Allerede abonnent?

Interview

Byg bro mellem forskning og arbejdspladser

Forskning siver ikke af sig selv ud på arbejdspladserne. Derfor skal der i højere grad bygges bro mellem forskning og praksis. Det mener to forskere bag en ny bog om, hvad der kan få forskningen til i højere grad at blive anvendt af arbejdspladserne og komme mere ud over rampen. En af løsningerne kan være videnskonsulenter, som har haft succes internationalt.

Arbejdsmiljøindsatsen ude på virksomhederne bygger ikke nødvendigvis på den bedste eller nyeste forskning om, hvad der virker. For det er ikke en selvfølge, at forskning og praksis mødes. Der mangler en bro og nogle brobyggere. Nogle, som kan omsætte forskningsviden til noget, arbejdspladserne direkte kan bruge.

Køb abonnement til Magasinet Arbejdsmiljø

Med et abonnement på Magasinet Arbejdsmiljø får du 8 blade om året samt fuld adgang til mitarbejdsmiljø.dk med indhold, der er tilpasset dig og dine behov.

Køb abonnement

Sådan lyder det fra to af forskerne bag en ny bog om mobilisering af forskningsbaseret viden om arbejdsmiljø, Johnny Dyreborg, seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), og Ulrik Gensby, seniorforsker og konsulent, TeamArbejdsliv. De har sammen med to andre arbejdsmiljøforskere analyseret 115 primært udenlandske studier om, hvordan forskning bliver til praksis.

– Forskningen siver ikke automatisk og passivt ud til de steder, der har brug for viden. Det har man nok tidligere troet. Der mangler en bro mellem forskningen på den ene side og arbejdspladserne på den anden side, siger Johnny Dyreborg.

Han forsker i sikkerhed og forebyggelse af arbejdsulykker. Og han synes, han som forsker har et medansvar for at finde ud af, hvorfor forskningen ikke i tilstrækkelig grad kommer ud at leve. Et medansvar, der altså nu har resulteret i bogen ’Mobilisering af forskningsbaseret viden om arbejdsmiljø – Bedre sammenhæng mellem forskning og praksis’.

Forskningen skal omsættes

De fire arbejdsmiljøforskere bag bogen er ud over Johnny Dyreborg og Ulrik Gensby forskningsleder hos TeamArbejdsliv Hans Jørgen Limborg og seniorforsker ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital Per Åkesson Malmros.

– Det er en fælles stemme. Og det er et stort plus ved bogen, siger Ulrik Gensby. At det er svært at få forskningen helt ud på arbejdspladserne, handler om den grundudfordring, der ligger i at tilpasse forskningsviden til de problemstillinger, der findes i praksis, mener de to forskere. Eller om at oversætte og bearbejde forskningen, som de kalder det.

– Det kan jo gribe ind i arbejdsgangen og rutinerne på en virksomhed, hvis man for eksempel må organisere arbejdet på en ny måde eller lige pludselig skal have handsker eller andet sikkerhedsudstyr på, når man arbejder. Det er ikke altid, at forskningen har et svar på det, man kunne kalde de lavpraktiske detaljer, men de kan blive en barriere for at finde effektive løsninger på et sikkerhedsproblem, siger Johnny Dyreborg.

Er I som forskere gode nok til at forstå arbejdspladsernes behov?

– Måske ikke altid. Udvekslingen skal være tovejs, og også af den grund er det vigtigt, at vi knytter stærkere bånd mellem forskning og praksis, siger Johnny Dyreborg.

Derfor har han og de andre forskere bag bogen så at sige taget deres egen medicin. For sideløbende med arbejdet med bogen og de grundige videnskabelige analyser af, hvordan viden bredes ud, har forskerne holdt en række seminarer med centrale aktører i det danske arbejdsmiljøsystem, for eksempel Kommunernes Landsforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Lederne, Akademikerne og Dansk Magisterforening.

– Vi vil gerne vide, hvordan de ser på tingene, og lade os inspirere til, hvilke spørgsmål vi kan gå tilbage og undersøge i litteraturen, som er relevante for dem, forklarer Ulrik Gensby.

Inspiration fra Canada

Konkret peger forskerne på, at der er brug for stærkere brobyggere, som kan bygge bro mellem forskningen i den ene ende og arbejdspladserne i den anden. Ikke fordi forskerne ikke er ude på virksomhederne eller gennemfører studier af, hvad der virker, men fordi der er brug for nogle til at udbrede forskningen eller at omsætte forskning, der eksempelvis er gennemført på produktionsvirksomheder, til byggeriet, hvor arbejdsgangene er meget anderledes. 

– Vi mangler bedre infrastruktur. Nogle tydelige arenaer, hvor vi udveksler viden med hinanden. Virksomhederne har stærke netværk indbyrdes, men ikke stærke netværk til forskningen, mener Johnny Dyreborg.

Der findes jo allerede arbejdsmiljørådgivere og BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø og andre brobyggere. Hvad er det så, vi mangler?

– Som det er nu, er udvekslingen af viden lidt tilfældig og afhængig af, hvad rådgiveren har læst, hørt eller måske set på nettet, og brobyggerne er i mange forskningsprojekter ikke tæt nok på forskerne. Det kræver mere systematik, strategi, dialog og interaktion at få forskningen ud, siger han.

Men der er også brug for at supplere med en helt ny type brobyggere, mener forskerne. Inspirationen kommer fra Canada. Her er såkaldte KTE-konsulenter, Knowledge Transfer and Exchange-konsulenter – altså en slags videnskonsulenter – særligt uddannede til at sikre sammenhæng mellem forskning og praksis.

