Allerede abonnent?

Bryd tavsheden om sexchikane

Sexchikane er ofte forbundet med tabu, tavshed og skyld­følelse. Derfor er der behov for retningslinjer og åbenhed omkring seksuel chikane på arbejdspladserne. Sådan lyder opfordringen fra såvel forsker som fagforening.

Kokkeeleven mærker pludselig kollegaens hånd på låret, da de sidder og planlægger dagens menu. En patient bliver erotisk opstemt i forbindelse med den intime pleje. To vidt forskellige eksempler på seksuel chikane i hverdagen, som dog har det tilfælles, at episoderne kan give alvorlige psykiske problemer som depression, angst og søvnløshed.

Men der er alligevel forskel på, om den seksuelle chikane udøves af en chef, en kollega eller en patient, vurderer professor og psykolog Annie Høgh, Københavns Universitet.

– Hvis man udsættes for seksuel chikane af en borger i hjemmeplejen, vil det sandsynligvis også gå ud over ens kolleger. På den måde kan det være lettere at finde støtte i gruppen, end hvis der er tale om chikane fra en chef eller en kollega, hvor man oplever at være den eneste, der er udsat, fastslår Annie Høgh.

Det er næstformand Dorte Steenberg fra Dansk Sygeplejeråd i princippet enig i. Men dialogen om chikane udøvet af enten borger eller patient begrænses efter hendes opfattelse i høj grad af, at emnet er tabubelagt.

– Vi ved fra medlemmer, som bliver udsat for seksuel chikane fra patienter, pårørende eller borgere, at det er rigtig svært at tale om. Og det er heller ikke et emne, der bliver talt særligt meget om rundt omkring på arbejdspladserne, siger hun og henviser til, at otte pct. af fagforbundets medlemmer for nogle år siden angav, at de inden for det seneste år havde været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed.

Man vil ikke risikere
at blive latterliggjort, kaldt for en snerpe, og så tier man hellere stille. 

Anette Borchorst, professor

– Desværre er der ingen grund til at tro, at det tal skulle være faldet. Derfor er der et behov for at bryde den tavshed, der er omkring emnet, siger Dorte Steenberg og henviser til, at seksuel chikane ifølge lov om ligebehandling er ulovlig.

Fokuser på håndtering

Den problematik genkender arbejdsmiljøkonsulent Charlotte Bredal fra FOA. Hun repræsenterer blandt andre ansatte i hjemmeplejen, som er en af de faggrupper, der især er udsat for uønsket seksuel opmærksomhed primært fra borgere.

Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen ”Arbejdsmiljø og Helbred 2012” fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), hvor næsten 13 pct. angav, at de inden for et år havde været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed.
Men fremfor at fokusere på hvor mange medlemmer, der udsættes for seksuel chikane, anbefaler Charlotte Bredal, at man i stedet interesserer sig for, hvor mange der oplever, at de er klædt på til at håndtere udfordringerne med seksuel chikane.

– Hvis du føler, at du er klædt på, er problemet ikke så stort. Det er i hvert fald det, vi oplever. Men i det øjeblik, hvor man ikke tager det alvorligt eller ikke kan tale om det i åbenhed, så vil det selvfølgelig være et problem. Og det vil typisk være på de arbejdspladser, der i forvejen har svært ved at håndtere det psykiske arbejdsmiljø, siger Charlotte Bredal.

Svært ved at sætte ord på

I fagforbundet HK hæfter juridisk konsulent Jeanette Hahnemann sig ved, at de medlemmer, der kontakter fagforeningen for at få juridisk hjælp, aldrig fortæller direkte, at de har været udsat for seksuel chikane.

– Det fysiske overgreb kan starte med en let berøring på skulderen eller et lille nus i nakken, som siden udvikler sig. Og hvornår var det så, man skulle have sagt fra? Man bliver i tvivl og tænker, om man selv har lagt op til noget, og derfor holder man oplevelserne for sig selv. Der er både flovhed, skyld og skam forbundet med det her, siger Jeanette Hahnemann.
Annie Høgh mener derfor, at der er et stort behov for at kommunikere ud, hvad seksuel chikane reelt drejer sig om. Og det kan ledelsen og de tillidsvalgte være med til at sikre.

