Allerede abonnent?

Nyheder

Massiv mangel på viden om, hvordan kemi påvirker fostre

Størstedelen af de kemiske stoffer, som danske arbejdspladser anvender, bliver ikke testet for, hvordan de påvirker frugtbarhed og fostre.

Kvinder og mænd er ofte på arbejdsmarkedet i 5-10 år, inden de får børn, og i den periode bliver de udsat for forskellige kemiske påvirkninger. Men der er stor mangel på viden om, hvordan kemikalierne på jobbet påvirker vores evne til at få sunde og raske børn.

Der er rigtigt mange kemiske stoffer, som ikke er testet for deres effekt på graviditet, og derfor er der en hel skov af skyggekemikalier, som vi intet aner om.

Karin Sørig Hougaard, seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Karin Sørig Hougaard, seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, vurderer, at langt under halvdelen af de kemiske stoffer, der benyttes på de danske arbejdspladser, bliver testet for, om de kan skade reproduktionsevnen – det vil sige frugtbarhed, den gravide mor, fostret og også barnets udvikling efter fødslen.

– Der er rigtigt mange kemiske stoffer, som ikke er testet for deres effekt på graviditet, og derfor er der en hel skov af skyggekemikalier, som vi intet aner om. Selv med de stoffer, der bliver testet for, om de påvirker reproduktionen, er der meget, som ikke bliver undersøgt, siger hun.

Det er EU’s kemikalielovgivning REACH, der bestemmer hvilke tests, virksomhederne skal udføre, før kemikalierne bliver godkendt til brug på det europæiske marked. 

- Det bliver ikke testet, om morens arbejde med kemikalier kan påvirke barnet, så barnet f.eks. har større risiko for demens. Man tester nemlig ikke for, om barnet risikerer at få funktionelle lidelser senere i livet som defekter på centralnerve- eller hjerte-karsystemet, siger Karin Sørig Hougaard. 

Kemiske stoffer, der bliver produceret i mængder under 100 tons af om året, undergår også meget begrænsede tests for skader på reproduktionen. REACH stiller nemlig først krav til grundigere undersøgelser, når stofferne produceres eller importeres i endnu større mængder.

Køb abonnement til Magasinet Arbejdsmiljø

Med et abonnement på Magasinet Arbejdsmiljø får du 11 blade om året samt fuld adgang til mitarbejdsmiljø.dk med indhold, der er tilpasset dig og dine behov.

Køb abonnement

Huller i forskernes viden

I det hele taget er der store huller i vores viden, og også inden for forskningen er der mange spørgsmål, som mangler svar, peger Karin Sørig Hougaard på. Eksempelvis forsker vi stort set ikke i, hvad der sker, når vi er udsat for flere forskellige stoffer eller påvirkninger på samme tid – og vi ved heller ikke meget om effekterne over længere tid. Der er også meget lidt forskning, der undersøger, om farens sædceller kan blive påvirket af kemi i arbejdsmiljøet, som så kan have betydning for barnets udvikling.

– Nyere resultater tyder på, at hvis faren har været udsat for bestemte former for kemi, kan det påvirke, hvilke gener der bliver udtrykt i fostret og barnet, og dermed have betydning for barnets helbred senere i livet. Men det er altså meget nyt, og der mangler stadig mange undersøgelser før, man kan konkludere noget endeligt, siger hun.

Karin Sørig Hougaard mener, at vi har pligt til at sikre et godt arbejdsmiljø for de kommende mødre og fædre. Hun forklarer, at man skal forestille sig, at når en kvinde er gravid, har hun sit barn med på arbejde. 

– Vi skal selvfølgelig sørge for, at det er sikkert for barnet at være med mor på arbejde. Vi har en masse regler for kemikalier i legetøj, men reglerne er slet ikke så skrappe for kemikalier i arbejdsmiljøet – og altså for hvad fostret udsættes for, når de er med mor på job i livmoderen eller stadig  er æg og sædceller hos de kommende forældre.

Læs temaet om, at danskerne stadig udsættes for farlig kemi.

Forfatter: Ida Marie Winge
Magasinet Arbejdsmiljø: No. 3 2018