Allerede abonnent?

Inspirerende arbejdsplads

Europas bedste offentlige arbejdsplads ligger på Lolland

75 procent – så meget er det gennem en årrække lykkedes at reducere sygefraværet med i Center for Social Indsats i Lolland Kommune. Selv om odds er imod dem, er trivslen og det psykiske arbejdsmiljø i top blandt medarbejderne. Det udløste sidste år en sand prisregn.

Stemmen klares, og tårer verfes bort. Følelserne overmander Per Lohse et par minutter, da han fortæller, at hans leder en dag lagde op til en snak over en kop kaffe, fordi hun syntes, han så trist ud. Årsagen var en privat sorg, som han nødig deler. Men omsorgen – selv om det er måneder siden – vil han gerne sætte ord på.

– Det er første gang i mine 40 år på arbejdsmarkedet, at jeg har en leder, der har vist den form for empati. Det betyder mere end noget andet, siger Per Lohse, der er en del af støttekorpsteamet (SKP) i Center for Social Indsats i Lolland Kommune. Han tilføjer lidt undskyldende, at filmen altså kan knække for en garvet fyr som ham, der har oplevet lidt af hvert. Arbejdslivet begyndte, da han 15 år gammel kom ud for at tjene bønder.

Bliv abonnent

Altid opdateret om arbejdsmiljø:
Magasinet Arbejdsmiljø 11 x årligt + adgang til flere end 2500 artikler.

Kun 1.499 kr. om året

Ja tak, jeg vil gerne have Arbejdsmiljø!

Kulturen på Center for Social Indsats, der i alt tæller 275 medarbejdere, er, at man passer godt på hinanden. Et fundament af tillid, anstændighed, respekt og anerkendelse gør, at man altid er der for hinanden både fagligt og følelsesmæssigt. Resultatet er en trivselsscore på nær de 100 procent og et sygefravær, der er raslet ned fra næsten 10 procent til under 3 procent.

Det er resultatet af en målrettet indsats, som arbejdspladsen har gennemgået siden 2007. Indsatsen kulminerede sidste år med flere priser. Først blev de kåret som Europas bedste offentlige arbejdsplads - for andet år i træk - samt Danmarks bedste arbejdsplads, ligesom de vandt Arbejdsmiljøprisen 2015 for et godt psykisk arbejdsmiljø.

Medarbejderne på centret tager sig af borgere i deres private hjem og på bosteder og væresteder. Det er en broget skare med psykiske lidelser, stof- og alkoholmisbrug, ligesom der også er selvmordstruede og folk med en kriminel baggrund.

– Det er meget skrøbelige borgere, som har et stort behov for vores støtte og hjælp til at få et anstændigt liv. Vi kommer ikke for at vaske skidtet væk, men for at etablere en god relation og dialog, siger Per Lohse. Det foregår først og fremmest ved at kunne se mennesket bag elendigheden.

Elendigheden er udtalt
Det bekræfter Daniel Fog Larsen, der ligeledes er en del af SKP-korpset. Fra tid til anden kan hverdagen da også fyge med skældsord og vredesudbrud, men han er som de øvrige kolleger meget bevidst om, at det er mennesker, der er i en meget svær situation. Hver og en har deres grunde til at reagere, som de gør.

– Skytset er sjældent rettet direkte mod os. Vi er en form for livline, og de ved, at vi ikke har nogen indflydelse på de ydelser, kommunen vælger at yde. Det er vores opgave at fungere som brobygger, siger Daniel Fog Larsen og tilføjer, at vold og trusler ikke direkte er en del af udfordringerne.

– Det foregår imidlertid i miljøet omkring borgerne. Og på den måde er vi indirekte nødt til at forholde os til, at det er en risiko. Det betyder, at vi hele tiden skal være agtpågivende. Man skanner altid hjemmet og placerer sig, så man hurtigt kan komme ud, siger han. Men primært handler det om at undgå, at tingene eskalerer, siger han.

Ingen af medarbejderne betegner arbejdet som psykisk belastende. Forklaringen cirkler hele tiden om det gode og trygge arbejdsmiljø, som ledelsesteamet og medarbejdere i fælleskab er med til at holde ved lige. Der er en meget stærk fællesskabsfølelse, som de mener er det bedste værn mod stress.

– Jeg oplever ikke, at vi har hårdt psykisk arbejdsmiljø. Det skyldes, at alle er meget opmærksomme på, hvordan vi behandler hinanden, ligesom der løbende sættes nye tiltag i gang i de forskellige teams og grupper, siger Tine Mejborg Nielsen fra SKP-korpset. For tiden har hendes team fokus på ”at lære mere om hinandens liv”.

- Det er rigtig vigtigt, at vi ved, hvad vi hver især har af erfaringer, styrker og svagheder, siger hun og fremhæver, at det i høj grad er med til at øge trygheden.

Eksempelvis er der også udarbejdet en beredskabsplan for hver eneste medarbejder. Her er det anført, hvem der skal kontaktes i tilfælde af en kritisk situation. Hvem skal eksempelvis hente eventuelle børn i skole og daginstitution, og hvem skal sørge for indkøb og for kat eller hund.

– Det giver en helt basal tryghed. Og jeg oplever, at vi bliver bedre og bedre til at bruge og hjælpe hinanden, siger hun. Desuden er hun også imponeret over, at det har været muligt at opbygge en så solid kultur, fordi arbejdsområdet gennem årene har været udsat for rigtig mange forandringer
og organisatoriske ændringer.

