Allerede abonnent?

Forskning

Kolde hjerter i varme rum

Hedebølge ændrede butiksmedarbejderes lyst til at hjælpe kunderne og høfligheden var væk.

I 2010 oplevede Moskva den værste hedebølge i 1.000 år. 38 grader blev det til i juli og august. Næste år var temperaturen normal igen – omkring 21 grader. Når man sammenlignede hjælpsomheden og interessen hos medarbejderne i en butikskæde i juli og august i de to år, var forskellen markant.

Medarbejderne opsøgte ikke butikkernes kunder i det varme år for at hjælpe, og høfligheden var på ingen måde prangende. Det fandt amerikanske forskere ved universiteterne Lehigh og Northwestern ud af, fordi de fik adgang til butikskædens data om de ansatte, der blev registrerede – eller om man vil udspionerede – ved uanmeldte besøg.

I USA gennemførte samme forskere to forsøg, som byggede videre på problemstillingen varme-hjælpsomhed. Det ene forsøg omfattede 73 studenter, der blev placeret i to ens rum med en temperatur på henholdsvis 20,6 og 26,7 grader. I det varme rum følte de fleste af personerne sig både belastede og ikke veltilpas, ligesom de ikke syntes, de var i komfortable omgivelser. Alle personer fik til sidst at vide, at det ville betyde umådelig meget for en humanitær organisation, hvis de svarede på så mange ekstraspørgsmål, som de havde lyst til. I det kølige rum svarede næsten alle, men kun seks ud af ti gjorde det samme i det varme rum, og en del besvarelser var højst ufuldstændige.

Tanker om varme trættede

Det andet forsøg omfattede 160 amerikanere, hvor de fleste var i arbejde eller studerede. De blev delt i to grupper. Den ene skulle tænke intenst tilbage på den værste situation med varme, de havde oplevet, den anden gruppe skulle blot tænke på deres individuelle oplevelser dagen før. Alle fik betaling for deres medvirken, men til sidst blev alle lovet ekstra betaling, hvis de ville svare på seks ukomplicerede spørgsmål. Det var de fleste, som ikke havde tænkt specielt på varme, helt med på. Men de fleste i varmegruppen ville ikke og begrundede det med, at de havde travlt, følte sig trætte og ikke var veltilpas i lokalet.

– Vores forskning viser, hvordan de fysiske omgivelser og input kan ændre eller helt forandre individuel adfærd. Det understreger den rolle, som økologiske faktorer spiller i sociale og organisatoriske sammenhænge, siger forskningsleder Liuba Y. Belkin fra Lehigh University.

Ljuba Y. Belkin og Maryam Kouchaki: ”Too hot to help! Exploring the impact of ambient temperature on helping”.​​​ European Journal of Social Psychology, 2017.

Køb abonnement til Magasinet Arbejdsmiljø

Med et abonnement på Magasinet Arbejdsmiljø får du 11 blade om året samt fuld adgang til mitarbejdsmiljø.dk med indhold, der er tilpasset dig og dine behov.

Køb abonnement
Forfatter: Niels Erik Karkov
Magasinet Arbejdsmiljø: No. 8 2017
Find artikler med samme emneord