Allerede abonnent?

Baggrund

MRSA-bakterier hænger i støvet

Begræns mængden af støv i arbejdsmiljøet, hold en god hygiejne, og sørg for, at besøgende i stalden gør det samme. Det vil bidrage til både at mindske risikoen for smitte, forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte og begrænse spredning af MRSA til andre.

Husdyr-MRSA er en forholdsvis ny variant af den resistente stafylokokbakterie MRSA, som efterhånden er flyttet ind i de fleste danske svinestalde. Bakterien er dermed blevet en fast del af arbejdsmiljøet for svineproducenten, hans eller hendes medarbejdere og for håndværkere, chauffører, dyrlæger og andre, der kommer for at tilse dyrene, skifte et vandrør, hente dyr til slagtning eller reparere fodermaskinen. Så medarbejdere på mange danske svinebedrifter bliver dagligt udsat for husdyr-MRSA på jobbet.

Køb abonnement til Magasinet Arbejdsmiljø

Med et abonnement på Magasinet Arbejdsmiljø får du 11 blade om året samt fuld adgang til mitarbejdsmiljø.dk med indhold, der er tilpasset dig og dine behov.

Køb abonnement

Derudover risikerer de også at tage MRSA med sig ud fra stalden, når de er færdige med arbejdet, og så kan de bære MRSA videre til andre. Bliver en i forvejen svækket person smittet med MRSA, er risikoen for at dø af en infektion op til dobbelt så stor sammenlignet med en infektion med en stafylokok, der ikke er resistent.

Vidste du, at...

MRSA-bakterierne sidder på støvpartikler eller klumper sig sammen til større partikler.
Så man indånder MRSA sammen med det støv, der er i luften i rummet.

Stafylokokker kan give infektioner, hvis man for eksempel får en rift i huden eller slimhinden. Hvis infektionen skyldes en multiresistent stafylokok (MRSA eller husdyr-MRSA), kan den være sværere at behandle. MRSA er nemlig resistent over for de mest almindelige antibiotika. Det er derfor vigtigt at forebygge spredning af MRSA, vurderer Anne Mette Madsen, der er seniorforsker i mikrobiologi ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

– For at kunne sætte ind med den rigtige forebyggelse er det vigtigt at kende bakterien godt. For eksempel er det vigtigt at vide, hvordan MRSA overføres fra gris til menneske, og hvor længe bakterierne kan overleve uden for stalden, forklarer Anne Mette Madsen.

Støv er nøglen

Hun har blandt andet indsamlet støvpartikler fra en bedrift smittet med MRSA for at få mere at vide om støvet. Resultaterne viser blandt andet, at luftbåret støv i staldbygningerne spiller en central rolle i spredningen af MRSA.

– MRSA-bakterierne sidder på støvpartikler eller klumper sig sammen til større partikler. Så man indånder MRSA sammen med det støv, der er i luften i rummet. Stiger mængden af støv i rummet, vil man typisk også blive udsat for mere MRSA. Det gælder både i selve stalden og i de øvrige rum i bygningen, hvor støvet fra stalden kan spredes til, forklarer Anne Mette Madsen.

Cirka 70 procent af støvpartiklerne med MRSA er så store, at de bliver fanget af fimrehår og slim i næsen og svælget. Herfra kan de spredes, når man eksempelvis nyser eller tørrer sig under næsen med håndryggen.

Resten af støvpartiklerne er så små, at de kan nå dybere ned i lungerne. De mindste partikler når helt ud i de yderste forgreninger i lungerne, hvor de kan give lungebetændelse.

– At begrænse mængden af støv i staldbygningerne er sandsynligvis den mest effektive måde at beskytte medarbejderne mod at blive udsat for store koncentrationer af MRSA i arbejdsmiljøet på, siger Anne Mette Madsen.

Besøgende kan bære MRSA videre

Man skal ikke opholde sig ret længe i en stald med en smittet svinebesætning, før ens næse er forurenet med MRSA. Det viser resultaterne fra en af de undersøgelser, som forskere fra Statens Serum Institut (SSI) og NFA har gennemført i samarbejde. En times ophold i stalden var nok til, at de fleste forsøgspersoner bar MRSA med ud, da de forlod stalden.
Det gode er, at bakterierne tilsyneladende forsvinder hurtigt igen. To timer efter at forsøgspersonerne besøgte stalden, var det kun godt 20 procent af dem, der stadig havde en lille rest MRSA i næsen.

– Men det betyder også, at når elektrikeren eller dyrlægen sætter sig ind i bilen for at køre videre til næste kunde, så er der en risiko for, at han eller hun bærer bakterien videre.

Lever længe i støv

Resultaterne fra SSI og NFA’s forskning viser også, at MRSA kan overleve i støvet i flere måneder, hvis de rette betingelser er til stede, så man bør være påpasselig med hygiejnen. Det gælder både bedriftens ansatte, der har deres daglige gang i staldbygningen, og de håndværkere eller andre, der arbejder kortvarigt i staldbygningerne.

– Støvet sætter sig jo alle vegne – i tøjet, på fodtøjet, i håret og på huden og på værktøj, tasker og så videre, som man tager med ind i bygningen. Så god hygiejne er vigtigt. Man bør blandt andet tage et bad for at vaske støvet af kroppen og ud af håret og tage tøj på, som ikke har været med inde i stalden. Det er også vigtigt at tørre mobiltelefon, værktøj, tasker og andet, som man har haft med ind i bygningen, af med sprit, inden man forlader den, siger Anne Mette Madsen.

MRSA-smitte i Danmark

Statens Serum Institut (SSI) har i 2018 registreret godt 3.600 tilfælde, hvor personer i Danmark er blevet smittet med MRSA. Det er en lille stigning på 90 tilfælde i forhold til 2017. I de fleste tilfælde har personerne også fået smitten i Danmark. SSI har også registreret 16 udbrud af MRSA-smitte på sygehuse, plejehjem og andre institutioner, hvor i alt 111 personer er blevet syge.

MRSA i arbejdsmiljøet

Kort om MRSA

Stafylokokker er en naturlig del af bakteriefloraen hos omkring halvdelen af os alle. Man kan ikke mærke, om man har stafylokokker i eksempelvis næsen eller på huden.
Methicillinresistente stafylokokker, MRSA, har været kendt i Danmark siden 1960’erne. Det er stafylokokker, som er blevet resistente over for nogle af de mest almindelige typer af antibiotika til behandling af stafylo-kokinfektioner. Infektionerne skal derfor behandles med andre typer antibiotika.

Husdyr-MRSA (MRSA CC398) er en særlig type MRSA, som kom til Danmark for knap 15 år siden. Den findes hos husdyr, specielt hos grise, kalve, fjerkræ og heste. I Danmark er den indtil nu hovedsageligt fundet hos svin. Det er for det meste mennesker, der arbejder med levende svin, der smittes. Husdyr-MRSA smitter mere sjældent fra menneske til menneske end andre typer af MRSA.

Ligesom andre stafylokokbakterier kan husdyr-MRSA give infektioner, specielt i huden, hvor der kan forekomme sår og bylder. I mere sjældne tilfælde kan de give blodforgiftning, og dødsfald er set i Danmark.
Kilde: Statens Serum Institut.

 

Forfatter: Kirsten Rydahl
Magasinet Arbejdsmiljø: No. 9 2019
Find artikler med samme emneord