Skulle vænne sig til kulturen
Den stærke kultur blev også en øjenåbner for arbejdsmiljørepræsentant Pia Olsson, da hun blev ansat for fire år siden.

– Det var en anderledes kultur, end jeg var vant til. At man oprigtigt bekymrer sig om hinanden og bruger ressourcer på at være gode kolleger. Det krævede faktisk lidt af en mental omstilling, siger arbejdsmiljørepræsentant Pia Olsson og fortsætter:

– En del af det handler også om, at der ikke var en forventning om, at vi er fejlfrie. Derimod er der en forventning om, at vi lærer af vores fejl. Man mærker hele tiden, at vi vil hinanden. Det giver tryghed i hverdagen og overskud til at koncentrere sig om kerneopgaven.

Som Susanne Allerup fortæller, så har hun aldrig ondt i maven, når hun går på arbejde som medarbejder i Kirsebærhuset i Maribo, der er et af kommunens væresteder. Og hun ruller hellere end gerne adskillige kilometer på landevejen for at komme på arbejde, ligesom den snarlige pensionisttilværelse på ingen måde lokker.

– Vi har et fantastisk godt sammenhold. Man er aldrig nervøs for at sige noget dumt. Man går altid hjem med en god følelse. Hvis der har været en konflikt i løbet af dagen, deler vi det med hinanden, så det ikke tynger tankerne, når man lægger hovedet på puden, siger hun og peger på, at der i hvert team er udpeget to ressourcepersoner, som holder et særligt vågent øje med, hvordan folk trives.

Gør alt for medarbejderne
Daniel Fog Larsen indskyder, at det er en kæmpe lettelse, at det er tilladt at sige højt, hvis man har det dårligt.

– Det er som et sikkerhedsnet, der er spændt ud under os. Vi tager problemer, konflikter og konfrontationer, inden det hele ramler, siger han.

Ledelsestemaet vil med Michael Christensen i spidsen gøre alt, hvad der er tænkeligt muligt, hvis en medarbejder har det skidt enten på grund af jobbet eller på hjemmefronten.

– Det kan være, at vi i en periode skal skræddersy jobbet, så det kan matche de aktuelle udfordringer, siger han og forklarer, at det er en af de måder, man skaber trivsel og fastholdelse på.

En anden og måske mere overordnet ledelsestilgang, som han har gode erfaringer med, er at slippe kontrollen ved at opbygge en tillidsfuld atmosfære ud fra en anstændig og ærlig adfærd. Og det har han vovet, fra han satte sig i chefstolen i 2007.

– Det kræver bestemt is i maven. Tillid kommer ikke dumpende ned fra himlen. Den opbygger man blandt andet ved hjælp af en god kommunikation, der både gælder ledelsen og medarbejdergruppen. Det er en fortløbende proces, siger han. Medarbejderne modtager eksempelvis hver morgen en mail, så de kan se, hvor han er i løbet af dagen.

Desuden bliver alle mødt af et godmorgen, når chefen går forbi.

– Jeg tager mig også tid til at kigge folk i øjnene, siger Michael Christensen. I hans optik kommer en leder rigtig langt ved at opføre sig ordentligt og anstændigt. Selv mener han, at det har ført til de resultater, som de to priser er udtryk for, men han skjuler ikke, at han indimellem kan have sin tvivl.

– Vi har mange odds imod os. Egentlig burde det slet ikke kunne lade sig gøre. Vi arbejder med så dårlige borgere, som burde gøre det umuligt at skabe et arbejdsmiljø, hvor vi trives så godt. Og selv om alle er pavestolte over at være ansat i Lolland Kommune, er jeg også en ydmyg leder. Jeg ved, hvor lidt der skal til for at vælte læsset, slutter Michael Christensen.

Sådan arbejder de med arbejdsmiljøet

I 2007 lå sygefraværet i Center for Social Indsats i Lolland Kommune på 9,5 procent – i dag er det reduceret til 2,5 procent.

  • Der arbejdes intensivt med det psykiske og fysiske arbejdsmiljø ud fra overskriften ”Frihed til
    ansvar”. Ledelsesteamet og Arbejdsmiljøorganisationen sætter grundstemningen ud fra nøglebegreber, der går på tillid, respekt, anstændighed, inddragelse og anerkendelse.
  • Arbejdspladsen har to gange deltaget i Great Place to Work – hvor de begge gange er kåret som Danmarks bedste offentlige arbejdsplads. Arbejdsmiljøorganisationen og de forskellige teams har brugt resultaterne som inspiration til at sætte fokus på relevante emner.
  • Arbejdspladsvurderingen (APV) bliver også brugt aktivt. Det sker ikke kun hvert tredje år. Det er et løbende arbejde, hvor sager lukkes hurtigt, fordi viljen til handling har høj prioritet.
  • De fysiske rammer i bosteder og væresteder prioriteres højt eksempelvis med malerier på væggene og en knaldrød løber på trappen. Det sker ud fra en filosofi om, at de fysiske rammer smitter af på både borgernes og medarbejdernes psykiske velvære.

Kilde: Arbejdsmiljørepræsentant Pia Olsson

 

 

Forfatter: Birgit Bruun Christensen
Magasinet Arbejdsmiljø: No. 1 2016