Allerede abonnent?

Baggrund

Viden om smerter gør dem lettere at håndtere

Når vi får viden om, hvad rygsmerter er, og at det i langt de fleste tilfælde er godt at bevæge sig på trods af smerterne, får vi en mere positiv holdning til det at have ondt. Det viser ny forskning. Den positive holdning kan gøre det nemmere at håndtere smerterne og mindske sygefraværet.

De fleste bliver ind imellem ramt af smerter i muskler og led, og de er oftest ufarlige og forbigående. Alligevel kan smerterne gøre os bange, og det kan få os til at undgå bevægelse i frygt for, at vi får mere ondt, eller at noget i kroppen bliver ødelagt. Forskning har vist, at den adfærd øger risikoen for, at vi har ondt i længere tid, får mere sygefravær og bliver nedtrykte. Og det er kun i ganske få tilfælde hensigtsmæssigt at ligge stille, når ryggen gør ondt, fortæller professor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Lars L. Andersen.

– I de fleste tilfælde er det langt bedre at komme ud og fortsætte sit arbejde i det omfang, man kan tilpasse arbejdet, mindske tempo, løftemængde og så videre. Her har lederen på arbejdspladsen et stort ansvar for, at arbejdsbyrden bliver tilpasset til det, som medarbejderen kan klare. Vi ved fra forskningen, at man som regel ikke får det fysisk bedre af at ligge derhjemme, og det kan have negative konsekvenser for både virksomheden i form af tabt produktivitet, de nærmeste kolleger i form af manglende hænder, og den sygemeldte selv, da arbejdspladsen er en vigtig del af det sociale liv, siger han.

Viden er nøglen

Hvis vi får en bedre forståelse for, hvad smerter er, kan det til gengæld bidrage til det modsatte: Mindre frygt for, hvad smerterne kan føre til, bedre humør og færre sygedage i forbindelse med smerterne.

En effektiv vej til dette positive scenarie er viden. Det viser et nyligt afsluttet ph.d.projekt fra Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, hvor halvdelen af deltagerne fik to foredrag om rygsmerter, mens den anden halvdel var kontrolgruppe.

– Der var ingen forskel på, hvor ofte deltagerne oplevede rygsmerter i det efterfølgende år, men de, der havde deltaget i foredragene, så ud til at føle sig mindre generet af deres smerter, og deres holdning til rygsmerter blev mere positiv og mindre frygtsom, fortæller ph.d. og fysioterapeut Pernille Frederiksen, som har stået i spidsen for projektet.

Samtidig oplevede deltagerne i ”foredragsgruppen” en bedre arbejdsevne, og de rapporterede færre besøg hos behandlere og mindre tristhed. De var også næsten dobbelt så tilbøjelige til at gå på arbejde trods rygsmerter som kontrolgruppen, forklarer Pernille Frederiksen.

– Tidligere studier af et lignende informationsbaseret tiltag har vist en effekt på både sygefravær og holdninger til rygsmerter, men i de studier har informationen været kombineret med andre tiltag som for eksempel træning. I dette projekt har vi undersøgt, hvad information kan gøre alene, og det er uhyre interessant, at et så simpelt tiltag kan flytte på så mange forskellige parametre, siger Pernille Frederiksen.

Professor på NFA Lars L. Andersen, der har medvirket i projektet, er enig.

– Det er meget positivt, at de to foredrag, som blev afholdt, kunne have så stærk en effekt på både sygefravær, der skyldes rygsmerter, og på holdningen til at gå på arbejde med smerter, siger Lars L. Andersen, som har stået i spidsen for et nyt videnskabeligt studie fra NFA, der underbygger resultaterne.

I de fleste tilfælde er det langt bedre at komme ud og fortsætte sit arbejde i det omfang, man kan tilpasse arbejdet, mindske tempo, løftemængde og så videre.

Lars L. Andersen, professor, NFA

Artiklen fortsætter under illustrationen.

