Allerede abonnent?

Nyheder

Træning kan måske gøre os bedre til vores arbejde

Hvis vi er i god form, forbedrer det formentlig både vores langtidshukommelse og vores impuls­kontrol, viser nyt studie blandt kontoransatte. Men du behøver ikke at gennemføre en ironman, for at din hjerne har gavn af træningen.

Der er mange gavnlige effekter ved at hoppe i træningstøjet, men måske kan træning også være med til at gøre os roligere og bedre til at huske. I et nyt studie fra Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Stockholm (se boks) fik 362 kontormedarbejdere testet deres kognitive evner og tjekket deres kondital. Resultatet viste, at dem med middelgod eller høj kondition præsterede bedre end dem med dårligere kondition, når det kom til langtidshukommelse og impulskontrol.
– Studiet viser, at der er en sammenhæng mellem kondition og tankemæssig formåen hos folk i den erhvervs­aktive alder, siger Maria Ekblom, der er forskningsleder ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Stockholm. 

Ikke nødvendigt med en ironman

Forskerne så dog ingen fordele i at være ekstremt veltrænet. Sammenhængen mellem kondition og kognitive evner kunne kun ses op til et vist niveau. 
– Det mest unikke ved studiet er, at det identificerer en øvre grænse for, hvor højt konditallet behøver at være. Studiet viser, at der er en sammenhæng mellem kondition og de kontoransattes præstationer op til et kondital på 43-44, siger Maria Ekblom. 

Hun forklarer, at det kan være svært at sige, præcis hvor meget man skal træne for at nå et konditionstal på 44, da vores kondition bestemmes af både genetik og adfærd. Alle skal derfor ikke træne lige meget for at nå samme niveau.
– Man må dog gå ud fra, at de fleste, som træner, så de bliver forpustede i mere end 30 minutter, tre gange om ugen, har et konditionstal, der er højere, siger Maria Ekblom.

Der er dog stadig brug for mere forskning for at være sikker på resultatet.
– Ud fra studiet kan vi ikke vide, hvad der er årsag og virkning. Vi ved, at dem med højere kondition præsterer bedre i kognitive test. Det betyder sandsynligvis, at bedre kondition fører til bedre korttidshukommelse og impulskontrol. Men det kan også betyde, at hvis man har lav impulskontrol, har man sværere ved at være vedholdende med sin træning. 

Abonnement

Bliv medlem idag og se alle de mange fordele for dig og din virksomhed

Køb abonnement

Et godt afbræk

Andre studier peger  også på, at træning kan påvirke hjernen positivt. Ifølge Lars L. Andersen, professor i muskler og led på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, er der ikke tvivl om, at man efter en omgang fysisk træning har mere ro i kroppen.
– Hvis man har stillesiddende arbejde, der er stressende, kan det være et godt afbræk i arbejdsdagen at træne fysisk. Det gælder såvel træning, der får pulsen op, som træning, der styrker musklerne, siger han. 

Kort om studiet 

Studiet Relationships Between Aerobic Fitness Levels and Cognitive Performance in Swedish Office Workers er en del af et flerårigt forsk­nings­projekt, hvor forskerne undersøger, hvilken effekt stillesiddende arbejde og fysisk aktivitet har på bestemte hjerne­funktioner. Resultaterne kan blandt andet benyttes til at målrette tiltag på arbejds­pladserne, så de, der har brug for træningen, får gavn af den. 

Kilde: Relationships Between Aerobic Fitness Levels and Cognitive Performance in Swedish Office Workers 

Forfatter: Ida Marie Winge
Magasinet Arbejdsmiljø: No. 5 2019
Find artikler med samme emneord