Allerede abonnent?

Børnene skal gøres så selvhjulpne som muligt

Det slider på hænder, arme, knæ og ryg at være pædagog. Grethe Boen Knudsen døjer især med smerter i tommeltotterne. Fokus på ergonomi og arbejdsstillinger er nødvendigt, hvis kroppen skal holde til et langt arbejdsliv, er hendes vurdering.

Grethe Boen Knudsen begyndte som pædagog for 37 år siden. På det tidspunkt var der stort set intet fokus på arbejdsstillinger og ergonomi. Daglige tunge løft, buk, vrid og skæve arbejdsstillinger kunne især mærkes i hendes ryg. I begyndelsen af karrieren som pædagog oplevede hun mange problemer med ryggen.

– Det fik jeg relativt hurtigt styr på. Men de mange års arbejde med knapper, bukser og snørebånd har slidt på hænderne. Jeg har simpelthen slidgigt i tommeltotterne. Ind imellem må jeg bruge en special-skinne, tage smertestillende piller og blive aflastet af mine kollegaer, fortæller pædagog og arbejdsmiljørepræsentant Grethe Boen Knudsen, Øster Snede Børnehus i Hedensted Kommune.

Der er også mange andre arbejdssituationer, der kan slide hårdt på kroppen. Derfor har institutionen i flere år været meget optaget af at gøre børnene så selvhjulpne som muligt. Desuden er der investeret i diverse tekniske hjælpemidler, som stiger til sove-krybber, pusleborde der kan hæves og sænkes, ligesom der er investeret i små skamler på hjul til personalet, så personalet kan sidde ned og undgå unødig belastning af knæ, ben og ryg, når de skal hjælpe børnene.

– På den måde reduceres rigtig mange buk og vrid. Jeg har været arbejdsmiljørepræsentant i snart ti år. Her har jeg deltaget i diverse arbejdsmiljøkurser og er blevet mere og mere bevidst om, hvor vigtigt det er at være opmærksom på ergonomi, siger hun og uddyber:

– Selv om jeg oplever, at vi har et vedholdende fokus på emnet, så har jeg kollegaer, der døjer med smerter både det ene og det andet sted. Heldigvis er jeg på en arbejdsplads og i en kommune, der er gode til at passe på os. 

Stafet i ergonomi

Senest har Hedensted Kommune iværksat ‘Ergonomistafetten’.

– Indsatsen gør virkelig en forskel. Alle medarbejdere har været igennem stafetten. Tidligere kunne jeg som arbejdsmiljørepræsentant påtale en dårlig arbejdsstilling, og så fik jeg svar som ja, ja, og så blev alt gjort vanemæssigt fem minutter efter. Nu er der kommet en anden bevidsthed, jeg mener ligefrem, at man kan fornemme, at kulturen har ændret sig, siger hun.

En forklaring er efter hendes vurdering, at der er tale om en proces.

– Vi udvælger selv de vanskelige arbejdssituationer, som vi hver især ønsker at arbejde med. Her taler vi så om udfordringer og løsninger og skriver dem til slut ind i en logbog. Den viden og refleksion, vi får på den måde, lagrer sig på en anden måde i bevidstheden, end hvis jeg lige går forbi og påpeger et eller andet uhensigtsmæssigt. Det er blevet almindeligt at tale om det her, siger hun.

Forfatter: Birgit Bruun Christensen
Magasinet Arbejdsmiljø: 6-7 2018