Allerede abonnent?

På job: Indehaver af LOKE cykler på Nørrebrogade i København

Tom har arbejdet med cykler i over 30 år. Han elsker kundekontakt, at yde god service og ikke mindst de håndværksmæssige udfordringer.

– Det er meget fysisk at arbejde med cykler, man skal være fiks med hænderne. Og det er en fornøjelse, når man kan mærke god mekanisk kvalitet. Den oplevelse forsøger jeg at give videre til kunderne. At sælge cykler handler om at give den oplevelse videre, siger han.

Butikken ligger på Nørrebro, hvor der kommer mange forskellige typer. Det nyder han. Man skal ’bare’ være god til at møde dem alle, er hans udgangspunkt.

– Noget af det hårdeste ved arbejdet med at sælge cykler er konkurrencen fra billige netbutikker, der ofte ikke leverer service. Det kan være en udfordring at matche, når folk kun kigger på prisen. Det administrative er heller ikke altid let. Det kræver et stort stykke arbejde at få det hele til at køre, konstaterer han.