– Seksuel chikane er vold og et overgreb. Det handler ikke om sex og følelser. Det tror jeg ikke altid, folk er klar over, når de har været udsat for det, siger hun og supplerer:

– Det primære mål med seksuel chikane er at få magt over den person, man udsætter for chikanen. Det er jo uønsket, skal man huske på. Hvis man ønsker sex og kærlighed, tjekker man normalt af, om det er en adfærd, som er ønsket af modparten. Hvis det ikke er tilfældet, er der tale om et overgreb, hvis man bliver ved.

Desuden mener hun, at der også er andre ting på spil, nemlig at seksuel chikane ikke passer til vores selvforståelse.

– Vi opfatter os selv som gode mennesker og medarbejdere. Og gode mennesker og medarbejdere udøver ikke sexchikane. Derfor kan det være svært at tage fat om emnet, selv om det er både ulovligt og uacceptabelt, siger Annie Høgh.

Dorte Steenberg mener også, at de individuelle grænser spiller en rolle.

– For nogle vil et klap i numsen være okay, mens andre vil græmmes. Men langt de fleste opfatter det seksuelle som noget meget privat og intimt. Så når man på den måde bliver krænket af en patient, så tager man det meget personligt og tænker, det var ens egen skyld. Jeg tror faktisk ikke, det er særlig let at dele med kollegerne, siger hun og tilføjer, at hun generelt undrer sig over, at vi i 2014 ikke er nået længere.

Forskellige grænser

Helt tilbage i 70’erne blev seksualitet herhjemme betragtet som noget, man bestemt ikke skulle regulere politisk. Det var ikke et emne, politikerne skulle blande sig i. Det var der bred enighed om fra højre til venstre i Folketingssalen.

Blandt andet derfor, konstaterer professor Anette Borchorst fra Aalborg Universitet, har Danmark været bagud med at regulere på området både i forhold til USA, Australien, England, Tyskland og de nordiske lande.

– En anden barriere er, at danskere har en opfattelse af, at vi er super seksuelt frigjorte, og det kan lægge bånd på debat og diskussioner ude på arbejdspladserne. Man vil ikke risikere at blive latterliggjort og kaldt for en snerpe, og så tier man hellere stille. Men hvis man skal den seksuelle chikane til livs, så kræver det en meget stor grad af åbenhed og tillid, fastslår hun.

Arbejdsmiljøchef i Dansk Arbejdsgiverforening, Karoline Klaksvig, pointerer, at der også er tale om et fælles ansvar.

– Nogle gange handler det om, at ens grænser er meget forskellige. Hvad den ene opfatter som uskyldigt, bliver af den anden oplevet som krænkende. Her må arbejdsgiveren og medarbejderne have en snak om, hvad der er god tone, og dermed sikre, at den enkeltes grænser altid skal respekteres – uanset om andre synes, det var uskyldigt, siger hun og tilføjer, at det er vigtigt, at man er særligt opmærksom på de unge medarbejdere (se boks her på siden).

Seksuel chikane er vold og et overgreb. Det handler ikke om sex og følelser. Det tror jeg ikke altid, folk er klar over, når de har været udsat for det.

Annie Høgh, professor og psykolog

– Det påhviler alle på arbejdspladsen at give de unge en god introduktion til arbejdslivet. Man skal tænke på, at man i mindre grad kan forvente, at de unge selv kan samle mod til at sige fra, når deres grænser er overtrådt. Det kræver en skærpet opmærksomhed lige fra leder til kollegaer, siger Karoline Klaksvig.

Lægen kan også bruges

I fagforbundet 3F oplever konsulent Ilse Werrenrath, at åbenhed er en udfordring i de sager, hun arbejder med. Det er overvejende klager fra elever inden for blandt andet hotel- og restaurationsbranchen, der typisk arbejder på meget små arbejdspladser, hvor der hverken er et tillids- eller et arbejdsmiljøapparat, som man kan gå til. Der er ofte tale om familieforetagender, hvor et ægtepar ejer en kro, en café eller en restaurant.

– Selv om en af chancerne for at vinde en eventuel retssag er, at man har sagt tydeligt fra over for den person, der krænker en, siger det sig selv, at det er nærmest umuligt at gøre noget, hvis chefen er gift med den, der krænker, siger Ilse Werrenrath. 
Ofte sidder hun foran unge piger, som har gemt på en sådan oplevelse i flere år. De har ikke engang fortalt det hjemme eller til kæresten.

– På den måde pålægger de sig selv en enorm psykisk byrde. De kan ikke tale om det, og samtidig tror de fejlagtigt, at det er deres egen skyld. Mit bedste råd er, at de skal tale om det om ikke andet så med deres egen læge, siger hun og tilføjer, at det også kan bruges som bevis i en eventuel retssag.

