Allerede abonnent?

Regler og rettigheder i forbindelse med sygefravær

Her får du et overblik over de pligter og rettigheder, du bør være opmærksom på ved sygdom.

’Jeg kommer ikke på arbejde i dag, for jeg er blevet syg.’

Der kan være mange årsager til en sygemelding – fra ondt i ryggen og influenza til stress. Danske lønmodtagere har i gennemsnit 8,5 sygedage om året, og i mange tilfælde er sygefraværet hurtigt overstået. Mere end en tredjedel af det samlede sygefravær varer dog mere end 30 dage.

Når sygdommen melder sig, er der nogle regler og rettigheder, der er gode at have styr på, både som arbejdsgiver og som medarbejder. Reglerne har blandt andet betydning for, om medarbejderen kan få udbetalt sygedagpenge, samt om virksomheden kan få udbetalt sygedagpengerefusion.

Bliv abonnent

Altid opdateret om arbejdsmiljø:
Magasinet Arbejdsmiljø 11 x årligt + adgang til flere end 2500 artikler.

Kun 1.499 kr. om året

Ja tak, jeg vil gerne have Arbejdsmiljø!

Når du som medarbejder bliver syg, skal det som hovedregel meldes telefonisk til arbejdsgiveren, senest to timer efter du skulle være mødt på arbejde. Anmelder du det for sent, kan det have betydning for retten til sygedagpenge. De specifikke retningslinjer kan dog variere en del fra arbejdsplads til arbejdsplads, så det er en god ide at sætte dig ind i, hvornår, hvordan og til hvem, du skal sygemelde på netop dit arbejde.

1) Medarbejderen skal melde sig syg hos arbejdsgiveren

Du har ikke pligt til at oplyse, hvad du fejler.

2) Skal du som arbejdsgiver melde din medarbejder syg?

Som arbejdsgiver har du pligt til at anmelde en medarbejders sygefravær til kommunen inden fem uger. Overholder du ikke denne tidsfrist, mister jeres virksomhed retten til sygedagpengerefusion.

Fraværet kan anmeldes via virk.dk

3) Skal du som arbejdsgiver tale med din medarbejder om fraværet?

Senest fire uger efter første sygedag skal du som arbejdsgiver holde en sygefraværssamtale med den sygemeldte medarbejder. Målet er i fællesskab at finde frem til løsninger, der kan gøre sygefraværet kortere. 

Med sygefraværssamtalen skal du som arbejdsgiver finde ud af, hvor længe medarbejderen regner med at være sygemeldt, og om der er mulighed for, at medarbejderen kan vende hurtigere tilbage, fx hvis vedkommende går på nedsat tid eller får andre arbejdsopgaver. 

Under samtalen må du ikke spørge ind til:

  • Hvad medarbejderen fejler og har af diagnoser. Dvs. generelle spørgsmål om sygdommen. Årsagen er, at dette ses som personfølsomme oplysninger.

Du må gerne spørge ind til:

  • Om medarbejderen har en bestemt sygdom, som har en direkte betydning for, om vedkommende kan udføre arbejdet. Fx må bagermesteren gerne spørge bagersvenden, om han lider af melallergi.
  • Sygdommens varighed
  • Funktioner, der kan eller ikke kan varetages
  • Faktorer på arbejdspladsen, der er skyld i fraværet og om det kan ændres
  • Om du og arbejdspladsen kan støtte medarbejderen i hurtigt at komme tilbage

4) Må Arbejdsgiveren bede om en lægeerklæring?

Hvis du som arbejdsgiver beder om det, har medarbejderen pligt til at skaffe en lægeerklæring. Det er arbejdsgiveren, som skal betale for lægeerklæringen.

 Forskellige former for lægeerklæringer: 

 Mulighedserklæring: 

  • Mulighedserklæringen skal afdække, hvad medarbejderen kan på trods af sin sygdom
  • Erklæringen består af to dele, hvoraf den første del udfyldes på arbejdspladsen, og den anden del udfyldes af lægen
  • Medarbejderen skal deltage. Hvis en medarbejder nægter at deltage, mister vedkommende retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, dvs. de første 21 sygedage. Det kan også betyde en skriftlig advarsel og i sidste ende afskedigelse.

Hent dokument til mulighedserklæring her 

Friattest:

  • Med en friattest bekræfter lægen, at sygefraværet skyldes sygdom. Friattesten kan fx benyttes, hvis den sygemeldte nægter at deltage i en samtale med arbejdsgiveren eller ved sygemelding i en opsigelsesperiode.
  • Dokumentet til friattesten laves i samarbejde med lægen.

5) Medarbejderen kan bede om en fastholdelsesplan

Hvis du som medarbejder forventer at være syg i mere end otte uger, kan du bede din arbejdsgiver om at få lavet en fastholdelsesplan. Det er en plan, som I udarbejder i fællesskab med konkrete forslag til, hvordan du kan blive ved med at være tilknyttet arbejdspladsen og hurtigst muligt – helt eller delvist – kan vende tilbage. Der er ikke nogen specifikke krav til, hvordan planen skal se ud.

Download skabelon med inspiration til fastholdelsesplan her


Kilder: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdstilsynet, Videns- og netværkshuset Cabi og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Køb abonnement til Magasinet Arbejdsmiljø

Med et abonnement på Magasinet Arbejdsmiljø får du 8 blade om året samt fuld adgang til mitarbejdsmiljø.dk med indhold, der er tilpasset dig og dine behov.

Køb abonnement
Find artikler med samme emneord