Allerede abonnent?

Gode kolleger uden sund fornuft

Robotterne tager en stor del af slæbet for køkkenpersonalet og portørerne på sygehuset i Aabenraa, når de kører rundt på gangene med brugt service. Robotterne er både smarte og lette at kode – men også voldsomt irriterende, når de for eksempel går i stå, fordi de ikke kan finde ud af at flytte sig for hinanden.

TUC hedder robotterne på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa. Robotterne færdes hjemmevant på gangene blandt patienter, besøgende og ansatte, mens de trækker store skabe efter sig. De går stille og roligt ned gennem de lange gange, ind på afdelingerne og videre til elevatorerne.

Køb abonnement til Magasinet Arbejdsmiljø

Med et abonnement på Magasinet Arbejdsmiljø får du 8 blade om året samt fuld adgang til mitarbejdsmiljø.dk med indhold, der er tilpasset dig og dine behov.

Køb abonnement

De besøgende, som ser dem for første gang, stopper lidt op og undrer sig, men personalet har vænnet sig til robotkollegerne, som efterhånden har femårsjubilæum på sygehuset.

Både logistikchef Helle Lausten og køkkenmedarbejder Christa Rasmussen er glade for robotterne, men de ser på dem med lidt forskellige øjne. Christa Rasmussen arbejder tæt sammen med TUC’erne og ser de største fordele:

– De er gode kolleger, som tager en meget stor del af det tunge arbejde. De er stærke og aflaster med en masse ting. For eksempel henter de meget store mængder af brugt service rundt omkring fra hele sygehuset.

Der kan være 16 fyldte bakker i de skabe, som robotterne transporterer. Når robotten er ankommet til køkkenet, giver den en biip-lyd fra sig, og så ved den, der står ved opvasken, at nu er TUC tilbage.

– Det er smart. Man kobler lige skabet af, og så er den klar til at køre igen, når man lige får kodet den. Det er høje og tunge skabe, og det er virkelig mange skridt og tunge træk, vi bliver sparet for, siger Christa Rasmussen, som synes, at fem TUC-robotter slet ikke er for meget. 

Det er et stort sygehus, så mindre kan ikke gøre det, mener hun

Ingen sund fornuft

Logistikchefen har været med til at hente robotterne i USA og har været projektleder helt fra begyndelsen. Hun er fuldstændig enig med kollegaen fra køkkenet om, at robotterne er et effektivt indslag på sygehuset og arbejdsmiljømæssigt er en stor gevinst, fordi de sparer personalet for mange træk, løft og skub.

– Men jeg bliver nødt til at sige, at robotterne ikke har empati, de har ingen pli, og de har ingen sund fornuft. Jeg har set dem køre hen ad gangen, mens det er væltet ud med kaffekopper og tallerkener. TUC’en fortsatte bare.

– Hvis det havde været en medarbejder, ville man kunne fortælle vedkommende, at den slags gør man altså ikke. Men med en robot er irettesættelse og samtale ikke muligt. Den gør kun præcis det, den er blevet indkodet til, og i dette tilfælde var det at køre med et skab, som desværre ikke var forsvarligt lukket, da robotten kørte af sted, siger Helle Lausten med et smil.

Bedre intelligens

TUC’erne på sygehuset har netop fået opgraderet deres intelligens, så de i fremtiden forhåbentlig bliver bedre til at vælge, hvilken vej de hver især skal køre, når de møder hinanden. Det har været et stort problem, at de har stået over for hinanden og ikke kunne finde ud af, hvordan de skulle komme videre.

– De står bare som to stædige æsler og venter på hinanden. Og der må vi så træde til og hjælpe dem, fortæller logistikchefen.

Alle robotter har et kamera påmonteret, så køkkenpersonalet kan se, hvor de er. Man har også været nødt til at opsætte kameraovervågning mange af de steder, hvor robotterne har tendens til at klumpe sig sammen, så portørerne kan holde et øje med dem og træde til, når robotterne skal have hjælp.

- Og der har vi været meget bevidste om, hvor kameraerne vinkler, og der er sat skilte op, så man ved, at man befinder sig et sted, hvor der er kameraovervågning, fortæller Helle Lausten.

Tryk på nødstop

I begyndelsen, da robotterne på sygehuset var nye, skete det, at de blev sat i stå med et tryk på nødstopknappen, uden at der var nogen grund til det.

– Der var helt klar nogle, som var modstander af robotterne og derfor ville blokere for dem. Men heldigvis holdt det hurtigt op, fortæller Helle Lausten.

Da TUC’erne blev indført, var det planen, at robotterne skulle bruges til at køre med blodprøver. Det viste sig ikke at være hensigtsmæssigt. I stedet er der blevet indført et rørsystem, som sender blodprøver rundt i et lukket system gennem sygehuset til laboratoriet.

Det var også oprindeligt hensigten, at robotterne skulle køre med varm mad til patienterne. Det kunne dog heller ikke fungere i praksis, fordi robotterne simpelthen er for langsomme.

- Og vi kan heller ikke risikere, at vi har lavet mad, som ikke kommer frem til tiden, fordi TUC’erne står og danser om hinanden nede i en kælder, siger Christa Rasmussen

Ekstra ressource

TUC’erne sparer personalet for en masse skridt, blandt andet når de bliver brugt til at sende vaskede grøntsager ned til den fjerneste afdeling af sygehuset, hvor der kun er et anretterkøkken. Men når maden til patienterne skal ud, og det skal gå stærkt, er det stadig personalet, der leverer maden.

En af grundene til, at det er gået så smidigt med indførelse af robotterne på sygehuset i Sønderjylland, er, at robotterne er kommet til som en ekstra ressource.

- Robotterne har aldrig taget noget fra vores normering i køkkenet. De er bare blevet en ekstra medspiller i dagligdagen, som betyder, at vi kan løse vores opgaver, understreger Christa Rasmussen. 

Ny robot på vej på sygehuset i Aabenraa

Regionerne i Danmark har delt udviklings-opgaverne mellem sig, og sygehuset i Aabenraa har som særopgave at være i front, når det gælder logistikløsninger.

De er i gang med at indføre en nyere og hurtigere robot, MIR, til at bringe varer rundt på sygehuset og er på vej med en ny generation af robotter, som skal bruges til at UV-bestråle sengestuer.

Forfatter: Lene Stærbo
Magasinet Arbejdsmiljø: No. 9 2019
Find artikler med samme emneord