Allerede abonnent?

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined property: stdClass::$branch in require_once() (line 26 of /var/www/virtual/mitarbejdsmiljoe/releases/1596460003/settings.ng.php).
  • Notice: Undefined property: stdClass::$revision in require_once() (line 30 of /var/www/virtual/mitarbejdsmiljoe/releases/1596460003/settings.ng.php).
Interview

Coronakrisen har skruet op for det grænseløse arbejdsliv

Dette efterår er et oplagt tidspunkt til at overveje nye måder at arbejde på – også i en hverdag uden pandemi, mener Anders Raastrup Kristensen, som forsker i work-life-balance. Her giver han sit bud på, hvad arbejdspladser kan lære af coronakrisen.

Hvad er arbejdstid i det moderne arbejdsliv? Hvordan etablerer vi hver især grænserne for, hvornår vi arbejder og holder fri? Giver det mere mening at tale om grader af arbejde i det grænseløse arbejdsliv? 

Det er nogle af de spørgsmål, som optager lektor og forsker i balance mellem arbejde og privatliv Anders Raastrup Kristensen. Han har i en årrække forsket i work-life-balance og selvledelse. Hans ph.d.-afhandling fra 2010 viser, hvordan vi kan lede os selv i et grænseløst arbejdsliv, hvis vi bliver bedre til at definere, hvad vi forstår ved arbejde, når klassiske definitioner som arbejdstid og arbejdssted i stigende grad mister deres betydning.

Køb abonnement til Magasinet Arbejdsmiljø

Med et abonnement på Magasinet Arbejdsmiljø får du 8 blade om året samt fuld adgang til mitarbejdsmiljø.dk med indhold, der er tilpasset dig og dine behov.

Køb abonnement

Siden har han været engageret i blandt andet forskningsprojektet 'Trivsel, produktivitet og selvledelse: Et studie af selvledelses betydning for trivsel og produktivitet i det moderne arbejdsliv'. Her deltog en række virksomheder i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Aarhus Universitet (DPU), Copenhagen Business School (CBS) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Anders Raastrup Kristensen

  • Lektor på Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet, hvor han bruger sin forskning i praksis og blandt andet arbejder med tværfaglige samarbejder, strategi og ledelse. Samt ekstern lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School (CBS).
  • Uddannet cand.merc.fil. i erhvervsøkonomi og filosofi på CBS i 2005. Ph.d. i work-life-balance fra CBS i 2010. 
  • Forsker i balance mellem familie- og arbejdsliv, ledelse af selvledende medarbejdere og organisatoriske rutiner i tværfaglige institutioner. 
  • Underviser i offentlig ledelse på CBS. 
  • Forfatter til bøgerne ’Det grænseløse arbejdsliv’ og ’Strategisk selvledelse’, sidstnævnte i samarbejde med Michael Pedersen.
  • Initiativtager til og medlem af tænketanken Bæredygtigt Arbejdsliv – en national, uafhængig non-profittænketank, hvis otte medlemmer alle har en ph.d. og arbejder med udvikling af det bæredygtige arbejdsliv.

Forskelligt, hvad der fungerer

Da coronapandemien i foråret sendte flere hundrede tusinde hjem for at passe arbejdet under nedlukningen af Danmark, var der bud efter Anders Raastrup Kristensen som ekspert og kommentator i medierne.

Samtidig oplevede forskeren selv to typiske håndteringsstrategier tørne sammen i privaten. I hans egen kalender er der ingen klar skillelinje mellem arbejde og fritid, hvorimod hans kæreste er vant til et job med fysisk tilstedeværelse og struktur på dagen. Så under coronanedlukningen blev spørgsmålet sat på spidsen: Skal tingene skilles ad eller flyde sammen?

– Der er ikke ét svar, som er rigtigt eller forkert, for det er forskelligt fra menneske til menneske, hvad der fungerer. De fleste har nok oplevet, at tingene er flydt mere sammen under coronakrisen, men det kan håndteres på forskellige måder, og det er en fordel at være bevidst om, hvilken strategi man vælger, og hvordan den påvirker mennesker omkring en, siger Anders Raastrup Kristensen, som også er forfatter til bogen ’Det grænseløse arbejdsliv’.

Coronakrisen har gjort mange menneskers arbejde endnu mere grænseløst, mener han.

– Når man arbejder hjemme, er arbejdet i højere grad til stede hele tiden. Det samme er muligheden for at gøre alt muligt andet – for eksempel sætte en vask over eller lave mad. Og udfordringen har været endnu større for dem, som også har passet børn og været involveret i hjemmeundervisning. Det kræver struktur at håndtere hele den komplekse pakke af roller og opgaver, opsummerer Anders Raastrup Kristensen.

Arbejdet får forrang

I hans øjne er det en fordel, hvis coronaerfaringerne har gjort os mere bevidste om, hvordan vi afgrænser vores arbejde – hver især og sammen. Det får vi brug for, for fremtiden byder på flere arbejdsopgaver og projekter, som ikke kender klokken, mener han. 

