Allerede abonnent?

Inspirerende arbejdsplads

David skiftede spor

Som 36-årig var David Svensson ude af stand til at løfte flere kufferter i Københavns Lufthavn. På den hårde måde var han nødt til at komme videre i sit arbejdsliv og finde på noget andet at lave. Sammen med sin arbejdsplads fik han penge til et sporskifte.

Indtil fornylig løftede 36-årige David Svensson rundt på kufferter i Københavns Lufthavn. I syv år arbejdede han som bagageportør og sørgede for, at den bagage, som passagererne skulle have med på rejsen, kom ind og ud af flyet.

Problemer med skuldrene tvang ham til at stoppe.

– Pludselig stod jeg der og vidste ikke, hvad jeg skulle lave, siger David Svensson, der har løftet sin sidste kuffert. Han stoppede i lufthavnen i begyndelsen af året.

Når et fly landede, kravlede han op i lastrummet og skubbede kufferterne ud på det transportbånd, der kører bagagen ned til jorden. Bagefter trak han nye kufferter ind fra båndet og stablede dem i det smalle, lavloftede lastrum inden afgang. 250 kufferter på en fuldt booket afgang.

Det er fire år siden, han fik ondt i skuldrene. Det viste sig at være en skade på grund af slid, og i en periode fik han indsprøjtninger med binyrebarkhormon hver tredje måned for at dulme smerterne, så han kunne gå på arbejde. En morgen kunne han ikke løfte den højre arm. Han blev opereret og fik at vide af lægen, at han ikke kunne fortsætte i jobbet. Arbejdslivet virkede pludselig uoverskueligt langt.

Efter operationen foreslog hans fagforening ham at skifte spor. Og David Svenssons arbejdsgiver i lufthavnen, Copenhagen Flight Service, var med på ideen og søgte penge til et sporskifte via Sporskifteordningen. Formålet med ordningen er at omskole nedslidte og nedslidningstruede medarbejdere, så de ikke forlader arbejdsmarkedet i utide.

Copenhagen Flight Service har 160 medarbejdere, der håndterer bagage og står for check-in af passagerer og boarding ved gaten for en række flyselskaber.

Svært at erkende

Med penge fra puljen har David Svensson taget et buskørekort og et kørekort til lastbil med hænger. I alt 40 dage med alle kursusudgifter betalt og lønnet dækket.

Men selvom det i længden blev alt for hårdt at få kufferter fra bagagebåndet og over i de vogne, der bagefter bliver kørt ud til flyet, var det alligevel svært at sige jobbet op og tænke i andre baner:

– Jeg har været langt nede. Det var svært at erkende, at jeg ikke kunne holde til det. Og hårdt at skulle væk fra den lille familie, jeg har i lufthavnen. Men jeg kunne godt se, hvilken vej vinden blæste, siger David Svensson, der tænkte sig grundigt om i forhold til, hvilken slags omskoling han skulle satse på.

Han var nervøs for, om skuldrene kunne holde til at skifte gear dagen lang, men åndede lettet op, da han fandt ud af, at busserne har automatgear. Så gjorde han det. Skiftede spor.   

– Jeg er rigtig glad. Det er en god ordning. Efter at have ligget derhjemme i tre måneder med en sygemelding og en skinne på underarmen, var det så fedt at komme i gang med noget, siger David, der valgte at få buskørekort, fordi han gerne ville tilbage til lufthavnen og køre bus.

Køb abonnement til Magasinet Arbejdsmiljø

Med et abonnement på Magasinet Arbejdsmiljø får du 11 blade om året samt fuld adgang til mitarbejdsmiljø.dk med indhold, der er tilpasset dig og dine behov.

Køb abonnement

Fået penge til to medarbejdere

David Svensson er ikke den eneste medarbejder i Copenhagen Flight Service, der har skiftet spor. Lige nu er en anden bagageportør også i gang med at tage buskørekort. Han er 40 år og fik fjernet en knude i lænden fornylig. Lægen vidste ikke, hvor hårdt fysisk arbejde, han ville kunne klare bagefter, og derfor besluttede han sig for at ændre kurs. Seniorkoordinator i Copenhagen Flight Service, Joakim Rindmo, har personaleansvar for portørerne. Han synes, ordningen er god:

– Jeg kan sagtens forestille mig, at vi bruger ordningen igen. Det er godt, at vi har mulighed for at hjælpe folk videre og godt for samfundet at kunne beholde folk på arbejdsmarkedet, siger han.

