Allerede abonnent?

Baggrund

Danish Crown-ansatte: Det bliver taget seriøst, når vi siger noget

Knap ni ud af ti ulykker er forsvundet hos Danish Crown i Ringsted på bare fem år. Det skyldes blandt andet, at slagteri­arbejderne i højere grad er kommet på banen med deres ideer.

I kantinen på Danish Crowns slagteri i Ringsted er to slagteriarbejdere i gang med at spise frokost. De drikker en øl til maden. Om lidt skal de tilbage til de skarpe knive og skære skinker ud. Sådan kunne en frokostpause rent faktisk godt se ud for bare 16 år siden. I dag er der fokus på sikkerhed i hele organisationen, og alkohol er for længst forbudt. 

Køb abonnement til Magasinet Arbejdsmiljø

Med et abonnement på Magasinet Arbejdsmiljø får du 8 blade om året samt fuld adgang til mitarbejdsmiljø.dk med indhold, der er tilpasset dig og dine behov.

Køb abonnement

For fem år siden begyndte slagteriet en omfattende indsats for at forbedre sikkerhedskulturen. Medarbejderne var dedikerede, men tænkte ikke nok i sikkerhed. Indsatsen har betydet, at antallet af ulykker er faldet drastisk. Fra 39 ulykker per 1.000 ansatte i 2013-2014 til seks i 2018-2019. Det svarer til, at knap ni ud af ti ulykker er væk.  

– Da vi begyndte at arbejde på kulturændringer, rykkede vi for alvor. Det svære er at skabe en kultur, hvor medarbejderne passer på sig selv og også forstår vigtigheden af at bruge personlige værnemidler. Det er det, vi er lykkedes med de seneste fem år, siger arbejdsmiljø- og sikkerhedskoordinator på Danish Crowns slagteri i Ringsted Tina Konge.

Det er især skæreskader med kniv, faldulykker og ulykker, hvor en medarbejder får en hånd eller fod i klemme, der er færre af nu.

Sikkerhed, sikkerhed og sikkerhed 

I dag er sikkerhed første punkt på dagsordenen på alle møder i organisationen. Også på de daglige tavlemøder rundtomkring i afdelingerne. Og det er vigtigt, mener arbejdsmiljørepræsentant Henrik Behrendt. Ikke bare for at få gode ideer fra slagteriarbejderne frem i lyset, men også fordi det er så vigtigt hele tiden at tale om sikkerhed. Ellers bliver tingene glemt: 

– Sikkerhed er lidt som at lære at køre bil. I starten tænker man over, hvordan fødderne skal bevæge sig. Efter et stykke tid gør man det bare. Sådan er det også her. Sikkerhed bliver naturligt på et tidspunkt, når vi snakker om det, siger han.

Også for ham selv er sikkerhed kommet mere ind under huden: 

– Tidligere kunne jeg godt gå gennem et område uden at gribe ind, hvis jeg så noget, der ikke var i orden, og det ikke var mit område. I dag er det helt naturligt, at jeg og de andre arbejdsmiljørepræsentanter griber ind, uanset hvilket område vi er i, og det fortæller vi også kollegerne. Vi gør det jo for at passe på hinanden, siger han.

Lidt stressende at stoppe båndet

Slagteriarbejder Kaj Hansen har været på slagteriet i 37 år. Han kan godt mærke, at sikkerhedskulturen er en anden i dag end for bare fem år siden. Blandt andet fordi der er kommet mange flere sikkerhedsregler. Regler, som er svære ikke at overholde, fordi der nu er konstant fokus hos både kolleger, øverste ledelse og i afdelingen. Det gør det for eksempel meget svært at arbejde uden de handsker og den langærmede brynje af stål, som slagteriarbejderne skal have på, når de udskærer kød ved produktionsbåndet.

– Tidligere var der for mange tilfældigheder. Når man sætter ting i system, er man som medarbejder meget hurtigere klar over, hvad man må og ikke må, og hvad der er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, siger han. 

Kaj Hansen oplever også, at det er blevet mere acceptabelt at stoppe båndet, for eksempel hvis en kasse har sat sig fast. Tidligere var det sommetider årsag til, at en hånd kom i klemme, fordi båndet rullede videre. Men han oplever også, at tempoet gør, at slagteriarbejderne i nogle situationer oplever det som stressende at træffe det sikre valg at stoppe båndet.

