Dilemma: Fleksibel arbejdstid

Hvad gør du, hvis nogle af dine kollegaer arbejder mere, end de bør?
Dilemma
Dilemma
Magasinet Arbejdsmiljø
Nr. 5 2018

Du er arbejdsmiljørepræsentant i en virksomhed, hvor medarbejderne har fleksibel arbejdstid og dermed selv i en vis udstrækning kan bestemme, hvornår de kommer og går. De har også mulighed for at tage deres computer med hjem og arbejde om aftenen. Du har lagt mærke til, at nogle af dine kollegaer arbejder rigtigt meget. De taler om, at de sidder flere aftener om ugen, også selv om de ikke nødvendigvis går tidligt hjem. Du synes, det virker som om, de arbejder FOR meget.

Hvad gør du?