Allerede abonnent?

Interview

Forsker i arbejdstid: Vi skal ud med vores viden, så den faktisk kommer i anvendelse

En af Danmarks førende eksperter inden for arbejdstid er glad for at være på et forskningsfelt, der har stor betydning for mange mennesker. Professor Anne Helene Garde står bag nye anbefalinger til natarbejde.

Hvordan bør man tilrettelægge nattevagter med henblik på at mindske risikoen for brystkræft, ulykker og graviditetskomplikationer som følge af natarbejde? Det kom 15 erfarne forskere i arbejdstid fra hele Norden med forskningsbaserede anbefalinger til i en artikel i et videnskabeligt tidsskrift.

Professor Anne Helene Garde fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) stod bag initiativet. Hun havde i tre dage samlet forskerne, som fremlagde og diskuterede forskningsresultater fra hele verden og efterfølgende skrev det sammen til tre konkrete forskningsbaserede anbefalinger. 

– Det er en del af det at være forsker – især et sted som NFA. Vi skal ud med vores viden på en måde, så den faktisk kommer i anvendelse, siger hun.

Køb abonnement til Magasinet Arbejdsmiljø

Med et abonnement på Magasinet Arbejdsmiljø får du 8 blade om året samt fuld adgang til mitarbejdsmiljø.dk med indhold, der er tilpasset dig og dine behov.

Køb abonnement

Sandsynligvis kræftfremkaldende

Anbefalingerne er baseret på de seneste års forskning inden for arbejdstid, der blandt andet viser, at nattevagter kan knyttes til både øget risiko for ulykker og komplikationer i graviditeten. Ligeledes ses det i de to seneste vurderinger fra Verdenssundhedsorganisationen WHO’s kræftagentur, IARC, at natarbejde klassificeres som ’sandsynligvis kræftfremkaldende’.

I Danmark har godt syv procent af arbejdsstyrken natarbejde. Tallet er dog et gennemsnit og dækker over, at der er en meget højere andel i visse erhverv, for eksempel politi, passagertransport, brandvæsen, læger og sygeplejersker. 

Den nye forskning på området førte til et ønske fra både arbejdsmarkedets parter og myndigheder om at få nogle klare udmeldinger om forskningsbaserede anbefalinger til, hvordan arbejdet kan tilrettelægges, så risikoen bliver mindst mulig.

To mål med forskningen

Arbejdet med at finde frem til de forskningsbaserede konkrete anbefalinger viser ifølge Anne Helene Garde også, at arbejdstidsforskningen har rykket sig i de 15 år, hun har beskæftiget sig med emnet. 

Anbefalinger for natarbejde

Natarbejde medfører mindre risiko for ulykker og sandsynligvis mindre risiko for brystkræft, når det tilrettelægges efter følgende anbefalinger:

  • Højst tre nattevagter i træk.
  • Mindst 11 timer mellem to vagter. 
  • Højst ni timers varighed per vagt. 

Ligeledes anbefales det, at: 

  • Gravide normalt arbejder maksimalt en nattevagt om ugen for at mindske risiko for spontan abort og andre graviditetskomplikationer.

– Tidligere så man på folk med natarbejde og med dagarbejde og sammenlignede dem. I dag går man mere avanceret til værks og prøver for eksempel at sammenligne de samme personer, når de har natarbejde og dagarbejde. Eller sammenligne forskellige personer, der har mange eller få vagter i træk. Natarbejdet er et vilkår på arbejdsmarkedet og i velfærdssamfundet, og derfor er det mere vigtigt at se på, om man kan tilrettelægge arbejdstiden mere eller mindre klogt inden for de givne rammer, end det er ’bare’ at konkludere, at natarbejde er det mest usunde.

Derfor har arbejdstidsforskningen på NFA nu to mål: Dels at finde ud af, om natarbejde er årsag til dårligt helbred. Dels, hvis det er, at finde ud af, hvordan man kan tilrettelægge det, så det udgør mindst mulig risiko.

Et kvantespring

Problemet med at kunne give forskningsbaserede anbefalinger til, hvordan man tilrettelægger arbejdstider, er, at det kræver store mængder meget detaljerede data, hvis forskerne skal kunne sammenligne for eksempel to, fire eller syv vagter i træk og vagter, der varer otte, ni eller elleve timer ad gangen. Det har ikke været muligt før nu.

I 2012 blev Dansk ArbejdstidsDatabase (DAD) oprettet, hvor forskere fik adgang til data om arbejdstid fra regionerne, herunder komme- og gåtider for 250.000 ansatte.

– Det er helt vildt, siger Anne Helene Garde og fortsætter:

– Det har betydet et kvantespring i arbejdstidsforskningen. Ved at sammenholde det med andre registre har vi nu forskning, der viser, at der med hensyn til risikoen for ulykker er forskel på, om man har haft over eller under 11 timer mellem to vagter, og at risikoen for spontan abort hænger sammen med, om gravide har en eller flere nattevagter på en uge. Det betyder, at vi nu kan give meget mere konkrete forskningsbaserede anbefalinger.

Arbejdstid er et felt, hvor mange mennesker har en holdning, da det er et af de arbejdsmiljøområder, der stort set omfatter alle på arbejdsmarkedet.