De to sidste vintre før operationen i armen fjernede David Svensson sne og is på flyene. Inde fra førerhuset på en slags kranvogn styrede han med et rat og et joystick den bom, der kører hen over flyet og sprøjter med varmt vand og glykol, så isen smelter. Det er normalt en specialfunktion, hvor man hovedsageligt fjerner is og sne, men hvor man så også hjælper til med bagagen, hvis temperaturen er over frysepunktet, eller hvis bagageportørerne har brug for en ekstra hånd.

– Portører, der har brug for en pause fra arbejdet med bagagen, bliver indimellem også sat på opgaven. Men det er sæsonarbejde fra oktober til april, og derfor ikke noget, man kan lave hele året, siger Joakim Rindmo.

Copenhagen Flight Service tilbød i stedet David Svensson 80 timer om måneden i check-in-skranken. Men det var for få timer til, at han kunne se sig selv i jobbet.

Burde have sagt stop før

I dag har David Svensson skiftet de tunge kufferter ud med et job som vicevært i et boligselskab. Han har stadig ondt i venstre skulder. Den skal sikkert også opereres på et tidspunkt, og han er lidt ærgerlig over, at han ikke fik sagt stop noget før.

– Jeg synes, ordningen er rigtig fornuftig til sådan en som mig, der gik på arbejde på smertestillende piller. Det holder jo ikke. Det bliver kun værre. Jeg burde nok have sagt stop noget før, siger han.

Tillidsmand for portørerne i Copenhagen Flight Service, Clay Travis Hansen, var med til at gøre opmærksom på sporskifteordningen i virksomheden. Han synes også, intentionen med ordningen er god, og at det er en god løsning, at David Svensson og hans kollega har skiftet spor. Men han savner, at medarbejderne bliver guidet over i nye jobs, inden de bliver slidt op:

– Vi løfter ikke kufferter, til vi er 73 år. Så vi er nødt til at finde en måde at gå i dialog om andre muligheder, inden vi bliver nedslidte, siger Clay Travis Hansen, der er 51 år og har været portør i 22 år.

Han er 12 procent invalid på begge skuldre, har en begyndende diskusprolaps i lænderyggen og spiser mindst en smertestillende pille hver dag.

Han foreslår, at det bliver en HR-opgave at snakke om smerter og gener til MUS-samtalen:

– Det skal fanges tidligere, og vi skal have gjort op med nogle tabuer. Mange tør ikke sige, de er på smertestillende, men det er der mange, der er. Vi er nødt til at snakke om det. Smerter er det første signal om, at man skal finde noget andet, siger han.

Sporskifteordningen ville også fungere bedre, hvis ordningen var mere målrettet mod et job på en konkret arbejdsplads, mener han. Desuden ser han gerne, at der kommer et større samarbejde mellem de forskellige selskaber i lufthavnen:

– Her er mange funktioner som sikkerhedskontrol, buskørsel og snerydning, der ikke er fysisk belastende, og som kunne åbne en ny dør for nedslidte medarbejdere. Når man sætter alt det her i værk, må man have nogle arbejdsgivere med, der forpligter sig til at ansætte dem, der skifter spor, mener han.

Hvad synes du om sporskifteordningen?

Intentionen med ordningen er god, men vi er nødt til at finde en måde at gå i dialog om andre muligheder og blive guidet over i nye jobs, inden vi bliver nedslidte

Tillidsmand, Clay Travis Hansen

Ordningen er rigtig fornuftig til sådan en som mig, der gik på arbejde på smertestillende piller. Det holder jo ikke. Det bliver kun værre. Jeg burde nok have sagt stop noget før

Tidligere bagageportør, David Svensson

Forfatter: Annemette Grant Larsen
Magasinet Arbejdsmiljø: No. 4 2019
Find artikler med samme emneord