Allerede abonnent?

Baggrund

Ergonomi i vuggestuer: Når krop og kerneopgave hænger sammen

Arbejdet som pædagog eller pædagogmedhjælper er sjældent stillesiddende, og mange ansatte i vuggestuer melder om smerter og besvær i kroppen som følge af jobbet. Et nyt projekt sætter fokus på den fysiske belastning i vuggestuer og på, hvordan man kan skåne de voksnes kroppe ved at lade børnene klare mere selv.

Når lille Nora og hendes kammerater i vuggestuen skal have hjælp til at få tøj af og på eller løftes op og ned fra pusleborde, kan det ende med slidte kroppe hos de voksne. Men hvor fysisk hårdt er det egentlig helt præcist at arbejde i en vuggestue? Det kan forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) snart svare på. De har nemlig lavet detaljerede målinger af de fysiske belastninger i projektet ’Kroppen i kerneopgaven’, der samtidig undersøger tiltag, som kan gøre arbejdet mindre anstrengende og reducere smerter.

– Når vi ser på de selvrapporterede belastninger, føler denne målgruppe sig ret belastede i deres arbejde, men der eksisterer nærmest ingen forskningsbaseret viden om de faktiske fysiske krav i arbejdet på hverken vuggestue- eller børnehaveområdet. Derfor har det ene fokus i projektet været at måle de fysiske arbejdskrav, som vuggestuepersonale bliver udsat for. Umiddelbart kan man godt tænke, at det ikke nødvendigvis er en tung belastning at løfte et lille barn, men når man gør det gentagne gange i løbet af en dag, kan det godt blive det, og det får vi nu konkrete tal på, fortæller Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen, der er forsker på NFA og leder af projektet.

Mange har ondt

Personale fra 16 vuggestuer har deltaget i projektet, og forskerne har blandt andet registreret, hvor meget de går, står, bøjer ryggen og sidder på gulvet, samt hvor meget de løfter og bærer i løbet af en arbejdsdag. Det har de gjort ved hjælp af en række tekniske målinger og observationer.

Smerter og løft i
daginstitutioner

  • 4 ud af 10 medarbejdere i dagtilbud for børn under 6 år oplever smerter på deres arbejde flere gange ugentligt.
    • 6 ud af 10 medarbejdere i dagtilbud for børn under 6 år vurderer, at de løfter og bærer i mindst 1⁄4 af deres arbejdstid.
    • Når medarbejdere i dagtilbud anmelder muskel- og
    skeletsygdomme som arbejdsskader, har de fleste været udsat for at løfte og bære.

Kilde: Arbejdstilsynet

Forskerne er stadig i gang med at bearbejde de indsamlede data, men foreløbige resultater viser, at det pædagogiske personale er udsat for betydelige fysiske belastninger. Samtidig er der mange af de deltagende medarbejdere, som angiver i undersøgelsen, at de har ondt i blandt andet ryg, nakke, skuldre, hofter og knæ, og hver femte har haft sygefravær inden for de seneste fire måneder på grund af smerter. Inden for det seneste år har kropsligt besvær været årsag til, at over halvdelen har reduceret deres aktivitetsniveau i fritiden, mens hver tredje har måttet reducere deres aktivitetsniveau på jobbet.

Projektets andet fokus har været at undersøge, hvordan vuggestuepersonalet kan passe på deres kroppe gennem ergonomiske tiltag.

– I samarbejde med medarbejderne er der udviklet og implementeret tiltag, som kobler ergonomi til kerneopgaven. Vi er i gang med at evaluere effekten, men baseret på deres tilbagemeldinger kan vi allerede se, at det fungerer godt for dem i praksis, og at det giver mening for dem at arbejde med ergonomi, så længe det er koblet til kerneopgaven, fortæller Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen.

 

Køb abonnement til Magasinet Arbejdsmiljø

Med et abonnement på Magasinet Arbejdsmiljø får du 11 blade om året samt fuld adgang til mitarbejdsmiljø.dk med indhold, der er tilpasset dig og dine behov.

Køb abonnement

Børnene kan selv 

Når ergonomi og kerneopgave skal gå hånd i hånd i en vuggestue, handler det i høj grad om, at børnene skal lære at klare flere ting selv, så personalets kroppe bliver skånet. Det fortæller Vibeke Andersen og Cornelia Strøh, der er arbejdsmiljøkonsulenter hos Arbejdsmiljø København (AMK) og samarbejdspartnere i projektet.