– Hvis du har et arbejde, så har du en arbejdstid. Hvis du derudover har skiftearbejde og nattevagter, så påvirker den måde, din arbejdstid er tilrettelagt på, også din fritid. Så det påvirker mange mennesker langt ud over selve arbejdet og ind i hjemmene. 

Orkester ude af takt

Det mærkede Anne Helene Garde og hendes kolleger, da de i 2017 medvirkede i et afsnit af DR’s ’Sundhedsmagasinet’. Her fulgte man forskningsprojektet ’Midt om Natten’, hvor man målte den fysiske reaktion i form af blandt andet døgnrytmeforstyrrelse på 73 politifolk, der havde tilrettelagt natarbejdet med henholdsvis to, fire og syv nattevagter i træk. Konklusionen på projektet var, at man skal begrænse antallet af nattevagter i træk.

– Mange kontaktede os, fordi de var glade for at have mange nattevagter i træk, og de mente, at vores resultater ikke gjaldt for dem. 

Men problemet med natarbejde er, at der kan ske ting i kroppen, folk ikke kan mærke, forklarer Anne Helene Garde, der er uddannet biokemiker. De ændrede døgnrytmer skaber ubalance i kroppens nøje koordinerede systemer, og hun sammenligner det med et symfoniorkester, der kommer mere og mere ud af takt med hinanden. Jo flere nattevagter, jo mere ude af takt.

Anne Helene Garde

  • Professor med særlige opgaver i arbejdstid og psykofysiologi på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
  • Ansat på NFA siden 1994. 
  • Initiativtager til Dansk ArbejdstidsDatabase i samarbejde med Københavns Universitet, Dansk Ramazzini Center, Aarhus Universitetshospital og Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter.

Mange af de kritiske reaktioner på tv-programmet og forskernes anbefalinger gik på, at forskerne ikke forholdt sig til folk, der kun har nattevagter. At det ikke er selve nattevagterne, men derimod skiftene, der opleves generende.

Den hypotese har Anne Helene Garde og hendes kolleger lyttet til, og de er derfor nu i gang med et nyt studie, hvor de kigger på døgnrytmerne hos folk med fast natarbejde. Der er blevet indsamlet spytprøver og gennemført søvnundersøgelser, og nu mangler det store analysearbejde.

– Jeg er virkelig spændt på, hvad det viser. Desværre kan sådan en undersøgelse ikke frikende natarbejde helt, selvom vi ikke finder noget. For det kan skyldes, at lige netop gruppen med fast natarbejde har kunnet tilpasse sig, siger hun med henvisning til fænomenet healthy worker effect. Altså at forskerne risikerer at måle på en lille gruppe, der har kunnet klare en bestemt belastning, men overser, at en stor gruppe ikke har kunnet klare belastningen og er faldet fra med tiden.

Vi mangler at finde årsagen

Trods 15 år som forsker i arbejdstid er der stadig mange udfordringer tilbage, synes Anne Helene Garde. Hun kan sagtens se sig selv blive ved emnet i 15 år mere, for der er mange nye områder, der skal afdækkes i de næste mange år frem.

– Efter at vi har fået DAD-værktøjet, kan vi komme ned i en detaljeringsgrad, der var ukendt tidligere. Indtil videre har vi fokuseret på enkelte ting, for eksempel antal nattevagter i træk og længden af vagter, men tingene hænger jo sammen, og nu har vi data til at undersøge det. Så kan vi være endnu mere konkrete, med hensyn til hvordan arbejdstiden tilrettelægges, hvilket de efterspørger ude på arbejdspladserne, når de skal lægge vagtskemaerne: ’Er det bedre med to 12-timersvagter end tre ottetimersvagter?’ Det vil vi gerne svare på.

Hendes store drøm er desuden at kunne kombinere de store epidemiologiske registerstudier med de fysiologiske feltstudier, hvor man måler direkte på folk.

– Hvis vi nu kan tage blodprøver og måle søvn hos for eksempel 1.000 sygeplejersker eller andre hospitalsansatte, så kan vi for eksempel analysere for tidlige markører for kræft eller hjertekarsygdomme og sammenholde det med arbejdstiderne. På den måde kan vi nærme os et svar på, hvorfor natarbejde øger kræftrisikoen, hvor stor risikoen er, og hvordan man kan tilrettelægge arbejdstiden for at mindske den og dermed bidrage til at sikre, at folk ikke bliver syge af at gå på arbejde. 

Bag om anbefalingerne
 

Antal nattevagter i træk
Risikoen for ulykker stiger med antallet af nattevagter i træk op til fire nattevagter. På den fjerde nattevagt er risikoen 35 procent forøget i forhold til den første nattevagt. Studier tyder desuden på, at risikoen for kræft er højere, jo flere nattevagter i træk man har.

Tid mellem vagter
Risikoen for ulykker stiger, hvis der er mindre end 11 timer mellem to vagter, og den stiger med yderligere fem procent for hver time, der er mindre mellem vagterne.

Graviditetsrelaterede helbredsrisici
Der er fundet sammenhæng mellem fast natarbejde og spontan abort, og nye danske studier har vist cirka 30 procent forhøjet risiko for spontan abort efter mere end en nattevagt om ugen og forhøjet risiko for, at gravide melder sig syge efter en nattevagt sammenlignet med efter en dagvagt.

Forfatter: Jens Kristian Dreyer
Magasinet Arbejdsmiljø: No. 8 2020