Allerede abonnent?

På job med en dom: Svært at gå fra kriminel til kollega

Når dansk økonomi har det godt, får flere en kollega eller medarbejder, som har siddet i fængsel. Men det kan være vanskeligt at blive en del af en ny arbejdsplads med en fængselsdom i bagagen.

Hvert år løslades i gennemsnit mere end 8000 personer med frihedsberøvende straffe, viser tal fra Kriminalforsorgen. Og selvom tidligere indsattes tilknytning til arbejdsmarkedet generelt er ustabil, og mange er ledige, kommer en del ud på arbejdsmarkedet. Særligt når økonomien er i fremgang og beskæftigelsen stiger – som nu – vil flere få en kollega eller en medarbejder, der har siddet i fængsel.

– Det er et område, som er meget præget af, hvordan samfundsøkonomien har det. I en højkonjunktur vil folk, der har fået en dom, have nemmere ved at få jobbene, og i en lavkonjunktur vil de have svært ved at få dem. Mange er i ufaglært arbejde og i konjunkturfølsomme brancher som byggeri- og anlæg, siger Lars Højsgaard Andersen, som er seniorforsker i Rockwoolfonden og forsker i kriminalitet.

Der findes ikke præcise opgørelser over, hvor mange der efter endt afsoning bliver fastholdt på arbejdsmarkedet. Men en undersøgelse fra Rockwoolfonden viser, at blandt mænd, der afsonede deres første dom i 2004-2005, havde cirka 55 procent af de +30-årige fået udbetalt løn i årene efter afsoning. Lars Højsgaard Andersen vurderer dog, at lønnen for en del af disses vedkommende ikke kommer fra fuldtidsarbejde eller stabile forløb.

– Dem, der får sig et arbejde, klarer sig generelt bedre og har mindre risiko for at falde tilbage i kriminalitet. Det kan handle om, at man får en højere indtægt og kan afbetale en eventuel gæld. Andre årsager kan være, at man får noget andet at bruge sin tid på, eller at man bliver fjernet fra et kriminelt miljø. Hvis man for eksempel kommer direkte ud i favnen på sine kriminelle venner, vil det være mere sandsynligt, at man begår ny kriminalitet, end hvis man er på en arbejdsplads, hvor kollegerne ikke er kriminelle, siger han.

Smalltalk og usikkerhed

Men der kan være mange bekymringer forbundet med at gå fra en hverdag bag tremmer til at blive medarbejder på en almindelig arbejdsplads. Det fortæller Linda Kjær Minke, som er lektor og forsknings­leder på Syddansk Universitet. I forbindelse med sin forskning har hun interviewet mange indsatte og tidligere indsatte.

– De er bekymrede for, om de kan finde ud af at være en del af en arbejdsplads­kultur. Bare det at smalltalke med kolle­gerne kan virke svært. Jeg talte eksempel­vis en del gange med en kriminel, der havde været i fængsel i mange år, som blev ved med at spørge: ”Er det fint nok, at jeg gjorde sådan på arbejdet? Opførte jeg mig normalt?”, siger hun. 

Hun forklarer, at hverdagen inden for fængslets mure er markant anderledes end hverdagen udenfor.

– Det kan være meget stressende at være i et fængsel. Det sociale miljø kan være uforudsigeligt. En medindsat kan gå amok og udsætte én for trusler om vold eller i grelle tilfælde udsætte én for vold, siger hun.

For stort set alle de dømte og tidligere dømte, Linda Kjær Minke har talt med, fylder tanken om arbejde meget. Det er det, de drømmer om. Men flere er også bekymrede for, hvad kolleger og ledelse vil tænke om, at de har siddet i fængsel.
­

– Der er mange fordomme forbundet med at have en dom. Kolleger og ledelse kan have svært ved at skelne handlingen fra personen og sige: ”Han er ikke en drabsmand. Han har engang begået et drab, og så er han i øvrigt en dygtig håndværker og en god kollega”. De kan også være bekymrede for, om personen vil gøre det igen, forklarer hun og tilføjer, at det også kan blive en selvopfyldende profeti. 

– For hvis alle ser en som en skidt fyr, vil man til sidst tænke: ”Jeg kan jo ikke noget. Jeg er bare en ballademager”.

Køb abonnement til Magasinet Arbejdsmiljø

Med et abonnement på Magasinet Arbejdsmiljø får du 8 blade om året samt fuld adgang til mitarbejdsmiljø.dk med indhold, der er tilpasset dig og dine behov.

Køb abonnement

Stærkt kollegaskab kan hjælpe

Ifølge Linda Kjær Minke kan et godt arbejdsmiljø have stor betydning for fastholdelse på arbejdspladsen. 


– Mange har levet nogle hårde liv og kommer med en form for skrøbelighed og usikkerhed. Og hvis der er et godt, stærkt kollegialt fællesskab, kan det erstatte det kriminelle fællesskab, som de måske tidligere var en del af. Så kan man få en oplevelse af, at man kan være en del af et fællesskab uden, at man behøver at lave ballade eller være imod, siger hun. 

Det kan også være en hjælp, hvis arbejdspladsen har en mentorordning. 

– Lige når man kommer ud fra fængslet, foregår der en akklimatiseringsproces, hvor man vænner sig til at være udenfor. Det kan betyde, at man måske har brug for en ekstra hånd på skulderen og nogle, der fortæller en, at man gør det godt. Her kunne det være en god idé med en form for mentorordning på jobbet. Det skal ikke være noget, der gør, at man føler sig mere stigmatiseret, men f.eks. en ordning, hvor en god kollega kan guide en til at få et ordentligt fodfæste på jobbet, siger hun.
 

Hver femte 30-årige mand har en dom

Cirka 20 procent af alle danske mænd er blevet dømt for en overtrædelse af straffeloven, inden de fyldte 30 år. I 2016 var der næsten 35.000 anholdelser i Danmark.

Kilde:

Danmarks Statistik, Kriminalitet 2016.

Forfatter: Ida Marie Winge
Magasinet Arbejdsmiljø: No. 1 2018