Allerede abonnent?

Skævhed i tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

​​​​​​​Personer med fysisk hårdt arbejde presses ud af arbejdsmarkedet før tid på grund af helbredet, mens dem med stillesiddende arbejde kan lokkes til at blive med mere fleksibilitet og fritid. Det viser stor seniorundersøgelse, der netop er udkommet som bog.

Når seniorer forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen, er det ikke ligegyldigt, hvilken type arbejde de har haft. Har man haft stillesiddende arbejde, er det oftere ønsket om mere fritid, der er afgørende for, at man stopper før tid, hvorimod mennesker med fysisk hårdt arbejde i højere grad føler sig skubbet ud af arbejdsmarkedet på grund af et helbred, der ikke kan holde til det job, de har.

Det viser et stort forskningsprojekt, SeniorArbejdsLiv, der netop er udgivet som bog. Her opsummeres resultaterne af to års undersøgelser, der blandt andet viser, hvilke faktorer der skubber de ældre ud af arbejdsmarkedet før tid, og hvilke faktorer der kan få dem til at blive.

Køb abonnement til Magasinet Arbejdsmiljø

Med et abonnement på Magasinet Arbejdsmiljø får du 8 blade om året samt fuld adgang til mitarbejdsmiljø.dk med indhold, der er tilpasset dig og dine behov.

Køb abonnement

Meget at hente, hvis folk ikke slides ned

Blandt de arbejdstagere, der deltager i undersøgelsen, er det tydeligt, at der er forskel på svarene i forhold til uddannelse og jobtype. Bogen deler dem op i tre kategorier: produktion (producerer, bearbejder eller flytter ting), mennesker (omsorg, service og så videre) og symboler (kontorarbejde, administration, analyse, it med videre). 

Blandt dem, der arbejder med produktion, angiver 34 procent, at de ville blive længere på arbejdsmarkedet, hvis ’arbejdet var mindre fysisk anstrengende’. Det samme siger 22 procent af dem, der arbejder med mennesker. Blandt ansatte med symbolarbejde svarer kun tre procent det samme. Tilsvarende svarer 25 procent af de produktionsarbejdende, at de ville blive, hvis helbredet var bedre. Det svarer kun ni procent af dem med symbolarbejde.

Professor Lars L. Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som har stået for denne del af undersøgelsen, siger:

– Det viser, at det fysiske arbejdsmiljø er vigtigt på rigtig mange arbejdspladser. Og at der er meget at hente på samfundsplan, hvis man kan sikre alle et arbejdsmiljø, der ikke er for hårdt, i forhold til hvad de klarer rent fysisk.

Baggrunden for SeniorArbejdsLiv-projektet er nemlig, at der fra politisk side ønskes en stigende pensionsalder, i takt med at befolkningen generelt bliver ældre, så pensionsalderen i 2040 vil ligge på omkring 70 år. Det politiske rationale er, at det vil give en samfundsøkonomisk gevinst på grund af flere skatteydere, og det vil til dels udjævne den demografiske skævhed med færre yngre til at forsørge stadig flere ældre.

Men spørgsmålet er ifølge forskerne bag bogen, om alle på arbejdsmarkedet er i stand til at arbejde så længe.

Ifølge undersøgelsens data planlægger 51 procent af de adspurgte over 50 år at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen, 30 procent vil blive til pensionsalderen, og 19 procent planlægger at blive efter deres pensionsalder.

Årsager til at blive grafik

Tilpas arbejdet til alder og ressourcer

Der skal med andre ord en række tiltag til, før flertallet bliver, lige så længe som det er ønsket fra politisk side, og det er disse tiltag, bogen ’SeniorArbejdsLiv’ afdækker.

Det er ikke nok at se på økonomiske incitamenter såsom adgangen til efterløn og førtidspension, fastslår forfatterne.

– Vi kan se, at der er nogle, der skubbes ud af arbejdsmarkedet før tid. Det gør de eksempelvis, fordi de enten ikke kan holde til deres arbejde, eller fordi de bliver ledige og ikke kan komme tilbage i arbejde. Det er for eksempel vigtigt at gøre en indsats for at tilpasse arbejdet til alder og ressourcer i produktionsarbejdet, som er der, hvor det fysisk hårde arbejde typisk findes, siger Lars L. Andersen:

– Det kan være, at man sænker antallet af timer med fysisk arbejde, får flere fridage, bruger flere hjælpemidler eller indfører fysisk træning i arbejdstiden, så kroppen bedre kan holde til arbejdet.

En ud af tre frygter, at de ikke kan blive

33 procent af de 55-59-årige frygter, at helbredet ikke holder til pensionsalderen, og at de ikke får mulighed for at afslutte deres arbejdsliv på en værdig måde.

Kilde: TrygFondens Tryghedsundersøgelse, 2017

Samtidig fremgår det af undersøgelsen, at de, der bliver længe på arbejdsmarkedet, ofte fremhæver et godt arbejdsmiljø som grunden.

– De føler sig værdsat og anerkendt på arbejdspladsen og af ledelsen, samtidig med at arbejdet og samværet med kollegerne giver dem en identitet, forklarer Lars L. Andersen.

Kan lokkes til at blive

På nogle virksomheder og institutioner har man haft held til at få seniorerne til at blive til pensionsalderen eller længere ved hjælp af seniorpolitikker og lempelige vilkår. Det er især symbolarbejderne, der kan lokkes. 46 procent af dem angiver, at de ville overveje at blive længere, hvis der var mulighed for flere seniordage, 37 procent, hvis der var mulighed for længere ferier, og 40 procent angiver, at de ville blive længere, hvis der var mere fleksibilitet i arbejdstiden.

Men også her er der tilsyneladende en skævhed i forhold til jobtyperne.

– Når vi spørger seniorerne, hvilke muligheder de har for at gå ned i tid, få mere fleksible arbejdstider, flere fridage eller lignende, så er det især symbolarbejderne, der giver udtryk for, at det kan man hos dem. Produktionsarbejderne har ikke samme muligheder, eller også kender de ikke de muligheder, de har, fortæller Lars L. Andersen.

Det gælder også muligheden for motion i arbejdstiden. Det er dem med stillesiddende arbejde, der typisk får tilbudt det, selv om det er dem med fysisk hårdt arbejde, der har størst behov for det.

– Så også her ser vi en skævhed, siger Lars L. Andersen.

Hvad er SeniorArbejdsLiv?

SeniorArbejdsLiv er et forskningsprojekt udført i samarbejde mellem Aalborg Universitet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og konsulentfirmaet TeamArbejdsliv. Projektet undersøger, hvilke faktorer der får seniorer til at forlade arbejdsmarkedet, og hvilke der får dem til at blive. Projektet er støttet af TrygFonden.

Forfatter: Jens Kristian Kisbye Dreyer
Magasinet Arbejdsmiljø: No. 5 2020