Det bekræfter juridisk konsulent Jeanette Hahnemann fra HK. Hun har desuden indført en fast procedure i forbindelse med disse sager, hvor der bliver spurgt ind til, hvorvidt vedkommende kender andre, der har været udsat for seksuel chikane.

– Uanset svaret arrangerer vi altid efterfølgende et møde på den pågældende arbejdsplads for medlemmerne. Det har nemlig vist sig, at der så godt som altid er andre, der har været ude for det samme, siger hun og oplyser, at hun senest var ude for, at 17 kvinder fra den samme arbejdsplads henvendte sig og fortalte, at de også havde været udsat for seksuel chikane af den samme chef.

Både i 3F og i HK understreger man, at det er afgørende at være særdeles grundig og omhyggelig i den slags sager, da beskyldninger kan vise sig at være falske. Der er altid et offer i den slags sager, som arbejdspladserne skal tage hånd om.

– Det skal sikres i den politik og de retningslinjer, som virksomheden udarbejder. Jeg har for eksempel været ude for, at en arbejdsgiver blev hængt ud i den lokale presse, inden sagen var afsluttet. Det var først gennem et vedholdende arbejde, at vi kunne rense manden, men da var skaden desværre sket, siger Ilse Werrenrath.

Definition
Sexchikane defineres som en seksuel handling, som er uønsket og derfor ubehagelig.
Kilde: www.arbejdsmiljoviden.dk
Pligt til at udvikle retningslinjer

Arbejdspladser i kommuner og regioner har siden 2008 været forpligtet til at arbejde med at udvikle retningslinjer til at forebygge vold, mobning og chikane. Indsatsen er en del af den aftale om trivsel og sundhed, som blev indgået i forbindelse med overenskomsten i 2008. Aftalen implementerer den europæiske aftale ”Framework agreement on harassement and violence at work”.

Kilde: ”Stop Vold, Mobning og Chikane” 
udgivet af Danske Regioner, KTO og KL.

Seksuel chikane på arbejdspladsen

Spørgeskemaundersøgelsen ”Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012” fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) bygger på svar fra 16.300 medarbejdere. De er blandt andet blevet spurgt, om de har været udsat for seksuel chikane inden for de sidste 12 måneder:

  • Tre pct. angav, at det var tilfældet – heraf var mænds andel 0,9 pct.
  • Sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, specialpædagoger, passagerservicemedarbejdere og SOSU’er er blandt de medarbejdere, der oftest var udsat for chikane.
  • Yngre kvinder i alderen 18-34 år har oftere været udsat for seksuel chikane end andre kvinder.

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Gode råd til at forebygge seksuel chikane

Som medarbejder:

  • Sig fra over for ubehagelige handlinger.
  • Giv aldrig efter for chikanørens ønsker.
  • Søg hjælp hos kolleger, tillidsvalgte og/eller ledelse.

Som kollega:

  • Respekter ubetinget, hvis en kollega siger fra over for dine eller andres handlinger.
  • Vidner til sexchikane er vigtige både for den enkelte og sagens forløb.

Som tillids- og arbejdsmiljø­repræsentant eller medlem af MED-udvalg:

  • Reager hurtigt og kontant ved enhver mistanke om sexchikane.
  • Vær opmærksom på adfærdsændringer hos dine kollegaer, det kan være et tegn på, at noget er galt.
  • Forsøg at løse problemet med en samtale med chikanøren eller ledelsen.
  • Kortlæg sagen, hvis den går i hårdknude. Hent eventuelt støtte i fagforeningen.

Som leder:

  • Slå fast over for personalet, at sexchikane er uacceptabelt og ulovligt.
  • Informer og diskuter emnet i personalegruppen.
  • Tag det altid alvorligt, hvis en medarbejder kommer og fortæller om chikane.

Som organisation:

  • Det er virksomhedens ansvar at forebygge sexchikane.
  • Vedtag en politik og retningslinjer om seksuel chikane – før skaden sker 
    – som en del af personalepolitikken.
  • Indfør procedurer for, hvordan man klager, hvordan klager håndteres, og hvordan problemer løses.

 Kilde: www.arbejdsmiljoviden.dk – her er yderligere informationer og link til diverse vejledninger fra Arbejdstilsynet.

 

Forfatter: Birgit Bruun Christensen
Magasinet Arbejdsmiljø: No. 5 2014
Find artikler med samme emneord