Allerede abonnent?

På hospitalet

Hvordan er arbejdsmiljøet på regionernes primære arbejdspladser – hospitalerne? Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har i de seneste år gennemført en række forskningsprojekter på de regionale arbejdspladser. I denne måneds tema kan man få et udpluk af de mest aktuelle. Få et overblik i denne artikel.

Travle hospitalsgange med småløbende sygeplejersker og læger med flere akut dårlige patienter, der har brug for hjælp på samme tid. Det er det typiske billede, mange får, når talen falder på arbejdsmiljøet på regionernes primære arbejdsenheder, hospitalerne. 

Det kan derfor måske heller ikke undre, at landets læger udgør den faggruppe, der oftest giver udtryk for ’arbejdsrelateret stress’, i den nationale arbejdsmiljøundersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018 (AH ’18) fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Knap 78 procent af lægerne giver således udtryk for, at de har følt sig stressede inden for de seneste to uger. Det samme gælder omkring 67 procent af en anden stor faggruppe i regionerne, social- og sundhedsmedarbejderne.

Køb abonnement til Magasinet Arbejdsmiljø

Med et abonnement på Magasinet Arbejdsmiljø får du 8 blade om året samt fuld adgang til mitarbejdsmiljø.dk med indhold, der er tilpasset dig og dine behov.

Køb abonnement

Det kan være udfordrende at have med syge medborgere at gøre. For mange giver arbejdet en høj grad af mening, men det kan også indeholde følelsesmæssigt høje krav og belaste det psykosociale arbejdsmiljø. Arbejdet kan desuden rumme fysiske belastninger. 10 procent af portører har ifølge AH ’18 oplevet at være begrænset i deres arbejde på grund af smerter inden for de seneste måneder, ni procent af social- og sundhedsmedarbejderne melder det samme. 

Og kigger man på rapportering af smerter i det hele taget, ligger social- og sundhedsmedarbejderne i top af alle faggrupper. 46 procent af dem melder, at de har smerter flere gange om ugen, skarpt efterfulgt af portører, hvor 45 procent melder om det samme.

Travlhed

Det er i personforflytningen, mange af de skader, der fører til smerter, opstår. Et kohortestudie viser, at daglig patienthåndtering er forbundet med næsten en fordobling af risikoen for rygskader i ældreplejen (Andersen et al. 2014). Samme studie viser, at brug af hjælpemidler nedsætter risikoen for rygulykker markant. Men et andet stude fra NFA viser, at travlhed er en af de hyppigste barrierer for at bruge hjælpemidler blandt sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på de danske hospitaler (Jakobsen et al. 2019). 

I artiklen 'Du kan ikke gøre det perfekt hver gang' kan man læse om sociolog Ninna Maria Guldager Wilstrup fra NFA, der i en undersøgelse om akut fysisk overbelastning har spurgt en række sundhedsarbejdere om, hvilke situationer der fører til fysisk overbelastning. Og flere af de adspurgte peger netop på travlhed. 

Vold og trusler

En anden arbejdsmiljøudfordring på de regionale arbejdspladser, der bliver sat fokus på i dette tema, er vold og trusler om vold. 

Ifølge AH ’18 angiver cirka hver tredje social- og sundhedsarbejder, cirka hver fjerde portør og cirka hver sjette sygeplejerske at have været udsat for vold på arbejdet inden for det seneste år. Og cirka hver tredje social- og sundhedsarbejder og portør angiver at være blevet truet med vold på arbejdet. Det samme gælder cirka hver fjerde sygeplejerske og cirka hver femte læge.

Samtidig viser rapporten ’Psykosocialt arbejdsmiljø på regionale arbejdspladser’, som seniorforsker Birgit Aust fra NFA har været med til at udarbejde, at social støtte fra ledere og kolleger er vigtigt for at afbøde nogle af de psykiske konsekvenser af overgrebene.
Projektet ’Integreret Voldsforebyggelse’, som også beskrives i artiklen side 26, handler om, at ledere og medarbejdere på udsatte arbejdspladser sammen skal analysere deres praksis inden for voldsforebyggelse og sammen løse de problemer, de finder.

Forskerne går i dialog med arbejdspladserne

I flere af de forskningsprojekter, der bliver præsenteret her i temaet, er tilgangen, at forskerne går i dialog med arbejdspladserne. NFA’s forskere kommer ikke med færdige løsninger på arbejdsmiljøproblemerne, men indgår i en dialog med arbejdspladsen, så den selv kan analysere sig frem til, hvor skoen trykker, og finde mulige løsninger på det.

Det er også tanken bag det inspirations- og rådgivningsforløb, som Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet står bag, og som NFA’s forskere og formidlere gratis tilbyder regionale arbejdspladser. 

Kilde: nfa.dk 

Forfatter: Hanna Sigga Madslund
Magasinet Arbejdsmiljø: No. 4 2020