Allerede abonnent?

Det gode seniorliv starter i de unge år

Hvis ansatte med fysisk hårdt arbejde skal have et godt helbred i seniorårene, kræver det en indsats gennem hele arbejdslivet.

Livet rammer os forskelligt, og hvor nogle har en aktiv alderdom, har andre store problemer med helbredet i de ældre år. Helbredsproblemerne kan blandt andet handle om, at man har haft et hårdt arbejdsliv.

Nyere forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Københavns Universitet, Aalborg Universitet og Holbæk Hospital viser, at jo flere år med fysisk anstrengende arbejde og tunge løft i løbet af arbejdslivet, jo større er risikoen for langvarigt sygefravær og førtidspension.

Forskningen bygger på en undersøgelse, som er gennemført blandt 5.076  ældre arbejdstagere i Danmark. Den er med til at understrege tidligere studier på området, som også har vist, at hårdt fysisk arbejde øger risikoen for at forlade arbejdsmarkedet før tid (se kilde nedenfor).

– Der er mange, som har hårdt fysisk arbejde, og derfor er det vigtigt at sætte ind med en tidlig forebyggende indsats på arbejdspladsen. Hvis man i løbet af et arbejdsliv kan reducere antallet af tunge løft, er der meget, der tyder på, at man vil kunne mindske risikoen for førtidspension og sygefravær, siger seniorforsker Emil Sundstrup fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

Et sundt arbejdsliv hele livet

Tidligere har forskerne primært fokuseret på folks aktuelle jobsituation, når de undersøgte sammenhængen mellem fysisk hårde arbejdsopgaver og helbred. Men i den nye forskning har man kigget på, hvordan det fysiske arbejdsmiljø gennem hele livet påvirker folks helbredssituation i seniorårene.

– Jeg tror, at det er vigtigt at se på, at seniorers gode arbejdsliv og gode helbred er bygget op over hele livet. Mange seniormedarbejdere har en lang historie med fysiske krav på jobbet, og de forskellige påvirkninger kan tilsammen have betydning for deres helbred og tilknytning til arbejdsmarkedet senere i livet, siger Emil Sundstrup.

Andreas Holtermann, der professor på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, er enig i, at det er relevant at kigge på de fysiske arbejdsbelastninger igennem et helt liv.

– Vi skal forebygge, at medarbejdere bliver overbelastede og tilrettelægge arbejdet på en måde, så man kan være med, selvom man har ondt i kroppen, siger Andreas Holtermann.

Han understreger, at det er vigtigt at have alle med – også dem med fysisk hårde arbejdsopgaver.

– Der er mange typer arbejde, hvor en stor andel af medarbejderne bliver tidligt ‘gamle’ med nedsat arbejds- og funktionsevne, når de er 40 år. For en 40-årig jordog betonarbejder med rygsmerter og knæproblemer efter 20 år i jobbet, er der lang tid, til han er 70 år, siger han.

Køb abonnement til Magasinet Arbejdsmiljø

Med et abonnement på Magasinet Arbejdsmiljø får du 11 blade om året samt fuld adgang til mitarbejdsmiljø.dk med indhold, der er tilpasset dig og dine behov.

Køb abonnement

Hvornår går vi på pension?

  • 65 år er den officielle pensionsalder i Danmark. Pensionsalderen bliver gradvist forhøjet til 67 år i perioden 2019-2022 og reguleres yderligere til 68 år i 2030.
  • 63 år for mænd og 60,6 år for kvinder var den reelle gennemsnitlige pensionsalder i 2009-2014.

Kilder: STAR og NFA

Seniorer er forskellige

Forskningen skal dog ikke forstås sådan, at man automatisk vil blive nødt til at forlade arbejdsmarkedet før tid, fordi man har valgt et arbejde med fysisk hårde arbejdsopgaver. Nogle vil godt kunne holde til det, mens andre vil have rigtig svært ved at klare de krav, arbejdet stiller.

