Allerede abonnent?

Ny udgave af Kort & godt om STRESS på gaden

En ny opdateret og revideret udgave af Kort & godt om Stress er på gaden den 7. november, med den sidste nye viden og forskning – og indeholder et nyt kapitel om at komme godt tilbage på arbejdet.

Hvad er stress? Hvad sker der i kroppen? Hvad kan man gøre? Hvordan behandler man stress? Hvordan skal man forholde sig til stress på jobbet og i familien?

Bogen Kort & godt om STRESS er blevet opdateret og revideret med den sidste nye viden og forskning – og indeholder et nyt kapitel om at komme godt tilbage på arbejdet af stressforsker Malene Friis Andersen.

– I den nye version af bogen sætter vi ekstra fokus på, hvordan den stressramte kan samarbejde med sin arbejdsplads og sin leder i forhold til at forebygge og håndtere stress eller komme godt tilbage til arbejdet efter en sygemelding. Vi har i mange år sagt, at stress skal løses i fællesskab, med bogen håber vi kan kunne styrke den stressramtes brug af dette fællesskab, siger Malene Friis Andersen.

Bogen henvender sig til folk, der er stressede og gerne vil have mere at vide om emnet, hvad man selv kan gøre, og hvor man kan få hjælp.

I bogen finder du kort og klar viden om stress, hvorfor man bliver stresset, hvornår man bliver syg pga. stress, hvad du kan gøre ved det. Kort & godt om STRESS indeholder også gode råd og information til pårørende og en FAQ, der giver svar på de mest almindelige spørgsmål fra mennesker med stress.

Køb abonnement til Magasinet Arbejdsmiljø

Med et abonnement på Magasinet Arbejdsmiljø får du 8 blade om året samt fuld adgang til mitarbejdsmiljø.dk med indhold, der er tilpasset dig og dine behov.

Køb abonnement
Forfatter: Rasmus Øhlenschlæger
Magasinet Arbejdsmiljø: No. 11 2017
Find artikler med samme emneord