– Vi bevæger os længere og længere væk fra industrisamfundets klokketid. På en stor del af arbejdsmarkedet ligger det ikke nødvendigvis i arbejdets karakter, at det skal foregå fra 9 til 17. På den måde kan tingene smelte endnu mere sammen, konstaterer Anders Raastrup Kristensen.

Han fremhæver koordinering af arbejdet som vigtigt for trivslen i projektsamfundet. Hvem gør hvad, hvornår og hvordan skal opgaven løses? Det er spørgsmål, som det bliver endnu vigtigere, at både medarbejdere og ledere tager stilling til, jo længere vi bevæger os væk fra den faste arbejdstid.

Der er plusser og minusser ved det grænseløse arbejdsliv. Mange glæder sig over fleksibiliteten, men oplever samtidig, at jobbet fylder for meget på bekostning af familie- og fritidslivet, siger Anders Raastrup Kristensen: 

– Vi er vant til, at vores privatliv er fleksibelt, mens arbejde traditionelt har været skemalagt og målbart. Så arbejdet får let forrang, og familielivet må tilpasse sig – også i vores bevidsthed. Vi føler os personligt forpligtet af arbejdet og vil ikke svigte vores opgaver og kollegerne, mens vi i højere grad forventer at kunne blive tilgivet på hjemmefronten. 
Dertil kommer, at mange oplever, at de arbejder mere, end de reelt gør. Det har både danske og udenlandske studier vist.

– I det grænseløse arbejdsliv har vi typisk en meget bred definition af, hvad der er arbejde. Arbejdet er ikke det samme som arbejdstid og arbejdssted, men i højere grad vores egen forestilling om, hvad der er arbejde. Så det kan sagtens føles, som om vi arbejder, mens vi steger frikadeller til familien. Vi arbejder måske ikke 100 procent lige der, men arbejdet er til stede, og det fylder mentalt, uddyber forskeren. 

Mere hjemmearbejde efter corona

Under coronanedlukningen blev der gennemført forskellige undersøgelser af hjemmearbejdslivet, og Anders Raastrup Kristensen er ikke overrasket over de meget blandede svar, der dukkede op i undersøgelserne. 

Det spiller blandt andet en rolle, hvornår man har spurgt, og hvordan spørgsmålene er formuleret, siger han.

For eksempel svarede 79 procent i en undersøgelse blandt 3.200 af Finansforbundets medlemmer, at de i høj grad eller meget høj grad havde været i stand til at udføre deres arbejdsopgaver tilfredsstillende hjemmefra.

En anden undersøgelse, som cirka 3.000 Djøf-medlemmer besvarede, viste, at 44 procent af medlemmerne med hjemmeboende børn følte sig stressede i nogen eller høj grad under krisen. Det samme gjorde sig gældende for 30 procent før virusudbruddet.

I maj ønskede hver tredje voksne dansker i beskæftigelse flere hjemmearbejdsdage efter genåbningen, end de havde inden coronanedlukningen. Det fremgik af en repræsentativ undersøgelse, som Voxmeter gennemførte for Finanssektorens Arbejdsgiverforening. I en undersøgelse, som analyseinstituttet Wilke foretog for A4 Arbejdsmiljø nogle uger tidligere, svarede næsten tre ud af fire blandt de 506 respondenter nej til spørgsmålet: Vil du bede om at kunne arbejde mere hjemmefra, når du vender tilbage til din arbejdsplads?

– Før corona var hjemmearbejde typisk forbundet med ro, fordybelse og en mødefri kalender. Det blev pludselig stik modsat, siger Anders Raastrup Kristensen.

Han mener, at hjemmearbejde i alle tilfælde kommer til at fylde mere i vores arbejdsliv, end det gjorde før corona.

– Vi kommer til at løse flere ’almindelige’ arbejdsopgaver hjemmefra – først og fremmest fordi det er blevet nemt og oplagt at gøre, pointerer han.

I hans undersøgelser af arbejdsvaner og -rutiner i organisationer er bekvemmelighed ofte et gennemgående træk. Hvis noget er besværligt for os, gør vi det helst ikke, fortæller Anders Raastrup Kristensen, som selv oplevede, at det i foråret 2020 pludselig blev krævende at gå til fysiske møder:

– En dag havde jeg overset, at et møde var fysisk og ikke digitalt. Så jeg skulle bruge tid på transport og finde et mødelokale – gængse handlinger, som jeg ikke tænkte over før corona, men nu virkede det ret bøvlet sammenlignet med at logge på computeren derhjemme og holde et effektivt møde.

Sværere at onboarde online

Anders Raastrup Kristensen gik selv glip af den klassiske rundtur med håndtryk og introduktion til arbejdspladsen, da han midt i coronanedlukningen begyndte på et nyt job som lektor på Københavns Universitet, hvor han blandt andet  skal undersøge tværfaglige samarbejder omkring udsatte børn og arbejde med strategi og ledelse i offentlige organisationer.