Resultater fra Job & Krop

Forskning flytter holdninger

Studiet evaluerer effekterne af den landsdækkende Job & Krop kampagne,(se boks) der kom ud til godt 900.000 offentligt ansatte i perioden 2011 til 2014. Evalueringen viser, at den viden, kampagnen formidlede, har flyttet de offentligt ansattes holdninger til smerter i en positiv retning. Blandt andet er andelen af ansatte, der mener, at det er vigtigt at holde sig fysisk aktiv, når man har smerter, steget med seks procentpoint.

Kampagnens indhold var baseret på international forskning, som de seneste årtier har vist, at de fleste får ondt i muskler og led indimellem, men at det ofte er uklart, hvorfor man får ondt, og at mange faktorer kan spille ind på én gang. Forskningen har også vist, at det oftest er vigtigt at være aktiv og holde sig i gang i det omfang, det er muligt, selv om man har smerter. De samme budskaber har været en del af foredragene i ph.d.- projektet, og selv om de to projekter er meget forskellige, peger de på samme vigtige pointe, siger Lars L. Andersen:

– Job & Krop kampagnen var landsdækkende og bestod af omfattende formidling gennem blandt andet websider, sociale medier, filmspots og netværksaktiviteter, mens ph.d.-projektet var et kontrolleret studie på en meget mindre skala. Det interessante og positive er, at begge studier viser det samme: At man kan flytte holdninger gennem information og viden.

Begge studier viser det samme: At man kan flytte holdninger gennem information og viden.

Lars L. Andersen, professor, NFAArbejdet skal kunne tilpasses

Ifølge både Lars L. Andersen og Pernille Frederiksen vil det være gavnligt at fortsætte med at udbrede den nyeste viden om smerter. Selv om en stor del af befolkningen allerede har overvejende positive holdninger til smerter, er der stadig områder, hvor mere viden vil kunne gøre en forskel, vurderer de to forskere. En ny undersøgelse fra NFA har netop vist, at de beskæftigede, der har det mest fysisk hårde arbejde, har de mest negative overbevisninger om smerter og fysisk aktivitet.

– Jeg tror, at kampagner er vejen frem på dette område, gerne målrettet specifikke brancher med fysisk hårdt arbejde, hvor forekomsten af smerter er udbredt, men også blandt personer med stillesiddende arbejde og smerter i nakke og skuldre. Samtidig er det en vigtig pointe, at hvis folk skal kunne fortsætte med at gå på arbejde, selv om de har smerter, så kræver det i nogle tilfælde, at arbejdet kan tilpasses til det, som medarbejderen med smerter er i stand til at klare. Her er det vigtigt, at man kan tage en snak med sin leder og sine kolleger om, hvordan det kan lade sig gøre. Arbejdspladsen kan gøre meget for at sætte nogle gode rammer og en kultur for, at smerter er noget, man kan tage højde for i tilrettelæggelsen af arbejdet, siger Lars L. Andersen.

Resultater af ph.d.- projektet ”Tillid til ryggen – og arbejdet”

  • Godt 500 medarbejdere fra teknik- og miljøafdelingerne i fem kommuner deltog i undersøgelsen. Cirka 80 procent havde manuelt arbejde på fuld tid eller deltid.
  • Halvdelen af deltagerne fik to foredrag om ryggen og rygsmerter med to ugers mellemrum samt en informationspjece om emnet. Den anden halvdel var kontrolgruppe. Deltagerne blev herefter fulgt i et år.
  • De to grupper havde lige mange dage med smerter, men foredragsgruppen følte sig markant mindre generet af smerterne, rapporterede en bedre arbejdsevne og færre behandlerbesøg og følte sig generelt mindre triste eller deprimerede end kontrolgruppen.
  • Foredragsgruppen havde 83 procent større sandsynlighed for at gå på arbejde på trods af rygsmerter end kontrolgruppen.
  • Foredragsgruppen havde desuden markant mere positive holdninger til rygsmerter målt i forhold til kontrolgruppen og i forhold til deres eget udgangspunkt inden foredragene.

Kilde:

"Can group-based reassuring information alter low back pain behavior? A cluster-randomized controlled trial"

Forfatter: Sarah Kirkemoe Galán
Magasinet Arbejdsmiljø: No. 2 2018
Find artikler med samme emneord