Dilemma: Når jobbet får os til at sove dårligt

Hvad gør du som arbejdsmiljørepræsentant, hvis flere af kollegerne møder søvndrukne op på job, og du tænker, at det kan have noget at gøre med konflikter på arbejdspladsen?
Magasinet Arbejdsmiljø
Nr. 8 2019
Arbejdsmiljø 08 2019  magasinforside

Du er arbejdsmiljørepræsentant i en stor virksomhed, og et par af kollegerne har på det sidst fortalt, at de spekulerer på deres arbejde, når de ligger i sengen om aftenen, og at de har svært ved at sove. Du tænker på, om søvnproblemerne kan skyldes, at der den seneste tid har været dårlig stemning og en del konflikter i afdelingen. Blandt andet har nogle af kollegerne givet udtryk for, at der er uklarhed om, hvem der skal løse bestemte opgaver, og sidst I holdt møde, brokkede en kollega sig højlydt over, at de andre ikke havde løst deres opgaver godt nok. Hvad gør du?