus Disease 2019’ viser en høj andel af medarbejdere blandt sundhedspersonalet i Kina med symptomer på depression, angst, søvnløshed og fortvivlelse og andre mentale helbredsproblemer.

Køb abonnement til Magasinet Arbejdsmiljø

Med et abonnement på Magasinet Arbejdsmiljø får du 8 blade om året samt fuld adgang til mitarbejdsmiljø.dk med indhold, der er tilpasset dig og dine behov.

Køb abonnement

Kvinder særligt udsat

Af de adspurgte 1.257 sundhedsansatte fra 34 kinesiske hospitaler i undersøgelsen havde 50,4 procent symptomer på depression, 44,6 procent symptomer på angst, 34 procent symtomer på søvnløshed, og 70,5 procent udtrykte fortvivlelse.

Men en række grupper skiller sig særligt ud: Kvinder har på tværs af faggrupper tilsyneladende været særlig hårdt ramt i forhold til at udvikle mentale helbredsproblemer under epidemien. Blandt faggrupperne skiller sygeplejersker og det frontpersonale, der modtog Covid-19-patienter, sig også ud som hårdere ramt end andre. Artiklen kommer ikke nærmere ind på, hvorfor de forskellige grupper skiller sig ud, eller om sygeplejerskerne er ramt, fordi de er frontpersonale, fordi de er kvinder eller noget tredje.

Ikke overraskende har de ansatte i epicenterbyen Wuhan, der som de første stod over for den hidtil ukendte sygdom, også været i større risiko i sammenligning med ansatte i det øvrige Kina.

Artiklens forfattere påpeger på den baggrund, at det er disse grupper, der først og fremmest skal have psykologisk hjælp og støtte.

Psykologisk udrykning

De kinesiske sundhedsmyndigheder satte ifølge en anden artikel ellers tidligt ind for at afbøde de værste konsekvenser for det psykiske helbred hos de sundhedsansatte. 

Det blev hurtigt klart, at det var nødvendigt at beskytte de sundhedsansatte. Både mod smitte, så de ikke blev syge – og dermed uarbejdsdygtige i lang tid – og psykisk, så de kunne holde til den mængde overarbejde, utryghed og fortvivlelse, der ramte dem.

I artiklen ’The mental health of medical workers in Wuhan, China dealing with the 2019 novel coronavirus’  fra februar 2020  beskriver forfatterne foranstaltningerne: 

Renmin-hospitalet i Wuhan og Mental Health Center of Wuhan nedsatte således et psykologisk udrykningshold, der skulle støtte de ansatte på regionens hospitaler mentalt. Det var delt i fire hold: Et, der stod for den overordnede koordinering og kommunikation, et hold psykologer, der udstedte retningslinjer og stod for supervision, et hold psykiatere, der tog sig af det kliniske arbejde med ansatte og patienter, og en hotline, der skulle håndtere bekymrede ansatte. 

Hygiejniske tiltag mindsker stress

Da  epidemien klingede af i Wuhan, kunne indbyggerne begynde at vende tilbage til arbejdspladserne igen. I artiklen ‘Is Returning to Work during the COVID-19 Pandemic Stressful? A Study on Immediate Mental Health Status and Psycho­neuroimmunity Prevention Measures of Chinese Workforce’ har et forskerhold undersøgt, om det at vende tilbage til arbejdet efter måneders nedlukning har udløst symptomer på stress, depression eller lignende blandt den almene befolkning.

På trods af at 10,8 procent af de i alt 673 deltagere i undersøgelsen viste tegn på PTSD, da de vendte tilbage til arbejdet, mener forskerne ikke, at det at vende tilbage giver symptomer i sig selv.  Således gav udsigten til at komme på arbejde symptomer på angst hos 3,8 procent, depression hos 3,7 procent, stress hos 1,5 procent og søvnløshed hos 2,3 procent. 95 procent gav udtryk for, at hygiejniske tiltag som bedre udluftning, at bære maske og andre tiltag havde en beroligende og gavnlig effekt på dem.

Kilder: 

Factors Associated With Mental Health Outcomes Among Health Care Workers Exposed to Coronavirus Disease 2019,  jamanetwork.com

The mental health of medical workers in Wuhan, China ­dealing with the 2019 novel coronavirus, thelancet.com

Is Returning to Work during the COVID-19 Pandemic Stress­ful? A Study on Immediate Mental Health Status and Psycho­neuroimmunity Prevention Measures of Chinese Workforce, sciencedirect.com

Forfatter: Jens Kristian Kisbye Dreyer
Magasinet Arbejdsmiljø: No. 5 2020