Allerede abonnent?

Fra militæret i Eritrea til arbejdsmand i Hvidovre

Det kan være svært at skaffe arbejdskraft. Det fik El- og VVS-firmaet Finn L. & Davidsen A/S til at tage tre flygtninge fra Eritrea i praktik. I dag er de ansat.

34-årige Zerzghi Zenawi kan godt huske den første dag på arbejdet. Sammen med to andre flygtninge fra hans hjemland, Eritrea, startede han i praktik i Hvidovre-afdelingen i El- og VVS-firmaet Finn L. & Davidsen A/S. Den første dag lærte de blandt andet om affaldssortering og om, at det brændbare byggeaffald skal i en container for sig. Men hvordan forklarer man lige, hvad brændbart affald er, når det danske ikke er helt på plads? ”FIRE, FIRE” forklarede en håndværker på engelsk. Så da dagen var omme og containeren fuld, spurgte Zerzghi og de to andre efter tændstikker og var klar til at lave et bål og brænde affaldet i containeren. Tændstikkerne fik de ikke. I stedet blev affaldet kørt til forbrændingsanlægget, som det plejer.

Zerzghi Zenawi flygtede til Danmark for tre år siden. Et år og to måneder efter startede han i Finn L. & Davidsen A/S. Ejeren af firmaet havde svært ved at skaffe arbejdskraft og besluttede efter en henvendelse fra jobcentret at give tre flygtninge en chance.

– Vi plejer at give penge til Danmarksindsamlingen og flygtninge ude i verden. Det her er på sin vis lidt mere jordnært og en måde at tage ansvar for de flygtninge, der kommer til Danmark, siger indehaver af Finn L. & Davidsen A/S, Lasse Houengaard.

Kan jeg klare det?

Firmaet var Zerzghis første møde med det danske arbejdsmarked, og på forhånd var han nervøs og glad på samme tid, for han vil gerne arbejde. Kan jeg klare det? Hvad med sproget? Og hvordan er det at være på en dansk arbejdsplads, husker Zerzghi, at han tænkte efter første dag på jobbet.

Sidenhen er der kommet mere ro på. I dag er han og de to andre flygtninge ansat på fuld tid efter praktik og jobtræning. De er ansat som arbejdsmænd og laver ufaglært arbejde.

– Jeg klarede det. Nu har jeg et job og kan forsørge min familie. Det giver mig fred at tjene mine egne penge, siger Zerzghi Zenawi.

For tiden arbejder Zerzghi og sjakket med renovering af lejligheder i Hvidovre for boligselskabet KAB. I starten bar han mest gamle toiletter, håndvaske og andet affald ned og sorterede det i containerne. Sidenhen er der kommet flere opgaver til, og i dag borer han for eksempel også huller til strøm, river gamle faldstammer ned, trækker ledninger og har faste rutineopgaver som at feje og gøre de håndvaske rene, som er opsat midlertidigt til beboerne i opgangene.

Sproget har helt klar været en udfordring. Men henad vejen er det gået nemmere i takt med, at de er kommet mere ind i opgaverne, og vi er bedre til at aflæse hinanden.

Kim Isaksen, tillidsmand

Køb abonnement til Magasinet Arbejdsmiljø

Med et abonnement på Magasinet Arbejdsmiljø får du 8 blade om året samt fuld adgang til mitarbejdsmiljø.dk med indhold, der er tilpasset dig og dine behov.

Køb abonnement

Dansk er en udfordring

Zerzghi er blevet lært op af skiftende kolleger. Fra Eritrea har han har lidt håndværkserfaring med i bagagen, men ingen formel uddannelse. Som soldat og senere som ansat på lønningskontoret i militæret havde han nemlig fri en måned hvert tredje år, og der arbejdede han som murer og arbejdsmand og lidt som snedker.

I starten krævede det god tid at lære Zerzghi op, og fagter, dansk og engelsk var en del af programmet, når han fik vist arbejdsopgaverne af en kollega. Nu har han faste rutineopgaver, og han ved, hvad han skal lave hver dag, og på den måde glider arbejdet. Der har været små misforståelser undervejs, men ikke noget af betydning og slet ikke som på den første dag. Men sproget kan godt stresse, hvis der er én, der vil hjælpe, og Zerzghi ikke forstår, hvad der bliver sagt.

– Jeg kæmper, og jeg lærer meget, og jeg vil gerne lære alt, hvad jeg kan, siger Zerzghi, der ikke længere går til dansk, efter han har bestået sprogskoleprøven – på bare halvandet år mod normalt tre år.

En af dem, der har været med til at lære Zerzghi og hans to eritreiske kolleger op, er tillidsmand Kim Isaksen. Han var på forhånd ret skeptisk over for idéen om at tage flygtninge ind, men tænker nu, at det godt kan lade sig gøre.

– Sproget har helt klart været en udfordring. Men henad vejen er det gået nemmere i takt med, at de er kommet mere ind i opgaverne, og vi er bedre til at aflæse hinanden. Det har været en succes, og der er rift om Zerzghi og de to andre. Det var der ikke i starten, siger han.

Alligevel er Kim Isaksen skeptisk over for, om der fortsat er udviklingsmuligheder, selvom Zerzghi er ivrig efter at lære og har gjort det godt, hvis ikke Zerzghi bliver bedre til dansk.

Fra skepsis til hjælp

En anden, der var skeptisk i starten, er Zerzghis kollega, VVS’eren Michael Sørensen. Der var ikke tid til at lære nogen op, mente han, men han er blevet overrasket over, hvor hurtigt det er gået. Og for ham er det nærmest blevet en slags hobby at hjælpe. Både med for eksempel at øve ord, når han og Zerzghi kører sammen i bil til og fra arbejde. Men også med alt muligt andet. Børnetøj, cykler, breve fra kommunen, og hvordan man får et kørekort. Eller et togkort eller et klippekort? For skal man ikke have en billet?

– Det har gjort indtryk på mig at se, hvor sej Zerzghi er, men også hvor meget det fylder i ham, at han ikke forstår de breve, han får. Men når han nu gør så meget for at få tingene til at lykkes, synes jeg også godt, jeg kan gøre noget, siger Michael Sørensen.

Jeg kæmper, og jeg lærer meget, og jeg vil gerne lære alt, hvad jeg kan.
Zerzghi Zenawi

Gode råd fra Finn L. & Davidsen A/S:

  • Vær tålmodig i starten
  • Find faste rutineopgaver
  • Undersøg med dit jobcenter, om der er mulighed for at frikøbe en medarbejder til at være en mentor. Set i bakspejlet ville vi gøre det.
Forfatter: Annemette Grant Larsen
Magasinet Arbejdsmiljø: No. 11 2017