Allerede abonnent?

Inspirerende arbejdsplads

Vi kan mærke det i håndleddene

I Odense Kommune har alle daginstitutioner mindst én ergonomi-vejleder. Det er baggrunden for, at kommunen har vundet Arbejdsmiljøprisen 2019.

– Kan I hente en ble? 

Pauline og Hannah finder en ble i reolen og kravler op på pusle-bordet. De vil skiftes sammen. Pædagog-medhjælper Eva Høegsberg Jensen giver de to små piger en ren ble på og lukker deres bodystocking. Det er kun den midterste trykknap, hun -lukker. Og det er helt bevidst. 
Odense Kommune, hvor Pauline og Hannah går i vuggestue, har nemlig gennem ti år systematisk arbejdet på at nedsætte belastningerne for pædagogerne. Mange døjer nemlig med slidgigt og dårlig ryg. 

– Man tror, det er løgn, så belastende det kan være for fingrene at knappe trykknapper eller seler i eller løfte børn, når man gør det mange gange om dagen. Og hvem siger egentlig, at man skal lukke alle tre knapper i en bodystocking, når man sagtens kan nøjes med én. Allerede der kan du spare to ud af tre klik, forklarer HR- og arbejdsmiljøkonsulent i Børn og Ungeforvaltningen i Odense Kommune Karen Louise Reeh. 

En optælling i 2009 blandt kommunens cirka 400 dagplejere viste 600 tryk om ugen og 80 løft per dagplejer. To år senere var to ud af tre tryk væk, og antallet af løft halveret. Det skyldes bedre hjælpemidler – og uddannelse af ergonomivejledere. 

Køb abonnement til Magasinet Arbejdsmiljø

Med et abonnement på Magasinet Arbejdsmiljø får du 11 blade om året samt fuld adgang til mitarbejdsmiljø.dk med indhold, der er tilpasset dig og dine behov.

Køb abonnement

I dag er de gode erfaringer fra pilotprojektet i dagplejen rullet ud til alle vuggestuer, børnehaver og dagplejere i kommunen. Nu har alle institutioner mindst én ergonomivejleder. Det har gjort Odense Kommune til årets vinder af Arbejdsmiljøprisen i kategorien muskel- og skeletbesvær.

Ergonomi på programmet

Pædagogmedhjælper Eva Høegsberg Jensen er ergonomivejleder i Asgård Børnehus. Som ergonomivejleder har hun været på kursus i fire dage og lært om anatomi, løfteteknikker og hjælpemidler, og hvordan pædagogik og arbejdsmiljø kan gå hånd i hånd. For i Asgård Børnehus og resten af dagtilbuddene i Odense Kommune er det målet, at børnene skal blive så dygtige, som de kan, og gøre tingene selv. Og det er godt for både børnene og pædagogerne.
Pædagog Betina Pedersen kan godt mærke, at der er kommet en ergonomivejleder i huset.

– Der er meget mere fokus på ergonomi, og vi er blevet bedre til at bruge hjælpemidler, også dem, vi havde i forvejen, siger hun.

Personalemøderne er et af de steder, hvor hun tydeligt mærker, at ergonomi er kommet mere på dagsordenen. Her vælger pædagogerne et område, hvor de vil øve sig i at blive gode de næste tre måneder. 

– Det er rigtig godt at sætte fokus på særlige områder, for når børnene selv skal gøre tingene, tager det længere tid, og det er vi nødt til at tage højde for, når vi planlægger, siger Betina Pedersen. 

Lige nu er der fokus på måltider. På at børnene selv skal tage deres madpakker ud af køleskabet, åbne madkassen, kravle op på og ned af stolene, hælde vand op og hjælpe med at dække bord og rydde af. 

Små ting, som sammen med andre små ting er en stor aflastning for både Eva Høegsberg Jensen og Betina Pedersen, og som giver børnene succesoplevelser. 

Pressede på tid

– Vi ses, når I vågner.

Pauline og Hannah er klar til at sove. De er gået med Eva Høegsberg Jensen ud i skuret, hvor de sover til middag. Mens Eva Høegsberg Jensen står hos Hannah, der er på vej op i krybben, finder Pauline selv en stige, sætter den fast på sin krybbe og kravler op. Og inden Eva Høegsberg Jensen når derhen for at sige ´sov godt´, har Pauline selv taget den sele på, som børnene bruger, når de sover, så de ikke kan falde ud. 
Og det er virkelig noget, Eva Høegsberg Jensen og Betina Pedersen kan mærke i håndleddene. 

– Det er en kæmpe aflastning. Tidligere bar vi børnene ud i krybberne, siger Betina Pedersen, der for fem år siden havde problemer med det ene håndled og gik med en skinne i et år for at aflaste det.

