Allerede abonnent?

Nyheder

Lille indsats nedsætter smerter hos plejepersonale

Medarbejdere oplever færre smerter, når leder og medarbejder jævnligt taler om det, der er udfordringerne i hverdagen. Det viser ny ph.d.-afhandling.

En stor andel af social- og sundhedsansatte oplever smerter i muskler og led. Det har konsekvenser for den enkelte, arbejdspladsen og samfundet. Nu viser ny ph.d. imidlertid, at smerterne kan reduceres ved at styrke Health Literacy på arbejdspladsen – også kaldet forebyggelseskompetence.

Metoden har været afprøvet på seks plejecentre. Det er første gang, at forskere har undersøgt, om det at styrke forebyggelseskompetencerne på arbejdspladsen kan forbedre medarbejdernes arbejdsmiljø og reducere smerter.

Kort fortalt bygger indsatsen på 2 x 3 timers undervisning, hvor ledere og medarbejdere hver især klædes på til at kommunikere om arbejdsmiljø og smerter samt til at foretage justeringer i forhold til medarbejdernes arbejdsmiljøudfordringer. Derefter påbegyndes dialoger en gang om måneden mellem den enkelte medarbejder og leder.

– Da vi startede indsatsen, var jeg i tvivl om, hvorvidt denne relativt lille indsats ville være tilstrækkelig til at reducere medarbejdernes smerter. Selv om arbejdspladserne kun holdt dialogmøder i gennemsnit hver sjette uge, så vi en effekt i form af færre smerter. Det overrasker mig lidt, at der skal så lille en arbejdsmiljøindsats til, før medarbejderne oplever, at smerterne reduceres, siger postdoc Anne Konring Larsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som står bag ph.d.-afhandlingen. 

Det overrasker mig lidt, at der skal så lille en arbejdsmiljøindsats til, før medarbejderne oplever, at smerterne reduceres.

Anne Konring Larsen, postdoc NFA

Abonnement

Bliv medlem idag og se alle de mange fordele for dig og din virksomhed

Køb abonnement

Simpelt og tidseffektivt 

Dialogen gribes an med et simpelt koncept. Her skal medarbejderne fortælle om en udfordring, de oplever på jobbet, derefter skal de lægge en plan for at løse problemet, og ved det efterfølgende møde skal de vurdere, i hvilken grad planen er gennemført.

– Vi har bestræbt os på at gøre det meget simpelt og tidseffektivt, så det ikke bliver skudt til hjørne på grund af travlhed, siger hun.

Tidsmæssigt er dialogmøderne ifølge forskeren også overkommelige. Lederne taler løbende med medarbejderne. Her er pointen at have fokus på arbejdsmiljøet.

– Jeg tror ikke, at vi havde set samme effekt af indsatsen, hvis vi ikke havde haft det indledende kursus, hvor alle på arbejdspladsen blev klædt på til at kommunikere konstruktivt om arbejdsmiljøet og fik et fælles udgangspunkt for at tale om arbejdsmiljø, er hendes vurdering. Før selve indsatsen blev skudt i gang foretog forskerne nemlig en evaluering af de eksisterende forhold på arbejdspladsen i forhold til medarbejdernes smerter.

Den pegede på, at teamlederne havde begrænset kendskab til medarbejdernes smerter, at de håndterede smerte forskelligt blandt medarbejderne, samt at nogle ledere oplevede at have utilstrækkelige kompetencer til at håndtere medarbejdere med smerter. Der er helt klart behov for viden, vurderer Anne Konring Larsen.

Kort om forebyggelseskompetence

I forbindelse med indsatsen og evalueringen af processen med Health Literacy – forebyggelseskompetence er der udarbejdet skriftligt materiale til, hvordan man underviser og opbygger disse kompetencer. På sigt vil forskerne udvikle dialogværktøjet, så det i fremtiden bliver tilgængeligt online.

Ph.d.-afhandlingen af Anne Konring Larsen har titlen ‘Organizing workplace health literacy to reduce pain among employees in nursing homes’. www.nfa.dk

Forfatter: Birgit Bruun Christensen
Magasinet Arbejdsmiljø: 6-7 2018