Allerede abonnent?

Klumme

Mere interventionsforskning?

Af Steffen Bohni, direktør, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Jeg har ofte hørt fra vores interessenter, at arbejdsmiljøforskningen skal bidrage til at finde løsninger på de arbejdsmiljøproblemer, der eksisterer på danske arbejdspladser. Med andre ord skal vi bidrage til at finde indsatser, der virker, og bedrive (mere) interventionsforskning. En efterspørgsel, jeg i øvrigt er helt enig i.

Vi skal altså udføre en type forskning, der undersøger effekterne af en arbejdsmiljøindsats. Denne type forskning er således nært beslægtet med effektevaluering.

Det er en besnærende tanke, at man kan designe, afprøve og evaluere indsatser og – hvis de virker – udbrede dem til resten af landets arbejdspladser, hvor der eksisterer tilsvarende arbejdsmiljøproblemer i for eksempel samme branche. Så simpelt er det desværre sjældent. 
Arbejdspladser er komplekse sociale systemer, og selv om de på overfladen laver det samme og har fælles udfordringer, så kan deres forudsætninger (for eksempel ledelse, organisationskultur, teknologi, arbejdsprocesser) være vidt forskellige. 

Sagt på en anden måde, så kan en indsats virke i én kontekst, men ikke i en anden kontekst. Det er det, som forskere kalder for replikationsproblemet. 

Hvis det ultimative mål med interventionsforskning er at tilbyde løsninger, der kan anvendes – og virke – på mange danske arbejdspladser, så kræver det, at forskningen tilrettelægges således, at vi også får belyst en række andre forhold, end blot om indsatser virker eller ej. I teknisk forstand skal vi gå fra black box-effektmålinger til white box-effektmålinger. Altså hvor vi åbner indsatsen op og kan kigge ind i den.

Vi skal også kunne forklare, hvorfor indsatsen virker, og under hvilke omstændigheder den virker. Med andre ord skal vi kunne beskrive, hvilke komponenter indsatsen består af, om indsatsen er leveret efter de faglige forskrifter, og hvilke forhold i konteksten der har været drivkræfter og barrierer for, at indsatsen virker. Den berømte implementeringsforsker Dean L. Fixsen peger på, at sådanne drivkræfter og barrierer normalt kan identificeres inden for ledelse, organisering og medarbejdernes kompetencer.

Når indsatser, der er udtænkt ved skrivebordet, møder virkeligheden, vil der oftest ske en række tilpasninger. Deri gemmer der sig vigtig viden. Hvis vi afprøver indsatsen i forskellige kontekster, kan vi med andre ord identificere, både hvad der er de ufravigelige komponenter i indsatsen, og hvilke implementeringsfaktorer der er nødvendige forudsætninger for, at indsatsen kan virke.

Hvis vi skal imødekomme det bagvedliggende ønske om at identificere virksomme indsatser og udbrede dem, så kræver det, at vi forsker i både indsatsens implementering og dens effekter.

Forskningen giver sjældent entydige svar, men vi kan komme tættere på med svar, der kan sandsynliggøre, om et arbejdsmiljø vil virke på den enkelte arbejdsplads med dens unikke forudsætninger.

Forfatter: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Magasinet Arbejdsmiljø: No. 8 2020