– Onboarding er vanskeligt på afstand. Det er svært at fornemme konteksten og finde naturlige anledninger til at snakke med de nye kolleger, fortæller han og anbefaler generelt, at ledere laver daglige check-in med nye medarbejdere, hvis man ikke arbejder fysisk sammen.

De mere uformelle og sociale sider af arbejdslivet skal også gentænkes, når man ikke mødes i det daglige og får de mange informationer, der cirkulerer foran kaffemaskinen, i kantinen og ved mødebordene før og efter den formelle dagsorden. Eller over fredagsøllen.

– Her er det især mellemlederne, som mister den vigtige fornemmelsen af, hvad der egentlig rører sig på arbejdspladsen. Men medarbejderne kommer også til at mangle historier om fællesskabet og hinanden, siger Anders Raastrup Kristensen.

Gentænkning af arbejdsgange

Men én ting er alt det, som vi foretager os, fordi omstændighederne dikterer, at vi skal gøre det, og fordi vi tydeligt kan se meningen i at arbejde hjemme, holde onlinemøder og bruge håndsprit. Noget andet er tiltag, som er til forhandling.

– Når den klare mening forsvinder, kræver det mere af vores viljestyrke at ændre vaner, fastslår Anders Raastrup Kristensen.

Han forudser, at en del arbejdspladser kun ændrer absolut nødvendige tiltag i kølvandet på corona, mens andre benytter lejligheden til at gentænke arbejdsgangene og udnytte de nye muligheder, som er opstået – ikke mindst digitalt.

– Corona har været en kæmpe driver for den digitale transformation, fordi barriererne for at komme i gang blev en skal-opgave. Selve teknikken har været tilgængelig længe, men pludselig begyndte alle at bruge den intenst og på alle mulige områder, fremhæver forskeren.
Som underviser på CBS indså han dog selv hurtigt, at han ikke bare kunne sætte strøm til de sædvanlige forelæsninger med fysisk fremmøde.

– Dialogen er helt anderledes online. Jeg skal gentænke min undervisning og være meget mere klar i mælet, når jeg ikke på samme måde som tidligere kan aflæse stemningen og fornemme, om de studerende er med, forklarer han.

– Det vil fortsat være en krævende udfordring for mange af os at gentænke komplekse arbejdsopgaver og gøre tingene på nye måder. Men det er nødvendigt, hvis vi vil ændre mere end et par småting, påpeger Anders Raastrup Kristensen, som selv har besluttet fremover at veksle mere mellem fysisk og digital undervisning.

For den enkelte kan mere hjemmearbejde give et mere fleksibelt familieliv og mindre transporttid. Det kan også betyde et farvel til den faste pind på arbejdspladsen: Hvis flere arbejder fleksibelt og forskudt, kan de deles om pladserne, forudser Anders Raastrup Kristensen.

– På de overordnede linjer kan det medføre, at virksomhedernes pladsbehov bliver mindre. Han finder det også sandsynligt, at flere vil møde ind i regionale kontorfællesskaber i stedet for at transportere sig hele vejen til et hovedkvarter – et fænomen, som allerede breder sig i blandt andet England og Holland og er med til at mindske trængslen på indfaldsvejene i myldretiden.

Den udvikling har også fået et puf fremad af coronapandemien, slutter forskeren.

Hjælp de hjemmearbejdende

  • Mange ledere har berørings­angst, når det gælder ledelse af medarbejdere, som arbejder hjemme. Et hjem er privat, og derfor undlader de at blande sig. Men det er vigtigt, at lederen forholder sig til arbejdet. 
  • Spørg medarbejderen, hvordan det går. Snak om de samme ting, som I helt naturligt ville tage op på arbejdspladsen. Hold fast i, at det er vigtigt, at du hjælper dine medarbejdere. Spørg for eksempel, hvad der skal til, for at med­arbej­derens arbejdsstrategi kan fungere. 
  • Klar kommunikation er af­gørende, når man ikke mødes fysisk. Lav hyppigere og mere systematiske check-in med med­arbejdere, som arbejder hjemme. Husk også at give plads til uformel kommunikation.
  • Afstem sammen med med­arbejderen forventningerne til, hvilke opgaver vedkommende er ansvarlig for, og hvordan opgaverne skal prioriteres.
  • Det er vigtigt med systematisk feedback fra lederen, når arbejdet foregår hjemme. 
    Vær bevidst om egen arbejds­strategi. Man må gøre op med sig selv og familien, hvor meget og hvordan arbejdet må fylde. Skal der for eksempel være tidspunkter eller områder i hjemmet, hvor der ikke foregår noget arbejds­relateret? 

Kilde: Anders Raastrup ­Kristensen.

Forfatter: Helle Sindal
Magasinet Arbejdsmiljø: No. 5 2020