Allerede abonnent?

Nyheder

Eksem giver stor risiko for jobskifte

Halvdelen af alle med arbejdsbetinget eksem må forlade deres job, og en tredjedel forlader arbejdsmarkedet helt. Det er vigtigt med hurtig indgriben, fortæller læge bag ny forskning, der også viser, at ændrede arbejdsrutiner kan hjælpe.

Over halvdelen af alle, der har fået anerkendt håndeksem som arbejdsskade, har måttet forlade deres oprindelige job. Det viser en ny ph.d.-afhandling, der har undersøgt sammenhængen mellem arbejdsbetinget eksem og jobskifte. Både denne og tidligere undersøgelser viser, at eksem forringer livskvaliteten, og at det ofte fører til jobskifte og førtidspension. Ph.d.-afhandlingen viser imidlertid også, at ændrede arbejdsrutiner kan hjælpe mange eksemramte med at blive i deres job. Det handler om hurtigst muligt at finde årsagen til eksemen og sætte ind, inden tilstanden bliver kronisk. Det fortæller læge Tanja Korfitsen Carøe, der står bag afhandlingen:

– Man skal gå til lægen med det samme. Her kan en test fastslå, om man har allergi over for nogle bestemte stoffer, og man kan påbegynde en behandling. Og så er det vigtigt at få kortlagt sit arbejdsmiljø, så man kan se, om der er nogle arbejdsrutiner, der kan ændres.

Ændrede rutiner ved vådt arbejde

Arbejdsbetinget eksem opstår, når huden udsættes for påvirkninger, der kan irritere den. Huden udsættes for en større belastning, end den kan tåle. Man kalder det derfor også kontakteksem, og det opstår oftest på hænderne.

Hvis det ikke hjælper at ændre arbejdsrutinerne, kan man blive nødt til at skifte job. Ellers risikerer man, at tilstanden bliver kronisk, og man slet ikke kan arbejde.

Tanja Korfitsen Carøe, ph.d., Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Den hyppigste årsag til eksemen er såkaldt ’vådt arbejde’ – dvs. arbejde med hyppig håndvask eller våde hænder i længere tid eller handskebrug. Det er netop det våde arbejde, som afhandlingen har sat særligt fokus på.

Tanja Korfitsen Carøes undersøgelse viser, at selv små ændringer kan have stor betydning for de eksemramte. Ved at reducere antallet af daglige håndvaske fra 11-15 til 6-10 fandt hun, at chancen for at komme af med eksemen, var steget med knap 20 procent. Ved at nedsætte den tid, man har våde hænder, fra 2 timer til ½-2 timer øger man chancen med over 30 procent.

– Men hvis det ikke hjælper at ændre arbejdsrutinerne, kan man blive nødt til at skifte job. Ellers risikerer man, at tilstanden bliver kronisk, og man slet ikke kan arbejde, siger Tanja Korfitsen Carøe, der arbejder på Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital.

Hvad kan give eksem?

Arbejdsbetinget eksem kan skyldes påvirkninger gennem kortere eller længere tid fra allergifremkaldende eller hudirriterende stoffer, som for eksempel:

  • Vådt arbejde som ved hyppig håndvask
  • Arbejde med hudirriterende stoffer som sæbe, fødevarer, opløsningsmidler, skæreolier mm
  • Arbejde med allergifremkaldende stoffer som gummikemikalier, konserveringsmidler, hårfarver, planter, metaller mm.

Videncenter for Allergi

Køb abonnement til Magasinet Arbejdsmiljø

Med et abonnement på Magasinet Arbejdsmiljø får du 11 blade om året samt fuld adgang til mitarbejdsmiljø.dk med indhold, der er tilpasset dig og dine behov.

Køb abonnement

Rammer unge kvinder

Arbejdsbetinget håndeksem er den største enkeltgruppe af erhvervssygdomme i Danmark med omkring 1.500 anerkendte tilfælde om året og dobbelt så mange anmeldelser, men Tanja Korfitsen Carøe vurderer, at det faktiske tal er langt større. Lidelsen kan have store personlige og samfundsmæssige omkostninger, og ifølge Videncenter for Allergi skønnes det, at de øgede sundhedsudgifter, revalideringer og førtidspensioner koster samfundet omkring 1 mia. kr. årligt.

Det er især unge kvinder i midten af 30’erne, som får eksem. Det skyldes formentlig, at de fag, hvor der ofte forekommer vådt arbejde, er typiske kvindefag. Blandt de mest udsatte brancher er:

  • Frisørarbejde
  • Rengøring
  • Kokke og køkkenmedhjælpere
  • Sundhedspersonale

Kilde: www.bispebjerghospital.dk. Søg på Tanja Korfitsen Carøe. Forskningsprojektet er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden, Helsefonden, Augustinusfonden, Fonden for Lægevidenskabens Fremme – A.P. Møller Fonden samt Else og Mogens Wedell Wedellsborgs Fond.

Forfatter: Jens Kristian Kisbye Dreyer
Magasinet Arbejdsmiljø: No. 5 2018
Find artikler med samme emneord