Faktisk havde vuggestuen allerede stiger, før der kom en ergonomivejleder i huset. Men de blev slet ikke brugt i samme omfang, fordi der ikke var det fokus på ergonomi, som der er nu: 

– Det er rigtig svært at ændre arbejdsgange. Også selvom børnene synes, det er sjovt at gøre tingene selv, og selvom det er godt for os. Tit er vi pressede på tid, og så er det meget nemmere lige at bære et barn ud i krybben i stedet for at lade barnet gå selv, sætte stigen hen og vente på, at barnet selv kravler op. Det tager dobbelt så lang tid. Derfor er det vigtigt hele tiden at have fokus på ergonomi, for det nemmeste og hurtigste er bare at gøre det selv, siger hun.

Engang blev alle krybber kørt udenfor. I dag er det kun de mindste børn, der sover ude. De ældste bliver i skuret, hvor de sover med åbne døre og vinduer.

– Det er rigtig hårdt for håndleddene og ryggen at køre krybberne ud. Også selvom vi har skiftet de gamle tunge trækrybber ud med en letvægtsmodel. Selvom de er lette, svinger de meget, så de er svære at styre. Vi kan godt køre tre-fire krybber ud, men ikke 12, siger Eva Høegsberg Jensen.

Hun har især haft problemer med ømme fingre og ømme, hævede håndled og har indimellem gået med en skinne. 

Vil selv

Både børn og forældre er med på, at børnene skal gøre så meget som muligt selv. Lyne lynlåse, tage sko af og på, hive flyverdragten ud over støvlerne og alle de andre ting, som er hårdt for fingre og håndled, hvis man gør det mange gange om dagen. Kan børnene ikke selv, får de selvfølgelig hjælp. 

– Nogle af dem bliver ´tossede´, hvis vi for eksempel kommer til at klikke selen for dem. Det er misforstået, hvis man tror, at de ikke kan lide det. Børn elsker at gøre ting selv. Det giver så meget selvtillid og selvværd, siger Betina Pedersen.
Hun har ikke været nervøs for, om det skulle gå ud over omsorgen. Vi vil selvfølgelig stadig gerne være nære og give tryghed, og selvfølgelig løfter vi et barn op, som har brug for lige at komme væk fra gulvet og se det hele lidt ovenfra. Vi har også børn, der ikke selv kan gå, så det er ikke, fordi vi ikke løfter. Det er bare noget med at være bevidst om, hvad vi gør, så vi minimerer løftene og løfter rigtigt, siger hun. 

Ti gode råd til bedre ergonomi

  1. Lær børnene at gøre så meget som muligt selv.
  2. Indret, så børnene selv kan få fat i tingene.
  3. Sid ned, når du modtager børn. 
  4. Brug hjælpemidler. Køb støvleknægte og skohorn, så børnene selv kan tage skoene af og på. Og køb for eksempel ergoretter og one legs, så I sidder ordentligt, når I skal hjælpe børnene. Begge er en slags ergonomiske skamler. 
  5.  Investér i pusleborde, der kan køre så langt ned, at børnene selv kan kravle op.
  6.  Knap kun den midterste knap i en body-stocking.
  7.  Opfordr til todelt undertøj, fra barnet er to et halvt. Så kan barnet selv trække underbukserne op.
  8.  Sæt ikke stolene op på bordet, når I lukker stuen ned. Placer dem i en gruppe ude på -gulvet, og skift imellem, hvor de står. Så kan der sagtens blive gjort rent. Køb letvægtsstole, så de ikke er så tunge at flytte rundt med.
  9.  Hav en kurv med gummistøvler på badeværelset, så børnene selv kan gå ud i soverummet, selvom det regner. Det tager for lang tid at tage sko på i garderoben.
  10.  Eller sørg for overdækning hele vejen ud i soverummet, så børnene selv kan gå derud i al slags vejr uden at blive våde.

Kilde: HR- og arbejdsmiljøkonsulent i Odense Kommune Karen Louise Reeh og Asgård Børnehus.

Om Odense Kommunes dagtilbud

Dagtilbuddet består af 126 børnehuse og tre dagplejeområder med cirka 400 dagplejere. Siden 2008 er der hvert år blevet uddannet ergonomivejledere. I dag har alle børnehuse og dagplejegrupper mindst én ergonomivejleder.

Fem tip til at komme i gang

  • Uddan personalet, så der er en ergonomivejleder i hver institution. 
  • Snak ergonomi på personalemøderne. Aftal, hvad I vil have fokus på de næste tre måneder. Det er hårdt arbejde at ændre vaner, og I kan ikke gøre alt på én gang.
  • Aftal, at I godt må sige det, hvis I glemmer at gøre som aftalt
  • Gør forældrene til samarbejdspartnere. Informér om, at en del af pædagogikken er, at børnene skal være selvhjulpne.
  • Opret erfagrupper, så ergonomivejlederne kan udveksle erfaringer på tværs.

Kilde: HR- og arbejdsmiljøkonsulent i Odense Kommune Karen Louise Reeh og Asgård Børnehus.

Forfatter: Annemette Grant Larsen
Magasinet Arbejdsmiljø: No. 8 2019
Find artikler med samme emneord