Allerede abonnent?

Sosu’er har stadig mange smerter

Selv om brugen af tekniske hjælpemidler til for eksempel forflytninger vinder frem i ældreplejen, er der stadig mange sosu’er, som rapporterer, at de har smerter i kroppen. Det ligner et ’ergonomisk paradoks’, men der kan være en god forklaring, siger professor. Samtidig viser studier, at brugen af tekniske hjælpemidler kan øges yderligere.

Arbejdsmiljøet blandt social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, i daglig tale sosu’er, er både givende og krævende. På den ene side oplever mange sosu’er engagement og mening i arbejdet. På den anden side indebærer arbejdet en lang række forflytninger af ældre eller syge, hvilket kan være hårdt for de ansattes kroppe. Mange oplever at være begrænsede i arbejdet på grund af smerter, og det genspejles i højt sygefravær og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Derudover oplever sosu’er ofte, at der bliver stillet høje følelsesmæssige krav til dem i arbejdet, når de for eksempel skal håndtere sorg eller vrede, negative handlinger eller uønsket seksuel opmærksomhed. Det viser tal fra undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2018 foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Samtidig er der i stigende grad brug for sosu’erne, både herhjemme og i resten af Europa. Befolkningerne i de europæiske lande bliver stadig ældre, og dermed er der stadig flere, som får brug for pleje i fremtiden. Derfor er det afgørende, at sosu’ernes arbejdsmiljø er indrettet, så de har mulighed, evne og lyst til at blive i jobbet gennem et langt arbejdsliv.

Det er lykkedes at implementere brugen af hjælpemidler i meget stort omfang i ældreplejen herhjemme. Det er rigtig godt for sosu'erne.

- Kristina Karstad, forsker, NFA

Når man ser på sosu’ernes arbejdsmiljø, er det vigtigt at være opmærksom på, at der er forskel på sosu’erne, deres uddannelsesbaggrund og opgaver. Og der er forskel på, om de er ansat i ældreplejen, hjemmeplejen, på hospitaler eller på andre institutioner som for eksempel bosteder. Det viser blandt andet studier af sosu’ers fysiske arbejdsmiljø fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Her kan forskerne se, at der er stor forskel på, hvor meget sosu’er på forskellige arbejdspladser bruger tekniske hjælpemidler til forflytninger. Og netop brugen af hjælpemidler er afgørende, da man ved, at mange daglige, manuelle løft er en væsentlig årsag til den høje forekomst af smerter og rygskader blandt sundhedspersonale i Danmark.

Mange hjælpemidler på plejehjem

I et af de nyere studier, som NFA har været involveret i, har forskerne foretaget over 4.000 direkte arbejdspladsobservationer på 20 plejehjem, hvilket gør studiet til et af verdens største på feltet. Derudover kortlagde forskerne arbejdsmiljøet på plejehjemmene gennem spørgeskemabesvarelser fra ledere og medarbejdere samt målinger af de fysiske krav gennem bevægelsessensorer.

Ud fra resultaterne kunne forskerne konkludere, at sosu’er, der arbejder på plejehjem i Danmark, bruger tekniske hjælpemidler i størstedelen af alle forflytninger af borgere, hvor der er behov for det. Det vil sige både ved løft og i situationer, hvor man vender eller hjælper med at sætte borgeren til rette i for eksempel en seng eller stol. I situationer, hvor der alene er tale om løft, bruger sosu’erne stort set altid tekniske hjælpemidler.

– Vi kan se, at det er lykkedes at implementere brugen af hjælpemidler i meget stort omfang i ældreplejen herhjemme. Det er rigtig godt for sosu’erne, og det er en vigtig milepæl inden for arbejdsmiljøet i ældreplejen, siger forsker ved NFA Kristina Karstad, som har skrevet en ph.d.-afhandling om studiet og i øjeblikket arbejder på at samle og formidle alle resultaterne til branchen.

Hun understreger samtidig, at det er vigtigt at følge op på det ergonomiske arbejdsmiljø:

– Vi skal fortsætte det gode arbejde med at understøtte brugen af hjælpemidler til forflytninger. På plejehjemmene er hjælpemidler til forflytning af borgere i dag blevet let tilgængelige stort set alle steder, og vi ser, at de bliver brugt i stor stil. Men det forekommer dog stadig, at de står ubrugte hen i situationer, hvor de burde være taget i brug, og det kan der være mange årsager til, siger Kristina Karstad.

Hun følger resultaterne op i et nyt studie, hvor hun vil undersøge, hvilke faktorer i organisation, ledelse, og på team og -individniveau, der har betydning for, om man bruger hjælpemidler.

