Dilemma: Hvordan skal medarbejderne inddrages?

Hvad gør du som leder, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal inddrage medarbejderne?
Magasinet Arbejdsmiljø
Nr. 1 2020

Du er arbejdsmiljøleder på en teknisk skole, hvor der på det seneste har været flere arbejdsulykker. Blandt andet brækkede en lærer for nylig benet, da hun snublede over en pose med affald. Du har fået til ansvar at tjekke op på sikkerhedsprocedurerne og finde på nye løsninger, så lignende episoder ikke sker fremadrettet. I har en politik, om så vidt muligt at inddrage medarbejderne i forandringsprocesser, men du er lidt i tvivl, om det nu også er en god idé i denne situation. Hvad gør du?

Du skriver en mail ud til organisationen. Her forklarer du kortfattet, at du er ved at tjekke op på sikkerheden, og at hvis der er nogen, som har input, er de velkomne til at sende dig en besked eller komme forbi dit kontor. – 0 stemmer
Sammen med arbejdsmiljøorganisationen sender du en mail rundt, om at dem der har lyst kan mødes til workshop i kantinen de næste to onsdage. Her vil I brainstorme på løsninger og nedsætte et udvalg, som skal forbedre sikkerheden. – 0 stemmer
Medarbejderinddragelse er måske en god idé, men nogle gange kan der også gå for meget snak og rundkreds i det, så den her opgave tager du selv. – 0 stemmer
Du researcher på emnet og kontakter en række andre erhvervsuddannelser for at høre, hvordan de gør hos dem. Når du selv har fundet en løsning, som du synes vil være optimal, samler du arbejdsmiljøorganisationen og præsenterer idéen for dem. – 2 stemmer
Er sikkerhed i virkeligheden målet? Hvad hvis nu det ikke er det, som medarbejderne har lyst til? Du samler alle til et fællesmøde, hvor I diskuterer begrebet sikkerhed i plenum. – 0 stemmer