Der skal tillid til

– Hey, Tina. Vi kunne godt bruge et spejl her, så vi kan se, om der kommer én rundt om hjørnet. 

Arbejdsmiljø- og sikkerhedskoordinator Tina Konge bliver standset af et par slagteriarbejdere, mens hun er på vej gennem slagteriet. Hun sludrer lidt og kvitterer med et: ’Det må jeg kigge på. Jeg kommer forbi på fredag’. 

– Det allervigtigste er, at medarbejderne har tillid til, at jeg kommer tilbage til dem, hvis de siger noget. Det er det, der gør, at de rent faktisk gider fortælle mig om ting, der kan være bedre, forklarer hun bagefter.

Og lige netop her er der sket en stor ændring i kulturen, mener hun. For tidligere var det nok sådan, at en god slagteriarbejder var én, som ikke peb og bare arbejdede derudad, og som ’kunne lide lugten i bageriet’.

– I dag er en god slagteriarbejder én, som også går i dialog. De gode ideer kommer tit fra dem, der arbejder med tingene. Det er ikke længere ’dem og os’ og ’sådan gør vi’. Nu er vi fælles om at tænke i sikkerhed, siger hun.

Sådan oplever Kaj Hansen det også:

– Det bliver taget seriøst, når vi siger noget. Det er den største ændring de seneste fem år, ud over at flere bruger handsker og brynje, siger han.

Seks ting, der gør arbejdet mere sikkert

Her er seks eksempler på tiltag, som har været med til at nedsætte antallet af ulykker:

  1. Slagteriarbejderne skal bruge handsker og brynje, når de skærer kød, og der bliver holdt øje med det. Brynjen dækker bedre end den gamle, og det har nedsat antallet af snitskader, fordi hele kroppen ned til knæene nu er dækket.   
  2. Knivene skal op i en knivboks, hver gang de ikke er i brug.
  3. Gule felter på gulvet markerer zoner med særlig risiko. Kun hvis man arbejder, må man være der.
  4. En slags hæve-sænke-bord ved hver arbejdsstation i pakkeriet har reduceret antallet af faldulykker. Tidligere skulle pakkeriarbejderne op ad nogle trin, tilpasset hver medarbejders højde, for at sikre en ergonomisk korrekt arbejdsstilling.
  5. Den maskine, der tidligere blev brugt til at skære skinke i tynde skiver, er taget ud af produktion, fordi den var for farlig. I stedet bliver det skåret manuelt.
  6. Alle truckførere har været på kursus i sikker kørsel.

Fem gode råd til en god sikkerhedskultur

  1. Skab et trygt miljø. Sig hej og smalltalk, og lær så mange navne som muligt. Det er det, der skal til for at få medarbejderne til at sige det, hvis noget ikke dur.
  2. Jo mere I snakker sikkerhed, jo mere kommer det ind under huden.
  3. Lov ikke mere, end du kan holde. Sig ’jeg kigger forbi’ i stedet for ’det skal jeg nok sørge for’.
  4. Lyt til medarbejderne. 
  5. Giv nye tiltag en prøveperiode på en måned. Første dag er alt tit galt.

Kilde: Tina Konge og Henrik Behrendt, Danish Crown.

'Hvad har I af ideer?'

Fire slagteriarbejdere har for nylig skåret sig, mens de var i gang med at skifte klingen på en bestemt type kniv. På dagens tavlemøde snakker teamet om, hvordan det kan løses.

Udfordring
Slagteriarbejderne skal have handsker på, når de gør klingen på en kniv ren. Alligevel har fire for nylig skåret sig, fordi de ikke havde handsker på. Samtidig viser ulykkesstatistikken, at skaderne typisk sker lige inden fyraften.

Forslag 
Slagteriarbejderne snakker sig hurtigt frem til, at problemet nok skyldes, at det er for besværligt at tage handskerne på bare for at gøre én klinge ren. Derfor foreslår de, at én mand i stedet gør knivene rene. Og de bliver hurtigt enige om, at det skal være én, der ikke er på vej til fyraften. For så er risikoen for, at han skynder sig, meget stor, og det er der, det går galt.

Opfølgning 
En slagteriarbejder får ansvaret for at undersøge, om slagteriets vaskeri fremover kan vaske knivene.

 

Forfatter: Annemette Grant Larsen
Magasinet Arbejdsmiljø: No. 10 2019
Find artikler med samme emneord