Allerede abonnent?

Sundhedsmiljø kan blive en ny vision for arbejdspladsen

Indsatser med fokus på sundhedsfremme på arbejdspladserne har hidtil ikke haft den store effekt blandt kortuddannede med fysisk hårde job. Derfor diskuteres det netop nu, om det giver mening at integrere sundhed og arbejdsmiljø på nye måder.

Sundhedsmiljø er et nyt begreb, som er under udvikling både i Danmark og internationalt. Det betyder, at man integrerer det traditionelle arbejdsmiljøarbejde med sundhedsfremme på arbejdspladsen, og det kan blive den nye vision inden for arbejdsmiljø. Slutmålet er, at det skal være sikkert og sundt at gå på arbejde – uanset om man har en kort eller en lang uddannelse, og uanset hvilket job man bestrider. 

Danmark har hidtil haft en lang tradition for at sikre gode arbejdsvilkår og et godt arbejdsmiljø. Indsatsen inden for fysisk og psykisk arbejdsmiljø har de seneste årtier primært haft fokus på at reducere risikoen for psykisk mistrivsel og fysisk overbelastning af medarbejderne.

Køb abonnement til Magasinet Arbejdsmiljø

Med et abonnement på Magasinet Arbejdsmiljø får du 8 blade om året samt fuld adgang til mitarbejdsmiljø.dk med indhold, der er tilpasset dig og dine behov.

Køb abonnement

Derudover har der været gennemført forskellige sundhedsfremmetiltag på arbejdspladserne i form af for eksempel frugtkurve, fitnessmedlemskaber og private sygeforsikringer samt i de senere år også tilbud om træning og sundhedstjek i arbejdstiden. Det hele for at forsøge at integrere sundhed i arbejdsmiljøet. 

Begrænset effekt

Men indsatsen har haft en begrænset effekt, viser forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Den hidtidige sundhedsindsats på arbejdspladserne har nemlig ikke bidraget til øget sundhed blandt grupperne med de største belastninger, altså kortuddannede med fysisk hårdt arbejde. Det vil for eksempel sige social- og sundhedsassistenter, rengøringsassistenter og industri- og bygningsarbejdere. 
Resultaterne viser, at ansatte inden for jobgrupper kendetegnet ved kortuddannede både får færre sundhedstilbud og deltager mindre, hvis de får det tilbudt. Det viser undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred 2012-18’.

– Det er især virksomheder med højtuddannede medarbejdere, der har givet de ansatte tilbud om sundhedsfremme i arbejdstiden. Sundhedsfremmetilbud bliver dermed fortrinsvis givet til de medarbejdere, der ofte i forvejen har sunde levevaner. Tilbuddene gives ikke i samme grad til de medarbejdere, der ifølge forskningen har de største belastninger, altså ansatte med kort uddannelse og fysisk krævende arbejde, siger professor Andreas Holtermann fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og tilføjer: 

– Det kan måske skyldes, at det er opfattelsen, at det koster for meget på bundlinjen at lade medarbejdere i æl-dreplejen og i industrien gå fra deres arbejdsopgave for eksempelvis at træne. Det er måske nemmere at skabe mere fysisk aktivitet for kontorpersonale, der kan få rørt sig ved at gå på trapper eller stå op ved computeren. 

Sundhedsmiljø 

Sundhedsmiljø defineres som rammer og vilkår, politikker og indsatser, der integrerer traditionelt arbejdsmiljø og sundhedsfremme til gavn for den enkelte medarbejder og arbejdspladsen som helhed.
Sundhedsmiljø er opstået som begreb i Danmark gennem inspiration fra Australien og USA i forhold til deres Total Worker Health-programmer, som har været afprøvet og forsket i igennem de sidste 10 år. 
Kilde: Professor Andreas Holtermann, NFA.

Integreres med kerneopgaven

Og netop her kan det være, at sundhedsmiljø kan komme ind som en ny idé. Én forklaring på de manglende resultater kan nemlig ifølge Andreas Holtermann være, at de forskellige sundhedsfremmetiltag ofte er enkeltstående tilbud uden sammenhæng med kerneopgaven, og at tilbuddene ikke fungerer som en integreret del af det øvrige arbejdsmiljøarbejde:

– I vores nuværende forskning undersøger vi, om vi bedre kan lykkes med sundhedsfremmetiltag på arbejdspladsen blandt medarbejdergrupper med kortere uddannelse, hvis indsatsen integreres tættere på produktion og kerneopgave. Sundhedsmiljø kan dermed blive en fast del af arbejdet og ikke en tilfældig vedhæftning, hvilket forhåbentlig kan give nogle langsigtede effekter. 

Sundere ved fyraften 

Andreas Holtermann peger også på, at det såkaldte ’Guldlokprincip’, som han og to internationale professorer har udviklet i de senere år, kan ses som et eksempel på at integrere sundhed i arbejdsmiljøet. Her drejer det sig om at få lige netop den mængde fysisk aktivitet og hvile, som man har behov for i løbet af arbejdsdagen. Det gælder i princippet alle jobgrupper, men er måske mest relevant for eksempelvis rengøringsassistenter, der er belastet af det fysisk hårde arbejde, og kontormedarbejdere, der sidder ned for længe ad gangen:

– Hvis man forestiller sig, at man bevæger sig så tilpas meget, mens man arbejder, at man lige præcis får den rette form for fysisk aktivitet, så vil det både gavne sundheden og forbedre arbejdets kvalitet. I så fald vil medarbejderne være sundere ved fyraften end ved arbejdets start og ovenikøbet have gjort arbejdet bedre.
Andreas Holtermann mener derfor, at en god definition på begrebet sundhedsmiljø bør indeholde en beskrivelse af, hvordan selve arbejdet kan bidrage til forbedret sundhed. 

– Arbejdspladsen er en god arena for fremme af folks fysiske og mentale sundhed, fordi det er et sted, alle lønarbejdere/beskæftigede tilbringer mange timer hver eneste dag. Arbejdspladsen kan skabe den nødvendige ramme for at opnå holdbare sundhedsfremmende effekter for alle ansatte, der arbejder i job, der stiller store krav til kroppen og/eller til hjernen. Fremme af medarbejdernes sundhed er derfor til gavn for både arbejdsplads og medarbejdere, siger Andreas Holtermann.

Traditionelle sundhedsfremmende aktiviteter 

Sundhedsfremmende aktiviteter er tidligere defineret som fx tilbud om regelmæssige motionsaktiviteter, rygestop, sundhedstjek, kontakt til sundhedsprofessionelle og adgang til motionsrum.
Kilde: nfa.dk
Forfatter: Hanna Sigga Madslund
Magasinet Arbejdsmiljø: No. 2 2020