Det gode ergonomiske arbejdsmiljø kan medføre, at flere medarbejdere med smerter og ondt i kroppen kan fastholdes i arbejdet.

- Andreas Holtermann, professor, NFA

Stadig mange smerter

Samtidig med, at det er lykkedes at implementere mange ergonomiske hjælpemidler i ældreplejen, har forskerne bag studiet også fundet ud af, at andelen af sosu’er i ældreplejen, der rapporterer at have smerter og ondt i kroppen, stadig er meget høj. Det kan opfattes som et ’ergonomisk paradoks’, men der kan være en god forklaring på de modstridende resultater, siger professor ved NFA Andreas Holtermann, som har været en af to projektledere på studiet:

– Det umiddelbart paradoksale i, at flere hjælpemidler ikke forebygger, men i stedet ligefrem fører til flere smerter, kan godt give mening. Det kan forklares ved, at det gode ergonomiske arbejdsmiljø, hvor man i høj grad bruger hjælpemidler og undgår tunge løft og forflytninger, kan medføre, at flere medarbejdere med smerter og ondt i kroppen kan fastholdes i arbejdet frem for at være sygemeldte, skifte til andre brancher eller gå tidligt på pension, forklarer Andreas Holtermann.

Hvad der er lykkedes i ældreplejen, ser ikke ud til at forekomme på hospitalerne, hvor sosu’er dagligt foretager mange forflytninger af patienter uden brug af hjælpemidler. Et nyt studie, som NFA har stået i spidsen for, viser dog, at det er muligt at ændre på.

Grafik: SOSU'ers vurdering af deres arbejdsmiljø
Grafik: Trine Larsen

Abonnement

Bliv medlem idag og se alle de mange fordele for dig og din virksomhed

Køb abonnement

Involvering på hospitaler

Studiet, som er gennemført på fem hospitaler i Danmark, blev indledt med en pilotundersøgelse, som viste, at to tredjedele af personalet kun sjældent eller aldrig brugte hjælpemidler til at forflytte patienterne. Herefter gik selve studiet i gang med det formål at undersøge effekten af at involvere personalet i brugen af hjælpemidler med udgangspunkt i to workshops i løbet af et halvt år. 

– På de to workshops satte vi fokus på brugen af hjælpemidler på den enkelte afdeling. Det vil konkret sige, at afdelingslederen, to til fem ansatte og arbejdsmiljørepræsentanten mødtes og diskuterede, først hvilke barrierer der var for at bruge hjælpemidler til patientforflytning i hverdagen, dernæst hvordan man kunne løse problemet med den manglende brug, og til sidst hvordan disse løsningsforslag efterfølgende kunne føres ud i livet, siger seniorforsker på NFA Markus Due Jakobsen, som har været projektleder på studiet. 

Blandt de barrierer, der forhindrede de ansatte i at bruge hjælpemidler, var akutte patienter, et stort tidspres, hjælpemidlernes tilgængelighed og manglende plads omkring sengene på stuerne. 

Studiet viste blandt andet, at sundhedspersonalet ikke øgede brugen af de hjælpemidler, de umiddelbart selv vurderede var nødvendige til patientforflytningen. Til gengæld viste undersøgelsens tekniske målinger et mere positivt resultat. Ved at bruge bevægelsessensorer til at måle den samlede brug af hjælpemidler på afdelingen kunne forskerne nemlig konstatere, at personalet oftere brugte hjælpemidler til patientforflytninger som en direkte følge af de to workshops. 

Derudover blev medarbejderne bedre til at tale om hjælpemidlerne og vejlede hinanden i at bruge dem. Markus Due Jakobsen vurderer derfor, at de medarbejderinvolverende workshops ser ud til at være en effektiv metode til at nedbryde barrierer, der forhindrer brugen af hjælpemidler. I den forbindelse er det afgørende for metodens succes, at både personale og ledere prioriterer tid og ressourcer til at gennemføre de konkrete løsningsforslag, understreger han.

Grafik: SOSU'ers vurdering af deres arbejdsmiljø i procent
Grafik: Trine Larsen

Køb abonnement til Magasinet Arbejdsmiljø

Med et abonnement på Magasinet Arbejdsmiljø får du 11 blade om året samt fuld adgang til mitarbejdsmiljø.dk med indhold, der er tilpasset dig og dine behov.

Køb abonnement
Forfatter: Hanna Sigga Madslund og Sarah Kirkemoe Galán
Magasinet Arbejdsmiljø: No. 2 2019