– Der står ’selvhjulpenhed’ og ’støtte af den motoriske udvikling’ i de fleste pædagogiske læreplaner, og der er ikke noget nyt i, at ergonomi og børns selvhjulpenhed hænger tæt sammen. Det er noget, vi har arbejdet med i institutioner i mange år, men det virker som om, det ikke slår helt igennem i praksis, fortæller Vibeke Andersen om baggrunden for, at AMK kontaktede NFA med forslag om at lave projektet.

Personalet fra de 16 vuggestuer har i projektet haft til opgave selv at se detaljeret på deres arbejdsdag og identificere de ergonomiske problemer. Herefter har de selv udviklet løsninger, der kunne reducere den fysiske belastning i arbejdet.

– Vi har arbejdet med det, vi kalder forebyggelsesblomsten, som er et værktøj til at se på både holdninger, vaner, indretning, hjælpemidler og arbejdsgange. Fokus har hele tiden været på, hvordan børnenes selvhjulpenhed kan understøttes i det pædagogiske arbejde, siger Cornelia Strøh og giver nogle eksempler:

– Man kan indrette garderoben, så børnene selv kan få fat i deres tøj og tage det på, når de skal på legepladsen, eller man kan lade børnene selv kravle op på stolene, når de skal spise. Her kan man ofte komme til at stå i en foroverbøjet stilling, når man skal hjælpe, men hvis man trækker en stol hen til barnet, kan man sidde bedre og mere skånsomt, mens barnet bliver mere selvhjulpent. På den måde tænker man ergonomien ind, samtidig med at børnene får gavn af at kunne mere selv.

Umiddelbart kan man godt tænke, at det ikke nødvendigvis er en tung belastning at løfte et lille barn, men når man gør det gentagne gange i løbet af en dag, kan det godt blive det, og det får vi nu konkrete tal på.

Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen, forsker på NFA

Ned i detaljerne

I projektet har det pædagogiske personale fordybet sig i de enkelte arbejdssituationer og arbejdet med, hvad børnene selv kan klare ved for eksempel måltider, ture ud af huset, bleskift og middagslur. De to arbejdsmiljøkonsulenter har oplevet, at det har haft stor betydning, at medarbejderne selv har været så involverede.

– Man skal ret langt ned i detaljerne omkring hverdagspraksis for reelt at kunne ændre noget, og det har været vigtigt for os, at det primært er dem selv, der er kommet med løsningerne. Hvis vi kommer som eksperter og præsenterer dem, kan der opstå modstand, fordi det ikke passer ind vuggestuens aktuelle hverdag og kultur, siger Vibeke Andersen.

Mange af de deltagende vuggestuer er kommet med positive tilbagemeldinger om implementering af tiltagene, men der er også nogle, der har haft svært ved at finde ressourcer til at arbejde med dem, fortæller Vibeke Andersen.

– De har måske oplevet mange sygemeldinger og udskiftning på stuerne, eller der har været lederskift undervejs, og så har det været svært at holde fokus. Når der er et ekstra pres, så er det svært at ændre vaner og kultur, siger hun. Børnene spiller en vigtig rolle i forhold til at holde fast i nye gode vaner, fortæller Cornelia Strøh:

– De bliver hurtigt kulturbærere og begynder for eksempel selv at komme med skamlen, når de skal have skiftet ble eller siger nej til at tage elevatoren op, fordi de har trænet at gå på trapper. De blomstrer, fordi de kan selv, og samtidig hjælper de pædagogerne med at passe på deres kroppe.

De endelige resultater af projektet bliver offentliggjort i løbet af 2019. Vibeke Andersen og Cornelia Strøh kan dog allerede nu se, at projektet kan gøre en positiv forskel for vuggestuer i kommunen fremover. Dels fordi de nu har 16 ambassadører for arbejdet med kroppen i kerneopgaven, som kan inspirere andre, og dels fordi AMK kan indarbejde de gode erfaringer fra projektet.

– Vi kan se, at det giver mening at have mere fokus på rutinerne og lade medarbejderne selv finde svarene – samt at følge tættere op undervejs. Og det vil vi fortsætte med, siger Cornelia Strøh.

Abonnement

Bliv medlem idag og se alle de mange fordele for dig og din virksomhed

Køb abonnement
Forfatter: Sarah Kirkemoe Galán
Magasinet Arbejdsmiljø: No. 11 2018
Find artikler med samme emneord