– Allerede fra 30 års alderen falder vores muskelstyrke i gennemsnit med to procent om året, viser undersøgelser. Så hvis man er 60 år, har man måske mistet en tredjedel af sin oprindelige muskelstyrke. Men vi ser også, at spredningen er større, jo ældre man bliver, siger Emil Sundstrup og fortsætter:

– Så man kan sagtens finde nogle på 60 år, som har samme muskelstyrke som en på 40, men der er også nogle, der ligger markant under gennemsnittet. Det kommer måske ikke til at betyde så meget i de fag, der ikke er fysisk belastende. Men i fysisk belastende fag, kan det være rigtig svært, hvis ikke man har den fysiske kapacitet til at kunne klare arbejdsopgaverne.

Mange seniormedarbejdere har en lang historie med fysiske krav på jobbet, og de forskellige påvirkninger kan tilsammen have betydning for deres helbred og tilknytning til arbejdsmarkedet senere i livet.

Emil Sundstrup, seniorforsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Forebyg tidlig exit

En tidlig indsats for at forebygge tab af arbejdsevne og et tidligt farvel til arbejdsmarkedet kan foregå på flere måder. Eksempelvis kan man reducere de tunge løft og organisere arbejdet anderledes, så man har flere skift mellem arbejdsopgaverne. Ligesom man kan blive bedre til at benytte de hjælpemidler, som er tilgængelige.

Men også i hele samspillet på arbejdspladsen kan der være meget at hente, og indflydelse og anderkendelse er vigtige komponenter for at mindske risikoen for, at for mange forlader arbejdsmarkedet tidligt.

– Risici, der er forbundet med fysisk hårdt arbejde, kan til dels mindskes, hvis medarbejderen har indflydelse på, hvordan og hvornår han eller hun kan udføre arbejdet. Studier viser også, at det har betydning, når medarbejderne føler, at de bliver anerkendt fra deres nærmeste leder, siger Emil Sundstrup og fortsætter:

– Man skal så vidt muligt prøve at tilrettelægge arbejdet så alle kan være med, men der skal også være mulighed for, at man kan efteruddanne sig, hvis man har en arbejdsevne, som gør, at man har svært ved at klare de krav, som arbejdet stiller.

At en løbende tilpasning af jobbet gennem livet og efteruddannelse er vigtige komponenter til et godt seniorliv, vurderer Mona Larsen også. Hun er seniorforsker på Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd (VIVE) og forsker i ældre på arbejdsmarkedet og tilbagetrækning.

At kunne, ville og få muligheden

– For dem, som i en relativt tidlig alder kan blive slidte, vil det være godt, hvis det er muligt at tilpasse jobbet, så man kan blive på arbejdsmarkedet, til man kan få adgang til folkepension eller efterløn. Det kan også være hensigtsmæssigt, hvis det er muligt at få mulighed for at skifte løbebane og beskæftige sig med noget andet, siger hun.

Hun forklarer, at man groft skitseret kan sige, at fastholdelse af seniorer handler om tre faktorer. Om man kan, vil og har muligheden for at blive. Det gælder også i de fysisk hårde jobs.

– Det er vigtigt, at man både har helbredet og lysten til at blive, og at man har en arbejdsgiver, som vil have en, siger hun og uddyber:

– Hvis man f.eks. har muligheden for at blive i sit job, men ikke kan på grund af helbredet, så duer det ikke. Vi har alle sammen forskellige forløb på arbejdsmarkedet, og det er forskelligt, hvilket helbred man har, og hvad man kan i sine seniorår.

Kilder: Artikel 1: Cumulative occupational mechanical exposures during working life and risk of sickness absence and disability pension: prospective cohort study. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health 2017. Artikel 2: Retrospectively assessed physical work environment during working life and risk of sickness absence and labour market exit among older workers. Occupational and Environmental Medicine 2018.

Forfatter: Ida Marie Winge
Magasinet Arbejdsmiljø: 6-7 2018
Find artikler med samme emneord