Konsulenterne arbejder blandt andet i fonde, som støtter forskning, og i forskningsinstitutioner. De er eksperter i, hvordan man udveksler viden, og i hvordan forskning kan anvendes og udbredes. Videnskonsulenterne finder og inddrager relevante interessenter, styrer partnerskaber og står for at holde møder. Både før et forskningsprojekt går i gang, undervejs, og når det er slut.

– Det er jo ikke nødvendigvis forskerens ansvar at styre alt det. Vi er eksperter i videnskabelige standarder, metoder og teori, og vi vil gerne engagere os i praksis og have gode råd til at indtænke arbejdspladsernes muligheder for at bruge forskningen, siger Ulrik Gensby. Han kender selv til videnskonsulenterne fra et etårigt forskningsophold ved Institute for Work & Health i Canada.

Flere bump på vejen

Både Johnny Dyreborg og Ulrik Gensby håber, at den nye bog kan skabe dialog i arbejdsmiljøsystemet om, hvordan ressourcerne bliver brugt bedst, og være et indspil til en kommende strategi for arbejdsmiljøforskningen. Et indspil, de mener er i tråd med Ekspertudvalgets anbefalinger om at bringe forskning, vidensproduktion og formidling tættere på arbejdspladserne.

Og de tror, danskerne kan få et bedre arbejdsmiljø, hvis der bliver bygget mere bro mellem forskning og praksis. Men der er flere bump på vejen:

– Der er en stor gruppe virksomheder, som gerne vil gøre det bedre, og hvor en bedre udveksling af viden vil kunne styrke arbejdsmiljøet ad frivillighedens vej. Men der er selvfølgelig også virksomheder, der ikke er orienteret mod at ændre noget. Her vil det være Arbejdstilsynet, som også er en brobygger, og tilsynets ressourcer, som vil kunne flytte noget for de arbejdspladser, siger Johnny Dyreborg.

En anden problemstilling er, at der er mange interesser på spil. Nogle forskningsresultater kan med Ulrik Gensbys ord være ´ubekvemme´ og betyde, at forskningen ikke altid bliver taget imod med åbne arme.

– Stress er et godt eksempel på et område med mange interesser på spil, og hvor der er mange forskellige syn på, hvor meget vi kan kræve af organisationerne, hvor meget vi kan lægge over på den enkelte, og hvor meget myndighederne skal regulere, siger Ulrik Gensby.

Han mener samtidig, at vi i kraft af den danske model og dialogtradition har et godt fundament til at håndtere forskellige interesser og arbejde målrettet med forskning via partnerskaber mellem aktører i arbejdsmiljøsystemet.

10 principper, der gør forskning anvendelig

  1. Identificer alle vigtige interessenter fra starten.
  2. Skab fælles klarhed over, hvilke problemer forskningsprojektet skal være med til at løse.
  3. Opstil mål for, hvornår forskningen har opnået gennemslagskraft.
  4. Find brobyggerne.
  5. Hvem er det, der kan bringe forskningen ud?
  6. Hold fast i forskernes vurdering af metode og resultater.
  7. Sørg for løbende feedback mellem forskere, brobyggere og interessenter. Spil viden ind løbende, og ikke først når forsknings­projektet er slut.
  8. Tal i et sprog, som ledere, HR-afdelingen og arbejds­miljø­repræsentanter kan forstå. Udarbejd konkrete og handlingsanvisende produkter som guidelines og værktøjer.
  9. Arbejd med opbakning fra ledelse og medarbejdere, når arbejdsmiljøviden skali spil på arbejdspladserne.
  10. Forskningsbevillinger bør støtte og omfatte overvejelser om, hvordan forskningen kan komme ud på arbejdspladserne.

    Kilde: Johnny Dyreborg og Ulrik Gensby.

Blå bog:

Ulrik Gensby

  • Seniorforsker og konsulent i konsulentvirksomheden TeamArbejdsliv.
  • Ekspert i sygefravær, fastholdelse og arbejdsrettet rehabilitering.
  • Aktuel med bogen ´Mobilisering af forskningsbaseret viden om arbejdsmiljø´.
  • Er tilknyttet Institute for Work & Health, Toronto, Canada, som adjungeret forsker.
  • Har arbejdet som forsker i både Canada, Sverige, Norge og Danmark. 
  • Uddannet cand.scient.adm. i 2007 og ph.d. fra Roskilde Universitet i 2014.

Johnny Dyreborg

  • Seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
  • Ekspert i sikkerhed og forebyggelse af arbejdsulykker.
  • Aktuel med bogen ´Mobilisering af forskningsbaseret viden om arbejdsmiljø´.
  • Uddannet cand.techn.soc. i 1986 og ph.d. fra Roskilde Universitet i 2006.

Mobilisering af forskningsbaseret viden om arbejdsmiljø

henvender sig til forskere, myndigheder, konsulenter og rådgivere, arbejdsmarkedets parter samt arbejdsmiljøprofessionelle på arbejdspladser.

Bag bogen står:

  • Ulrik Gensby, seniorforsker hos TeamArbejdsliv.
  • Hans Jørgen Limborg, forskningsleder hos TeamArbejdsliv.
  • Johnny Dyreborg, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
  • Elizabeth Bengtsen, bibliotekar ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
  • Per Åkesson Malmros, seniorforsker ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling
  • på Bispebjerg Hospital.

Bogen er udgivet på Roskilde Universitetsforlag 2019 og er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Forfatter: Ida Marie Winge
Magasinet Arbejdsmiljø: No. 1 2020
Find artikler med samme emneord